Træk af Grindsted Sogns historie af Jens Kristian Nielsen

J.K. Nielsen
Træk af Grindsted sogns historie
kostet stort, men det maatte omgaas med en vis Forsigtighed. Et stærkt Stød med Ildklemmen,
et Kast med en Træsko i Stuen kunde bringe Ovnen i Fare. Det tog Tid at varme en saadan
Ovn op, men saa holdt den til Gengæld Varmen længe.
Lergulvet i Stuen blev slidt mest lige indenfor Døren, hvor der gerne var en Fordybning. Var
der Børn i Huset, kunde de ogsaa lave Huller i Gulvet, der derfor idelig maatte tilses. Fra
Lavninger i Heden fik man Strø sand. Det kunde være iblandet Muldstoffer, saa det først
maatte vaskes, og saa skulde det strøs pænt paa Gulvet, hvilket først opnaaedes ved Øvelse.
Mælkefadene var, som Skik var, stillet op paa Hylder ved Loftet, i al Fald i den kolde Aarstid.
De kaldtes Sætter og var i gammel Tid forfærdiget som de sorte Potter. Med Kridt var skrevet
Numre paa dem, saa der kunde holdes Orden paa Tiden, de stod der. Paa det lange Bord var
Ølkanden, der var af Træ, hensat. Her fandtes ogsaa Tobakskassen, der i Reglen havde to
Rum, et til Tobakken og et til Udkradsningen, der dog som oftest bankedes ud paa Gulvet.
Husets Folk og fremmede spyttede paa Gulvet, og Ben fra Maaltider hevedes ned til Hunden,
der forventende en Bid gik under Bordet. Alle gik med Træsko i Stuen, selv om de var nok
saa snavsede, saa en sirlig Husmoder maatte opøve sig i Taalrnodighed. Saa stod der en
Spinderok med en flaskeformet Halmkurv til Ulden og en mere aflang til "æ Tøjer". Herved
laa ogsaa Karterne. Endvidere var der et Par Lænestole med halmbundne Sæder. Ved
Kakkelovnen fandtes adskillige Steder en muret Bænk, der dog havde et Træbræt for oven.
Det var "æ Fald", der var forbeholdt den gamle Mand i Huset. Klokken stod modsat
Kakkelovnen, Lodder hængte ned i Snore, og Perpendikkelen med sin blanke, svingende
Messingplade lokkede Børnene til, hvorfor der saa langt op, som Børnene kunde naa, var sat
et Træværn, en Art Klokkehus. Klokkens Skive var hvidlakeret, og i Kanten bemalet med
røde Blomster. Billederne paa Væggen kunde være hjemmelavede Bryllups- eller Ligvers og
ellers tyske Billeder, stærkt farvede og med en uhyrlig dansk Tekst. I Sengekammeret stod
kun et Bord og et Par Stole. For Sengene kunde være Skydedøre eller ogsaa Gardiner. I
Alkoven fandtes intet Gulv. Lyngknipper stilledes paa Jorden med Roden nedad. Over
Lyngen bredtes Halm, der jo kun forekom i smaa Mængder i de Tider, og derfor blev liggende
lovlig længe i Sengene, saa den havde mere Karakteren af Langhakkelse end Langhalm.
Underdynen var simpel. Der kunde være fine Havreavner eller Kæruld i den. Fjer var en
sjælden Vare. Den bredtes ud over Halmen og kaldtes derfor Bredsel. Lagenerne var af Uld
og kaldtes Hylkler (formentlig Hylleklæder) eller Tjaald (af tjælde). Overtrækket til
Overdyner var Femsel, Trendegarnet Hør eller Bomuldsgarn. Paa den tynde Ydervæg, hvortil
Alkoven naaede ud, kunde der om Vinteren sidde et ret tykt Rimlag, derfor blev Væggen i
Højde med Sengetøjet dækket med en Halmmaatte - egentlig bare Langhalm med en flettet
Kant foroven. Ved Maattens Anbringelse var der dog ogsaa tænkt paa den ujævne Vægs Slid
paa Sengetøjet. Gamle Mænd, som laa i Sengen, havde den Uvane at spytte op paa
Ydervæggen, og den kunde derfor faa et grimt Udseende, især naar han laa og hostede og
harkede op. En Alkove seng kunde blive et kært Tilholdssted for Mus, der kunde finde paa at
foretage natlige Udflugter over Dynen, men det vænnede man sig til. Værre var det i
Sommertiden med Lopperne, som man forgæves værgede sig mod ved at lægge Grene med
Blade af Pors i Sengen. Ældre Mænd greb derfor til den Udvej at ligge ganske nøgen i Sengen
om Natten. Muren var langtfra tæt forneden, saa andre Dyr udefra kunde snige sig ind og tage
Ophold i Bunden af Alkoven. Om en Kone i Graahede fortælles, at da hun engang laa i
Barselseng, saa hun æ Snow (Snogene) komme frem fra hendes Seng og bugte sig henad
Gulvet, men Konerne paa Heden var i gamle Dage ikke nervøse. Hun overlevede det uden
Nervechock. Værre kunde det have gaaet for Peder Silkeborg og hans Broder Kristen, der sov
til Middag i een Seng i et gammelt Aftægtshus, mens Stuehuset blev ombygget. Da Peder en
Dag vaagnede, laa der en Hugorm paa Brystet af den endnu sovende Kristen. Peder laa først
ganske rolig, men listede sig alligevel til at faa sin Lommekniv fat, hvorefter han med den hev
Horsbøl
27