At lykkes som skoleleder – hvordan?” - Det Danske Ledelsesakademi
At lykkes som skoleleder – hvordan?” - Det Danske Ledelsesakademi
At lykkes som skoleleder – hvordan?” - Det Danske Ledelsesakademi
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
ligeberettiget med os selv" 6 . Kant sammenfatter da også moralloven i dette udtryk "Respekt for<br />
personer".<br />
Max Weber er af den opfattelse, at bureaukratiet er en nødvendighed i et demokrati, da et<br />
demokrati ikke i sig selv kan sikre kravene om forudsigelighed, lige behandling af borgerne og et<br />
abstrakt regelsystem. I kravet om lige behandling af alle borgere, retskaffenhed, ubestikkelighed<br />
og den enkeltes frihed, skinner Kants indflydelse igennem.<br />
KKK beskæftiger sig i bogen: <strong>”</strong>Skulle det være noget særligt<strong>”</strong> indgående med den kontekst, den<br />
offentlige sektor eksisterer i. <strong>Det</strong> offentlige er karakteriseret ved at være "til for almenvellet skyld og<br />
skal varetage det fælles gode" 7 .<br />
En anden forsker Annemette Digmann (AD) har i bogen <strong>”</strong>Ledelse med vilje<strong>”</strong> beskrevet, at det<br />
offentlige består af "politik og administration på den ene side og myndighedsudøvelse og<br />
serviceproduktion på den anden side" 8 . <strong>Det</strong> betyder, at det offentlige skal levere<br />
myndighedsudøvelse, så<strong>som</strong> tilladelser, påbud og forbud samt legaliseret magtanvendelse for at<br />
gennemføre de vedtagne retsregler og serviceydelser, så<strong>som</strong> uddannelse, sundhed, pasning m.m.<br />
gennem alle de offentlige institutioner. <strong>Det</strong>te skal gøres med hensyntagen både til almenvellet og<br />
den enkelte borger, <strong>som</strong> har en legitim ret til at blande sig. Og netop det er det særlige ved det<br />
offentlige! For at løse denne opgave må der være en særlig offentlig ethos <strong>–</strong> "en særlig moralsk<br />
indstilling, hvor samfundets krav til hele den offentlige virk<strong>som</strong>hed er samlet." 9<br />
Ovenstående stiller store krav til de offentligt ansatte embedsmænd. Vi skal altså være både<br />
loyale, eksemplariske og opofrende <strong>–</strong> og kritiske og konstruktive. <strong>Det</strong>te rummer elementer til<br />
vold<strong>som</strong>me dilemmaer i os selv mht. udøvelsen af jobbet <strong>–</strong> og samtidig til konstant bevågenhed fra<br />
politikere, interessenter og medarbejdere.<br />
Vores empiri underbygger da også både Webers teori om bureaukratiet, opdelingen i og<br />
adskillelsen mellem det politiske niveau og det administrative niveau, KKK´s og AD´s udsagn om<br />
opgaveløsningens natur i det offentlige og vores opfattelse af dilemmaer i vores opgaveløsning.<br />
For eksempel siger udvalgsformanden: "Som politiker må jeg sige, en <strong>skoleleder</strong> skal være god til<br />
at videreformidle de politiske mål, der er sat for skolevæsenets område… derfor skal en <strong>skoleleder</strong><br />
opfatte sig <strong>som</strong> en del af systemet og være ansvarlig for, at de politiske mål bliver udført." De<br />
vandtætte skodder mellem politisk niveau og administrativt/ udførende niveau er tydelige her.<br />
Alle ’vores’ interessenter erkender bureaukratiets adskillelse mellem politisk og administrativt<br />
niveau, men interessenterne har vidt forskellige synsvinkler på opgaveløsningen.<br />
6 Jørgen Husted m.fl. <strong>”</strong>Pligtetik, den gode vilje<strong>”</strong> s. 236 uddrag<br />
7 Kurt Klaudi Klausen <strong>”</strong>Skulle det være noget særligt<strong>”</strong> s. 110<br />
8 Annemette Digmann <strong>”</strong>Ledelse med vilje<strong>”</strong> s.22<br />
9 Kurt Klaudi Klausen <strong>”</strong>Skulle det være noget særligt<strong>”</strong> s. 111<br />
6