BØRNE SAMTALEN - NUBU

dre, der oplever sig krænket. Der ses stor opmærksomhed omkring de
loyalitetskonflikter barnet kan befinde sig i og intentioner om, at forsøge
at skåne barnet mod at skulle eksponeres som den, der „afslører“
hemmeligheder i familien, dvs. opmærksomhed på den samtidige be-
og aflastning, som samtale mellem sagsbehandler og barn kan rumme.
Forældres aktindsigt giver anledning til refleksioner over journalføring,
overvejelser over hvilke informationer der nødvendigvis må
journalføres - da de danner baggrund for vurdering og beslutning –
og hvilke, der kan undlades.
blandt såvel de interviewede ledere som sagsbehandlerne reflekteres
over afholdelse af samtaler med såvel barn som forældre til stede, og
her som i alle andre situationer spiller hovedformålet med samtalen en
afgørende rolle.
Der fremføres argumenter imod under henvisning til, at der opnås et
mere sandt billede af barnet, barnet udtrykker sig mere frit, når forældre
ikke er til stede. hvor der er mistanke om, at barnet krænkes af en
potentiel samtalepartner afvises muligheden for fælles samtale ud fra
argument om beskyttelse af barnet.
blandt de interviewede sagsbehandlere blev det angivet, at det kan
opleves vanskeligt at navigere i samtale med flere parter til stede. Der
blev samtidig fremført det synspunkt, at parternes samtidige tilstedeværelse
kan ses som nyttig information om familiens samspil, ligesom
det anføres at den fælles samtale tilbyder et rum med en neutral samtalepartner
(sagsbehandleren), der giver familien lejlighed til samtale
af en karakter, der ikke er mulig for dem alene.
5.3.7 Sagsbehandlerens vidensgrundlag og vægtning af diskurs
socialt arbejde baseres på faglige skøn (således som servicelovens §46
stk. 2 anviser), og disse kan falde forskellige ud og være velbegrun-
170