Træk af Grindsted Sogns historie af Jens Kristian Nielsen

J.K. Nielsen
Træk af Grindsted sogns historie
kaldes Urup Bæk, dernæst en Bæk, der gaar Syd om Lamborg, saa følger Vester Bæk, hvis
Løb er omtrent lige mod Nord, og endelig Grindsted Aa, der sikkert ogsaa fra først af har haft
sit Afløb mod Nordvest. Løbene har tidligere haft større Dybde og haft en Bredde som de
Kær eller Eng strækninger, der omgiver dem. Man maa tænke sig, at alle Moser engang har
henligget som aabent Vand. Mærkeligt er det, at den store Sønderby Mose ikke ogsaa blev
fyldt med Sand. Forklaringen ligger maa ske i, at Fugdal i Hejnsvig har veer et ganske fyldt
med Is i den senglaciale Tid. I den sydlige Del af Sognet fører flere Smaavandløb med
vedliggende Kær strækninger mod Vest, saaledes Lindmose Bæk og Morsbøl Bæk. Partierne
mellem Vandløbene ragede frem ved Istidens Slutning som triste Sandørkener. Ikke en Plante
groede der, og ikke et Dyr saas. Vandet var iskoldt. I det væsentlige ligger Overfladen hen,
som den den Gang forelaa.
Den allersidste Del af Istiden har imidlertid efterladt sig Mærker, der har været særlig
fremtrædende i Grindsted Sogn. Skønt Landet hælder svagt mod Nordvest og i Istiden er
afvandet Nord om Ølgod-Aadum Bakkeø, vil overfladevandet i Nutiden paa Krog og Hinnum
Hede dog "med Vold og Magt" mod Sydvest. Der maa altsaa findes en Hældning i denne
Retning. Simmels Bæk, der løber paa Grænsen af Grindsted, Filskov og Sønder Omme
Sogne, bliver ogsaa paavirket deraf og sender en Arm mod Sydvest, medens den dog som
Hovedvandløb fortsætter mod Vest med en Streg til Nord. Der indtræder altsaa her, hvad der
med et fremmed Ord kaldes en Bifurkation. Den Gren, der sendes mod Sydvest, er Engmose
Bæk. Nu er dette Vandløb liget og gravet dybere, men i Heden længer mod Sydvest fra
Udløbet ses endnu det gamle bugtede Løb. Den lille Strøm er imidlertid kommet ud paa en
svigefuld Vej. Hen ved, hvor Skellet nu findes mellem Hinnum og Dals Marker, treeder den
ind i den Egn, der hælder mod Nordvest, og maa følge Trop. Men først standser den, bredende
sig ud til Siderne og dannende en lavvandet Hedesø - Hinnum Flu'e - ved hvis Bredder den
lille Vejbredart, Strandbo, stod og rystede sine lange Støvdragere, og Tvepibet Lobelie stak
sine Blomsterskafter med den ejendommelige blaa Krone op over det i Høsttiden varme
Vand. Nu findes Hedesøen der ikke mere. Nutidens Landbrug har ikke Brug for saadanne
Vandsamlinger. Nord for i Heden her viser den nordvestlige Hældning sig ved to smaa
Vandføringer i denne Retning. De har begge Navnet Stenbæk, løber til sidst sammen og
udmunder i Simmel. Ejendommeligt er det at høre Folk omtale dem som søndre og nordre
Stenbæk Bæk.
I Nærheden af det gamle Flodsted maa Engmosebæk ved Højvande afgive en Del af sit Vand,
der gennem Hæffel Rond snor sig mod Nordvest, visende sig adskillige Steder som en grøn
Stribe i Lyngen. Herved tabte den sin Kraft, saa den - omtrent Nord for Grindsted By - løb
ganske tør. Henad ved Trindmose bryder Løbet frem af Jorden, og længere mod Vest er det
omgivet af en anselig Kær strækning, der kaldes Birkeholt, for saa endelig ude ved Kær hus i
Hoven igen at forene sig med Simmelsbækken.
Saa er der en mærkelig Fremtoning paa Grindsted Sønderhede, nemlig lige ved Overfladen et
tyndt Lag Hvidler. Det er særlig paaviseligt i Mosen "Hwolmus", Sønderby, og i Egnen Syd
for Eg. Det dækkes af et Lag Kny gesand og er derved blevet bevaret fra Undergang. Der maa
altsaa have været en Stilstand i det rislende Vand, saa Leret har faaet Ro til at bundfældes.
Grindsted Aa maa fra først af have været en Smeltevandsflod, der ude mod Vest har stødt paa
Bakkelandet og derfor maattet dreje mod Nord som de andre, mindre Vandløb. Af disse
forskellige Foreteelser kan man slutte, at i den saakaldte Senglacialtid maa en Vandstrøm fra
Nordøst være trængt frem over Sletten og har aflejret et lille Lag Sand i Sognets nordøstlige
Del. Dette kan formentlig kun være sket ved, at en Istunge er stukket mod Vest fra den store
Isrand. Der maatte i saa Tilfælde Nordvest eller Nord for Grindsted kunne findes et Endested
6
Horsbøl