BØRNE SAMTALEN - NUBU

dilemmaer i det. Jeg kan ikke komme og sige til hende „Det varer ikke
så længe, så skal du hen og bo hos Mads og Mette, fordi kommunen
har besluttet sådan og sådan“. Heller ikke bruge de ord „beslutning“
osv..Men fordi beslutningen er jo ikke truffet, og den er jo ikke min og
det gør Børne- og ungeudvalget, så der er sådan noget invaderende.
Du kommer ind til et lille glad barn, der sidder der i børnehaven og
spiser frugt, og så kommer jeg med min taske og min blok, og nu skal
vi snakke her - og hun er bare interesseret i at madkasselåget balancerer
op ad agurken, ikke“.
Bente træffer det 4-årige barn i børnehaven umiddelbart inden sagen
forelægges børne- og Ungeudvalget med henblik på en tvangsmæssig
foranstaltning. hun reflekterer en række dilemmaer:
•
•
•
at skulle møde barnet umiddelbart inden det forestående børne-
og Ungeudvalgsmøde for at få barnets aktuelle holdning
uden at være i stand til at gøre det klart for den 4-årige, hvorfor
hun kommer
hun forsøger at få barnet til at formulere sig om forhold i hjemmet
uden at være overbevidst om, at det er relevant på det aktuelle
tidspunkt i processen
hun reflekterer en 4-årigs helt alderssvarende optagethed af
„nuet“ og vanskelighed ved at skulle indgå i refleksioner over
hypotetiske spørgsmål (eventuel anbringelse).
sagsbehandleren handler i overensstemmelse med Lovens krav, hvor
førstehåndskendskabet anses for vigtigt og forsøger at indfange barnets
holdning til „den påtænkte afgørelse“, ligesom hun handler i
overensstemmelse med Vejledningens (pkt. 253) anvisning om, at det
skal ske „i rimelig tilknytning til mødet“ i børne- og Ungeudvalget,
at der skal være tale om en „egentlig samtale“ og ikke blot kan henvises
til at der løbende er talt med barnet. samtidig fremgår det af Loven
(§48,stk.2), at samtalen kan undlades under henvisning til barnets
117