BØRNE SAMTALEN - NUBU

information skal gives til barnet: f.eks. information om trufne beslutninger
og baggrunden herfor, information om rettigheder, om muligheder.
Øvreeide gør opmærksom på, at der ofte vil indtræde utryghed
hos barnet, når barnets situation tages op:
38
„Idet barnet forsøger at bevare den relative tryghed, det har i en situation,
der objektivt kan beskrives som utryg og ladet med omsorgssvigt,
vil det forholde sig selektivt til, hvilken information det tager
imod. Barnet kan være modstandsdygtigt overfor ny information,
netop for at bibeholde den situation, det faktisk står i. Hvis man skal
give et barn information og støtte er det derfor lang fra nok blot at
fortælle barnet noget. Den voksne skal kunne udholde og mestre at
leve med modsigelser og paradokser“ (ibid:122).
Når information gives, kan det af flere grunde være vanskeligt for barnet
at få en realistisk opfattelse af, hvilke beslutninger der er truffet, af
hvem de er truffet og for barnet at orientere sig i hvilken rolle dets eget
udsagn har.
barnet kan have brug for støtte, i en akut krisesituation eller måske
mere generelt i håndtering af vilkår og belastninger, eller der kan være
forhold, der skal bearbejdes.
„Det kan være hensigtsmæssigt at skelne mellem samtaler, der har til
hensigt at give eller producere information og samtaler, hvor den information
der er blevet givet og det, der er sket, bearbejdes, uddybes
og konsolideres. Det kan ofte være hensigtsmæssigt at de voksne der
omgiver barnet spiller forskellige roller i denne proces“ (ibid:123).
sagsbehandleren vil ofte være den, der formidler en beslutning under
henvisning til sin myndighedsrolle. budskabet kan formidles i en setting
hvor andre, der har tættere relationer til barnet end sagsbehandleren
kan være til stede. Der kan være tale om pædagogisk persona-