At lykkes som skoleleder – hvordan?” - Det Danske Ledelsesakademi

om, at der er behov for en revitalisering af den offentlige sektor og siger: ”Her burde
professionerne, de fagprofessionelle medarbejdere og de faglige foreninger, egentlig være
medspillere, for det er jo deres værdier og deres faglige stolthed, der skal mobiliseres. Men disse
instanser er i vid udstrækning og på en underlig måde modspillere i forhold til ledelsens mulighed
for at komme videre ad denne vej.” 17
5.1 Konklusion på delspørgsmål 2
Krydspresset er altså erkendt, mangefacetteret og ifølge teoretikerne et grundvilkår i offentlig
ledelse. Det opleves gennem forskellige interessenters ofte helt legitime ret til at stille krav.
Krav som ofte er forskellige og måske direkte modsatrettede. Ikke kun udefrakommende pres
placerer skolelederen i en krydspressituation. De personlige dilemmaer, som den enkelte leder i
større eller mindre grad oplever, giver ligeledes et krydspres, man er nødt til at forholde sig til.
Krydspres er et vilkår og skal kunne håndteres.
6 DELSPØRGSMÅL 3
Hvilken gyldighed har interessenternes definitioner af god skoleledelse?
I vores problemformulering er det centrale begreb krydspres. Og det har ført til at vi har stillet
ovenstående arbejdsspørgsmål.
Vi vil forsøge, dels at lave en oplistning af forskellige interessenter, og dels at diskutere
gyldigheden af deres ret til at definere god skoleledelse.
For menigmand kan det utvivlsomt forekomme ligegyldigt, om en person er leder af en skole, en
privat virksomhed eller et bibliotek. Det er dog ikke tilfældet. Efter vores opfattelse er der to
snitflader. Den første og væsentligste går imellem privat og offentlig virksomhed, og den anden går
imellem ledelse af offentlige institutioner med mange og nære brugere og ledelse af offentlige
forsynings- og serviceorganisationer som for eksempel den offentlige vand- eller varmeforsyning. I
det sidste tilfælde er opgaven klart afgrænset, og når tingene bare kører, sættes der sjældent
spørgsmålstegn ved kvaliteten af ledelsen.
Rettes fokus imod skoleledelse, er der til gengæld mange interessenter, der tilsammen udgør et
meget blandet kor, som sjældent synger i samme toneart og endnu sjældnere synger den samme
sang.
Skolelederens opgave er, for at blive i kor – metaforen, at dirigere koret på en sådan måde, at de
enkelte kormedlemmers sang hhv. forstærkes og dæmpes således, at korets samlede sang
kommer til at fremstå rimeligt ensartet og harmonisk. Det er ikke nogen nem opgave.
17 Kurt Klaudi Klausen ”Skulle det være noget særligt” s. 222
10