At lykkes som skoleleder – hvordan?” - Det Danske Ledelsesakademi

primært er til for, svarer kredsformanden: ”Ja det er vel for børnene. Det handler om at drive god
skole, at få lært noget og nogen ordentlige manerer”.
Kredsformanden bakkes i det store og hele op af SB-formanden, som siger: ”Det vigtigste område
er personaleledelsen – at få lærerne til at gøre noget. Det er som at kaste en sten i vandet, så
breder ringene sig. (Skolelederen er) primært (til) for lærerne – men dermed også for forældre og
børn. Vægten må ligge internt, men det er også en del af skolelederens arbejde, at gøre godt for
skolen”.
Antallet af interessenter, og deres meget forskellige tilgange til begrebet god skoleledelse, stiller
meget store krav til skoleledernes analytiske evner. Det er vigtigt, at vi hele tiden er skarpe, når vi
skal prioritere, i hvor stort omfang vi vil inddrage de enkelte interessenter. Man kan udtrykke det på
den måde, at der er en ligefrem proportionalitet imellem størrelsen på vores analytiske evner og
størrelsen på vores ledelsesrum.
Hvis vores analytiske evner er meget små, eller vi glemmer analysen, ender vi billedlig talt som
kuglen i et flipperspil, der kastes hid og did uden egen mulighed for at øve indflydelse på retningen.
I sådanne tilfælde mister man muligheden for at agere proaktivt.
Netop denne problemstilling spændingsfeltet imellem det lille og det store fællesskab har
Kurt Klaudi Klausen (KKK) beskæftiget sig med i sin bog ”Skal det være noget særligt”: ”Jeg ved
godt, at spændingsfeltet mellem det lille og det store fællesskab kommer til at producere nogle
krydspres og dilemmaer, som kan være vanskelige at håndtere for den enkelte leder. Men det vil
være afgørende for ledernes mulighed for at påvirke den fremtidige udvikling i det offentlige, at de
er i stand til at håndtere denne komplekse virkelighed og disse hensyn, herunder også deres egen
splittede loyalitet, en loyalitet der i den moderne ledelsesforståelse må forankres i
ledelseshierarkiet.” 18 .
Som det fremgår af ovennævnte, er det meget svært dels at lave en udtømmende liste over de
forskellige interessenter og dels at skabe klarhed i gyldigheden af deres ret til at definere god
skoleledelse.
Formålet med dette kapitel er at beskrive de forskellige interessenter og deres legitime ret til
at være med til at definere begrebet god skoleledelse. Som vi har skrevet i indledningen beskriver
KKK i sin bog ”Skal det være noget særligt”, de forandringer den offentlige sektor siden 60´erne
har gennemgået, som ’reformbølger.
Vores interviews viser, at centrale interessenter har værdier, som er rodfæstet i vidt forskellige
reformbølger, hvilket ses tydeligst hos hhv. kredsformanden og Direktøren.
Kredsformanden siger om god skoleledelse: ”(Skolelederen skal) så nogle gode ideer, så lærerne
tror, det er deres og så knokler de ellers bare der ud af for at udføre nogle af de gode ideer”.
18 Kurt Klaudi Klausen ”Skulle det være noget særligt” s. 241
12