BØRNE SAMTALEN - NUBU

medvirken med en begrundelse om, at barnet ikke skulle præsenteres
for endnu en professionel aktør.
Det blev derfor nødvendigt at ændre undersøgelsesdesignet.
i stedet for det ønskede direkte, observerede materiale, „stories lived“
blev den dominerende empiri „stories told“, dvs. primært sagsbehandlernes
og i mindre omfang børnenes fortællinger om praksis frem for
det praktiserede. i få tilfælde blev det muligt at observere og efterfølgende
interviewe med udgangspunkt i det observerede.
Det nye design betød, at der blev søgt efter børn via andre kanaler, hvor
Foreningen Forældre til anbragte børn og unge (FbU) var hjælpsomme.
Observationer af møder og interview med ledere blev gennemført som
oprindeligt planlagt. endelig blev undersøgelsen suppleret med interviews
med 3 sagsbehandlere udenfor de 3 kommuner.
Undersøgelsens empiriske grundlag er på den baggrund:
• børnene: Der er interviewet 7 børn: 2 piger, 13 til 15 år, 5 drenge,
9-16 år. tre af børnene er interviewet i overensstemmelse
med det oprindelige design, hvor undersøger først overværede
samtaler. Fire af børnene er kontaktet via FbU. alle kontakter
er sket med forældremyndighedsindehavers tilladelse og
accept fra sagsbehandler.
• sagsbehandlerne: Der er interviewet 21 sagsbehandlere fordelt
på 3 kommuner, 3 sagsbehandlere fordelt på yderligere 3 kommuner,
dvs. i alt 24 sagsbehandlere.
en af sagsbehandlerne havde udelukkende undersøgelsesopgaver,
to beskæftigede sig udelukkende med børn anbragt udenfor
hjemmet, den resterende gruppe arbejdede med hele sagsgangen.
en af sagsbehandlerne arbejdede med børn med handicap.
to interviews har taget udgangspunkt i observerede samta-
15