Træk af Grindsted Sogns historie af Jens Kristian Nielsen

J.K. Nielsen
Træk af Grindsted sogns historie
Men de unge fik da Magt, og Brylluppet blev holdt i Krog. Da de Hejnsvig-Mænd indfandt
sig til Gildet, modtog Mikkel dem med: "Naa, kommer de nu de forsultne Hejnsvigere".
Hvorpaa Mads Aksel tog Ordet og sagde: "Ja, de er da ikke saa sultne som æ Mikkeler, for de
kan have æ døde Faar, der ligger i æ Diggrov. Ved Gildet sad de hele Tiden og drillede
hinanden. "Forstaar du at købe Humle", spurgte Mads Aksel Mikkel. Herpaa har han vist faaet
afslaaende Svar, thi Mads Aksel vedblev: "Jo, du skal tage en Humlekop og gnide en Hest i
Næsen med. Naar du saa gaar bag Hesten og letter Halen, og saa der kan lugte Humlen, da er
du vis paa, at den er god". Abelone fik dog gode Kaar, og da Lorents Davidsen siden blev
Degn, forsonedes hendes Slægtninge med Svogerskabet.
VED BARSELGILDE.
blev flere bedt med til Frokost, og ligesom ved Begravelse punsedes der. Hele Følget
"fadrede", det vil sige ofrede til Præst og Degn i Kirken, og Barnets Gudmoder afleverede sit
med et lille Kniks. Hun havde Barnet paa Armen, mens hun ofrede. I Kirken blev der bragt
Faddergave til Barnet. Pengene blev lagt paa Barnets Bryst, og Gudmoderen modtog dem
ligeledes med et lille Kniks. Barnet skulde som nu klædes i langt hvidt Skrud. Senere er det
blevet Skik, at anbringe røde Sløjfer paa Kristentøjet for Pigebørn. Drengenes er blaa.
Kristentøjet laantes eller lejedes som oftest. Det var ganske ukendt, at en Mand holdt Barnet
over Daaben. To Kvinder var gerne med. Man skelnede mellem at bære Barnet og holde det.
Det sidste gjorde Gudmoderen. Den anden Kvinde bar Barnet ind i Kirken og skulde lige før
Daaben tage Barnets "Lue af". Hun skulde ogsaa være til Rede med en "Sukkerpatte" (noget
Melis lagt i en lille, ren, hvid Klud, ombundet, saa det lignede et lille Dukkehoved
(Tøjenderne, som stak ud ved Snoren, var et lille "Tagved"), som hun stak Barnet i Munden,
om det blev uroligt. Ved Barnedaaben gik Moderen gerne i Kirke første Gang efter sin
Nedkomst. I Tiden mellem Barnets Fødsel og Kirkegangen sad hun "inden Kirkesæde" og
forlod i denne Tid ikke sit Hjem. Barselkonen, der altid var ledsaget af en anden Kone,
ventede i Vaabenhuset, til Præsten under den første Salme indfandt sig og "indløste" hende,
det vil sige holdt en lille Tale til hende, vel nok om det Ansvar, hun nu fik ved Barnets
Opdragelse, og den Opgave, der var hende betroet. En ung Præst i Grindsted misforstod
denne kønne, gamle Skik. Han mødte i Vaabenhuset, bukkede for Kirkegangskonen og bød
hende sin Arm. Derpaa førte han hende op til Præstekonens Stol, bød hende til Sæde, bukkede
endnu en Gang for hende og gik op til Alteret. Det var Degnens Bestilling at avertere Præsten,
naar Kirkegangskonen var kommen. Engang var der meldt Kirkegangskone, men hun var
endnu ikke ankommen, da man sang Salmen før Prædikenen, saa Degnen mente, hun havde
faaet Forhindring. Da kom den Kone, der "gik ved hende", farende op ad Kirkegulvet, at nu
var de der. Degnen gjorde Indvending, de burde komme til Tiden. "Jamen lille Faar, det er en
fattig Kone, og hun har langt til Kirke". Saa blev Resultatet da, at hun blev indløst, som hun
ønskede. - At hele Følget fulgte med hjem til Middag og blev der Dagen og Aftenen ud, er en
Selvfølge.
KONFIRMATION.
Der holdtes intet Sted Fest eller Sammenkomst i Anledning af Konfirmation. Konfirmanderne
hed Præstebørn, og der blev talt meget om, hvem der stod øverst eller svarede godt paa
Horsbøl
57