At lykkes som skoleleder – hvordan?” - Det Danske Ledelsesakademi

• lede opad, udad og indad (han skal kunne håndtere dilemmaerne mellem det store og det
lille fællesskab, og han skal kunne fungere som ”oversætter” mellem niveauerne og
interessenterne)
I konklusionen på delspørgsmål 5 giver vi vores svar på, hvordan skolelederen lykkes som leder:
• Du skal træde i karakter, når det fordres af dig – den fordring kan du tage på dig, når dit
fundament er besindighed, mod, visdom og retfærdighed
Hermed mener vi at have svaret på vores problem: ”Hvordan lykkes som skoleleder i krydspresset
mellem interessenternes divergerende forventninger?”
11 PERSPEKTIVERING
Lige nu befinder vi os midt i den 3. reformbølge. Styringsredskaberne i den 3. reformbølge er bl.a.
strategiledelse og netværksdannelse på tværs af organisationer og sektorer. Som det er beskrevet
andetsteds i vores opgave, er vi i lighed med de valgte teoretikere overbeviste om, at den
offentlige sektor er på vej mod den 4. reformbølge. Her antager vi, at der vil blive lagt betydelig
vægt på værdi- og dialogbaseret ledelse. Det medfører, at man forventer, at medarbejderne vil
praktisere selvledelse og medledelse. Ledelsen i den enkelte organisation vil derfor skulle
orientere sig yderligere mod opgaven: "at fremme kollektive og organisatoriske lærings- og
refleksionsprocesser" (Niklas Luhmann citeret i Ledelse med vilje s. 26 Annemette Digmann,
Børsen 2004). Bl.a. på baggrund af Niklas Luhmann ser AD ledelsesrollen ændre sig til en
funktion: "der sætter rammer for udviklingsprocessen i organisationen, og som kan eller skal
varetages af alle organisationens medlemmer." 45 " Denne lederadfærd er ifølge den danske
ledelsesforsker Erik Johnsen en kombination af målsættende, problemløsende og sprogskabende
adfærd." 46
Det er muligt, at hele bølgen af detailregulering og nøgen kontrol i form af resultatopgørelser af
test, som kendetegner den offetlige sektor og ikke mindst vores arbejdsområde, folkeskolen, vil
aftage. Denne form for kontrol vil blive afløst af et behov for større ledelsesmæssigt nærvær i
forhold til de situationer, hvor medarbejderne arbejder med organisationens kerneydelse, som i
vores tilfælde er undervisning.
Det bringer os frem til at give vores bud på, hvad der karakteriserer god skoleledelse i fremtiden:
• Skolelederen være i stand til at initiere selvledelse og medledelse hos medarbejderne.
45 Annemette Digmann ”Ledelse med vilje” s. 26,
46 Annemette Digmann ”Ledelse med vilje” s. 26,
22