BØRNE SAMTALEN - NUBU

More documents

Recommendations

Info

i undersøgelsen og rapporten er der fokus på inddragelse af barnets perspektiver, hvilket forekommer på forskellige tidspunkter i de processer, der forekommer i en „sagsgang“. Undersøgelsen og rapporten har opmærksomheden rettet mod alle typer af samtaler, samtaler i alle faser af et forløb. her kan altså være tale om den samtale sagsbehandleren vælger at afholde, når hun skal vurdere, om der er behov for iværksættelse af en §50-undersøgelse, den samtale der evt. finder sted i et undersøgelsesforløb, samtaler der over tid gør status på de iværksatte foranstaltninger eller samtalen, der finder sted på baggrund af akut opståede behov. sagsbehandlerens specifikke opgave kan variere, idet arbejdet kan være organiseret således, at sagsbehandleren udelukkende varetager undersøgelsesopgaven, udelukkende varetager arbejdet omkring de anbragte børn eller varetager hele processen. samtalen kan have undersøgelse, rådgivning eller støtte som hovedformål og dette hovedformål kan rumme flere samtidige opgaver for sagsbehandleren. Når barn og sagsbehandler taler sammen sker det i en kontekst reguleret af jura og i en historisk og samfundsmæssig sammenhæng, hvor børn og børneliv samt sagsbehandlerens profession opfattes på en bestemt måde. konteksten er en repræsentation af aktuelle dominerende diskurser, måder hvorpå det anses for relevant at tænke og udøve praksis, retningslinjer og vilkår for arbejde og reguleringer gennem lovgivning. Disse dominerende diskurser - den gældende lov - påvirkes over tid af praksis og indrammer og regulerer aktuel udfoldelse af professionen. Mange forskellige interessenter kan have medvirket til at en samtale kommer i stand: barnet selv, forældre, naboer, lærere, pædagoger, sundhedsplejersker, læger og en lang række andre aktører. begrundel- sen for mødet kan være forbundet med tanker om, at noget er bekymrende, problematisk, uhensigtsmæssigt og/eller ikke fremmende for barnets udvikling og trivsel. Disse tanker formidler bl.a. aktørernes 22
dominerende idéer om „god barndom“, „hensigtsmæssig eller passende adfærd“. For at forstå mødet og samtalen mellem barn og sagsbehandler må konteksten indtænkes. at forstå den konkrete samtale kræver specifik viden om den konkrete kontekst, og den konkrete samtales udfoldelse kan ikke generaliseres og tegne et entydigt billede af „samtaler“. sagsbehandleren udfører sit arbejde som repræsentant for den organisation hun er ansat i, og netop denne organisations kultur og vilkår vil i det kollegiale samarbejde og i organisationens mødefora være repræsenteret i måden, hvorpå samtalen mellem sagsbehandler og barn udfolder sig: tænkningen om „det gode arbejde“, herunder: hvornår, hvor ofte, hvor, om hvad, hvordan samtale med børn. sagsbehandlerens personlige forståelse af sin professions kerneydelse og hendes faglige kompetence vil sætte spor i den konkrete forvaltning af opgaven. hendes idéer om det gode arbejde, den rigtige måde at gøre… på, hendes forståelse af sin opgave, sin position og legitimitet til handling. her kan det spille en rolle, hvornår sagsbehandleren er uddannet, hvilken selvforståelse professionen netop på dette historiske tidspunkt rummede, hendes efter - og videreuddannelse. sagsbehandleren har selv været barn, har muligvis selv børn. Disse private erfaringer om god barndom, gode forældre, rimelige livsbetingelser er aktive i sagsbehandlerens professionelle liv og dermed i mødet med barnet. hendes menneskesyn, erfaringer og idéer om mellemmenneskelige relationer er ligeledes til stede. sagsbehandleren er bekendt med situationen: har forforståelse, har erfaringer, har været i læreprocesser omkring „børnesamtalen“. barnet er på „udebane“, i hvert fald til en start ubekendt med, hvad der foregår i en samtale med sagsbehandler. barnet kan være orienteret, 23
Page 1 and 2: LISBETH RASK BØRNE SAMTALEN INDDRA
Page 3: BØRNE SAMTALEN
Page 6 and 7: skriftserien: „socialt arbejde“
Page 8 and 9: 6 Indhold 1. Indledning 10 1.1. For
Page 10 and 11: 8 4.3.6 såvel barn som forældre s
Page 12 and 13: 10 1. Indledning 1.1. Formål Form
Page 14 and 15: „Tryghed har, når den har indfun
Page 16 and 17: 14 2. Undersøgelsesdesign 2.1 Rede
Page 18 and 19: 16 • • ler med 3 børn. 15 inte
Page 20 and 21: handler, kan væsentlige forhold i
Page 22 and 23: fremhæver pointer, og i nogle tilf
Page 26 and 27: men ikke nødvendigvis have præcis
Page 28 and 29: går som én blandt mange byggesten
Page 30 and 31: live i relationen, men til forskel
Page 32 and 33: 3.2 Hvorfor er det noget særligt a
Page 34 and 35: takt kan børnene vise snævrere ko
Page 36 and 37: ger, emotionelt ikke-tilfredsstille
Page 38 and 39: hedssagsbehandlerens samtale med et
Page 40 and 41: information skal gives til barnet:
Page 42 and 43: der er udviklet narrativer, dominer
Page 44 and 45: te illustrerer, hvorledes æstetikk
Page 46 and 47: her er tale om ikke-bevidst viden:
Page 48 and 49: Formålet med myndighedssagsbehandl
Page 50 and 51: telse af samtykke, aktindsigt, advo
Page 52 and 53: af betingelserne omkring barnet). b
Page 54 and 55: Ovenstående kan ses som en unders
Page 56 and 57: 54 • • • • Princippet om ik
Page 58 and 59: schjellerup mfl. citerer brannen og
Page 60 and 61: psykisk syge forældre“, „børn
Page 62 and 63: arnets bedste defineres af den voks
Page 64 and 65: i udenfor mødet med sagsbehandlere
Page 66 and 67: kontekst. Mødet mellem barn og sag
Page 68 and 69: arnet, der helst ikke vil være med
Page 70 and 71: 4.1.2 Børnenes opfattelse af de pr
Page 72 and 73: Toke ønsker ændring af nogle af s
Page 74 and 75:
der fremføres kritik af en distanc
Page 76 and 77:
74 Simone: „ja, jeg kunne godt t
Page 78 and 79:
Der er tale om, at sagsbehandlerne
Page 80 and 81:
også er vigtigt at holde fast i pr
Page 82 and 83:
samtalen handler bl.a. om tokes for
Page 84 and 85:
terer tokes ambivalens, der ikke an
Page 86 and 87:
faglig vurdering, hvor hans ønsker
Page 88 and 89:
86 Men det tror jeg ikke kunne komm
Page 90 and 91:
88 Jette: „Ja, nogle gange, så t
Page 92 and 93:
handler vil med sin aktuelle person
Page 94 and 95:
92 at når man kommer ind af døren
Page 96 and 97:
94 Eva: „Altså jeg synes de vans
Page 98 and 99:
at blive berørt kan have karakter
Page 100 and 101:
98 Men noget af det, jeg synes er s
Page 102 and 103:
100 begynde at komme hjem“ osv. S
Page 104 and 105:
sagsbehandlerne skal håndtere fler
Page 106 and 107:
et andet perspektiv anlægges af en
Page 108 and 109:
4.3.6 Såvel barn som forældre som
Page 110 and 111:
Christel oplever konflikten mellem
Page 112 and 113:
at have såvel barn som forældre s
Page 114 and 115:
eva påpeger potentialet for at sam
Page 116 and 117:
114 ter sin mors opmærksomhed. Det
Page 118 and 119:
Formålet „at skulle indhente bar
Page 120 and 121:
modenhed eller sagens karakter. så
Page 122 and 123:
nesamtale“ og „decideret børne
Page 124 and 125:
skrivelser og vurderinger, der supp
Page 126 and 127:
som nævnt tidligere kan der opstå
Page 128 and 129:
Stine har eksempelvis valgt ikke at
Page 130 and 131:
Forældrenes ret til hjælp på bag
Page 132 and 133:
4.3.15 Sagsbehandlernes opfattelse
Page 134 and 135:
132 Randi angiver, at „grundlaget
Page 136 and 137:
134 „Ja, men der gik jeg udover m
Page 138 and 139:
indsats i en anden, og at det er n
Page 140 and 141:
138 op at skændes. Modstridende op
Page 142 and 143:
Der fandtes nedenstående mødestru
Page 144 and 145:
„barnet har aDhD“). Dette kan u
Page 146 and 147:
tyder bl.a., at der er opmærksomhe
Page 148 and 149:
146 Karl: „Jeg kan næsten ikke k
Page 150 and 151:
148 den i to timer, der har de ople
Page 152 and 153:
150 egentlig børnesamtale, hvor ma
Page 154 and 155:
152 re end de lidt mere overordnede
Page 156 and 157:
154 er dum, og du skal bare skride
Page 158 and 159:
4.6.4 Ledernes roller hvis lederen
Page 160 and 161:
158 „Det var præcist sådan en s
Page 162 and 163:
160 teten være mere eller mindre g
Page 164 and 165:
De interviewede børn var erfarne m
Page 166 and 167:
måder der fleksibelt må udvikles
Page 168 and 169:
„børnesamtalen“, et begreb der
Page 170 and 171:
Undersøgelsen efterlader indtryk a
Page 172 and 173:
dre, der oplever sig krænket. Der
Page 174 and 175:
arbejdet udføres i en kultur med t
Page 176 and 177:
174 6. Litteraturliste Litteratur,
Page 178 and 179:
ebsen, Frank (2002): Viden i børne
Page 180 and 181:
hermansen, Mads m.fl. (2004): Kommu
Page 182 and 183:
Rasmusson, bodil (2009): 20 år med
Page 184 and 185:
Warming, hanne (2002): Børnesamtal
Page 186 and 187:
184
Page 188:
Socialt Arbejde Skriftserie nr. 11,
show all

BØRNE SAMTALEN - NUBU

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?