BØRNE SAMTALEN - NUBU

4.3.6 Såvel barn som forældre som primærklient
blandt de interviewede sagsbehandlere eksisterer en opmærksomhed
på den belastning og ansvarstilskrivning i forhold til barnet, der kan
være forbundet med, at barnet gennem dialogen med sagsbehandler
fortæller om belastende forhold i hjemmet, eventuelt hemmeligheder.
106
Eva: „Jamen, det var jo at sætte barnet i en situation, hvor det ville
føle, at det skulle udlevere nogle ting. Altså ligesom være tungen
på vægtskålen eller det afgørende bevis for, at der er nogle problemer
her og så skade sin familie. Eller her har der f.eks. været lidt mistanker
om at far også kan slå børnene en gang imellem. Men det er meget
diffus bekymring, der har været - med en anonym anmelder og
sådan noget. ..Selvom det meget handler om barnets perspektiv - og
det er jeg meget på“.
Nils: „Der er også en anden ting, der optager mig, optager mig rigtig
meget: at disse børn, de er i en frygtelig klemme- i loyalitetskonflikter.
De har sikkert fået at vide fra deres mor og far, at sagsbehandleren
kan anbringe dem udenfor hjemmet, og de er bange for at fortælle
om forholdene i familien, eller at give udtryk for det de er kede
af og deres egne behov. Fordi de frygter, at „nu kommer vi på børnehjem“.
At komme på et børnehjem er noget som især børn af anden
etnisk herkomst frygter. De har fået fortællinger om de barske forhold
som hjemlandets børnehjem byder på. Børnene befinder sig i en meget
meget sårbar situation. De skal være loyale overfor deres forældre,
og de har også deres egne følelser og behov som skal tilgodeses“.
sagsbehandlernes opgave er at få viden om barnets forhold med det
formål at sikre, at det ikke lider overlast. Dette lægger op til, at sagsbehandleren
inviterer barnet til at fortælle, og i den forbindelse kan sagsbehandleren
opleve et dilemma i forhold til, hvor klart det understreges,
at forældre kan få adgang til barnets oplysninger. Understregningen
af, at barnet ikke kan fortælle alt, uden det formidles videre, kan