Træk af Grindsted Sogns historie af Jens Kristian Nielsen

J.K. Nielsen
Træk af Grindsted sogns historie
Gamle Barslund fortæller: De var bleven udspidset ovre hos min Nabo Jens Badelsen
(Bertelsen). Det var deres Karl, Søndagspejr nede fra Aadum, der havde meldt dem i
Skernbro. Han fik otte Prøjsere derfor, det fik en Angiver den Gang. Den Dag, æ Kondelører
kom kørende til Jens Badelsens, gik a og pløjede Øst for Gaarden. Det varede ikke saa længe,
før et Par af dem kom anstigende hen efter mig lige over Engen, men de maatte jo kønt gaa
tilbage hen over Broen. A kunde nok regne ud, hvad det var for Karle, og blev ved at pløje.
Saa kommer de hen til mig, og sprekker mig an, om a havde Brændevinstøj. Ja, siger a, det
har a. Om a saa vilde følge med dem hjem og vise dem det. Jo, det var der ikke noget i Vejen
for. A binder Studene og gaar med. Nu havde Ann bagt den Dag, og hun beder de fremmede
sætte sig og sætter Kringler for dem, og a kommer med en Brændevinsflaske. Det var mit
Brændevinstøj. Den ene - han var fra Vejle – det var en flink Karl. Han kunde ikke lade være
med at grine over dette her Brændevinstøj. Men den anden det var en Skidt, han var stut, han
siger, om a no vilde vise dem det andet Brændevinstøj. Ja, siger a og henter en anden
Brændevinsflaske. Men så blev han tinder gal. Han skulde nok selv finde det, og han op paa
Loftet. Her havde a nogle Sække liggende med Rug, det var Tienderug, a havde købt af Pastor
Blach (Præst i Grindsted 1850-59), og de Sække giver han sig til at stikke en Søger i. Den
anden Kondelør fik sig en Dram mere, og saa spørger a ham, om han paa Loftet havde Lov til
at ødelægge mine Sække - Sækkene laa rundt om paa Loftet, for det var raadent; a tænkte paa
at bygge en ny Sals, og hver Gang a var i Kolding, tog a Fjæl med hjem til Loft. - Nej, siger
han, men han kan beordre dig til at aabne for Sækkene, for at han kan se dem efter. Saa bliver
a gal i Hovedet og raaber til ham, at hvis han ikke kommer ned, saa
tager a Stigen væk. Det bryder han sig ikke om, men da a tager Stigen, vil han dog ned. Naa,
der var saa ikke noget at kigge efter. Saa kom Vognen, og a maatte vise dem Vej ad S. Omme.
A havde den største Lyst til at have vist dem ud i en Mose, men det var godt, a gjorde det
ikke. Vi holdt jo sammen den Gang. Jens Badelsen blev idømt en stor Bøde, og Penge havde
vi jo ingen af i de Tider. Saa fik han Henstand til Vorbasse Marked. De havde et Par Stude,
der skulde løse Bøden ind, og de blev sommerelsket med Hø om Morgenen og grøn Havre om
Aftenen og var halvfede til Markedet. De kostede - tror a - 86 Daler, og Stine var med til
Markedet, og hun kom hen til mig og græd, for der var ikke Penge nok. For at komme ved
Penge i den Tid, maatte vi handle. Derfor var det, a købte Præstens Rug og gav ham Havre for
den. A tjente en Specie paa Tønden for at fragte Kornet ned ad Ølgod Sogn. A kørte 8 Tdr. ad
Gangen over ad Paabøl, for der var ingen Vej lige til, og Vejen var endda saa ussel, at a fik
mine Heste brækket, hver Gang en saadan Tur stod paa.
Vi havde vort Brændevinstøj gernt i æ Kalgedig, der stod nogle Stikkelsbearris ud over. Saa
blev a ræd for at have det saa nær hjemme og gemte det ude i en Sandgrav, men Piberne
glemte a at faa med og stak dem siden i en Klynegrav, og har ikke kunnet finde dem siden.
Det andet Kobber solgte a siden i Varde og fik en Kobberkedel for det, og den havde vi Nytte
af i mange Aar.
MALTGØRING OG BRYGNING.
I det gamle Grindsted avledes kun lidt Byg. Tørken var haard ved den, men naaede man over
8. Juli (Kjelds Dag), der kaldtes Kjeld Sviebyg, uden at den var gaaet fra Grøden, kunde man
vente Udbytte af den. Var Byg for Haanden, tilvirkedes Malten hjemme. Det maatte iagttages,
at Kornet havde "bræmmet" (taget Varme i Huset), da det ellers under Maltfremstillingen
vilde udvikle Bladene først, og det var Rodtrævlerne, man ønskede frem. Byggen sattes i Støb
paa et nogenlunde varmt Sted og dækkedes godt til. Naar der var fremkommen 3 Rodspirer,
50
Horsbøl