BØRNE SAMTALEN - NUBU

„Tryghed har, når den har indfundet sig, handlet om at vide, hvor man kan
henvende sig, at have tilgang til en lyttende og pålidelig person med tavshedspligt,
som kender barnets historie og som desuden tydeligt varetager barnets
interesse“ (andersson & Rasmusson 2006: 12, egen oversættelse).
i nyere danske undersøgelser anfører ankestyrelsen at:
„Vores gennemgang af sagerne viser, at det kniber for kommunerne at få afholdt
samtalen inden afgørelsen om anbringelse træffes. I en tredjedel af sagerne
er der ikke gennemført samtale med barnet, selv om det er Servicelovens
klare udgangspunkt. En mindre del af de sager, hvor der ikke er gennemført
samtale, drejer sig om børn på 3 år eller derunder. I disse tilfælde kan utilstrækkelig
modenhed hos barnet umiddelbart forklare, at der ikke er gennemført
en samtale. Blandt de 13-15årige er der gennemført en samtale i langt hovedparten
af sagerne“ (ankestyrelsen 2008: 6)
af de 143 sager (børn 0-17 år fra 11 forskellige kommuner) ankestyrelsen
har undersøgt i 2008, er der gennemført samtale med 95 af børnene,
heraf 81 børn i aldersgruppen 12-17 år (ibid:24).
i tilsvarende undersøgelse, publiceret dec. 2009 angives det, at der er
gennemført børnesamtaler i 69 % af de undersøgte anbringelsessager
mod 66 % i undersøgelsen fra 2008 (ankestyrelsen 2009). i størstedelen
af de sager, hvor børnesamtale ikke er afholdt skyldes det børnenes
unge alder, udviklingshæmning eller alvorlig udviklingsforstyrrelse.
som i den tidligere undersøgelse afholdes der flest samtaler med børn,
der er fyldt 12 år (ibid:65).
trods de klare lovkrav (se 3.6) om inddragelse af børn og unge giver
ovenstående undersøgelser indtryk af at det ikke altid sker i overensstemmelse
med intentionen.
Denne undersøgelse vil forsøge at kaste lys på praksis indenfor områ-
12