At lykkes som skoleleder – hvordan?” - Det Danske Ledelsesakademi

More documents

Recommendations

Info

Vi tolker vores empiri i forhold til KKK´s teorier (reformbølger og normative vektorer) således, at det politiske og det administrative niveau over os befinder sig ved afslutningen af 3. og stærkt på vej mod den 4. reformbølge med en stigende normativ vektor pegende mod civilsamfundet. Medarbejdere og interessenter tættere på skolen befinder sig overvejende i 1. reformbølge, vægten lægges på profession og det lille fællesskab. Den normative vektor peger overvejende mod stat. De seneste års nationale lovgivning på skoleområdet har betydet øget individualisering, indførelsen af elevplaner, flere tests, benchmarking mellem institutionerne, indførelse af virksomhedsplaner, øgede krav om dokumentation, kvalitetsrapporter og kontraktstyring, vi er her mellem 2. og 3. reformbølge. Her peger den normative vektor tydeligt mod marked. 4.2 Konklusion på delspørgsmål 1 Skolelederen arbejder i et offentligt bureaukrati, hvor folkeskolens lovmæssige rammer og en del indholdskrav er fastlagt del på nationalt og dels på lokalt niveau. Vi mener, at skolens kontekst består af interessenter, som er forankret i KKK´s forskellige reformbølger med tydelig forskel i vægten mod stat, marked og civilsamfund. Med så forskellige interessenter og så komplicerede problemstillinger, er scenen sat for skolelederens ledelsesudøvelse. Direktøren udtrykker forventningerne til ledelsesudøvelsen således: "Der er et særligt ansvar i at være skoleleder…det er fuldstændigt afgørende, hvad der sker i jeres virksomhed i forhold til hvordan de (børnene) får skabt et liv fremadrettet". Den komplekse kontekst stiller derfor særlige krav til skolelederen og til skolelederens ethos – Vi skal være eksemplariske! 5 DELSPØRGSMÅL 2 Hvordan kan vi definere begrebet krydspres, og hvorfra og hvorledes oplever vi som skoleledere krydspres i vores opgaveløsning? Vi definerer krydspres som den oplevelse af pres, der opstår i alle de situationer, hvor du som leder er stillet overfor en ”sag”, hvor der skal træffes en afgørelse eller lægges en strategi, og hvor der er to eller flere interessenter med hver deres divergerende opfattelse af hvad der vil være den rigtige beslutning. Uanset hvilken beslutning der træffes, vil mindst en part være skuffet, utilfreds eller vred. At skoleledere i dag befinder sig i et krydspres, synes der ikke at herske den store uenighed om. Både vores teoretikere og udvalgte klip fra vores indsamlede empiri påviser dette. 8
Kurt Klaudi Klausen (KKK) skriver: ”Tilsvarende viser undersøgelserne af skoleledernes situation et stigende arbejdspres, et voksende krydspres, som de føler sig for dårligt klædt på til at håndtere, samt en manglende opbakning fra såvel medarbejdere som politikere og faglige organisationer.” 14 KKK betragter krydspresset som et af fire grundvilkår for ledelse i det offentlige. Annenette Digmann (AD) skriver: ”Det er et fællestræk, at der er mange dilemmaer, krydspres og paradokser i offentlig ledelse.” 15 Birthe og Lars Qvortrup (BLQ) taler i ”Ledelsens mirakel” om bl.a. rollen som oversætter og påpeger nødvendigheden af som leder at kunne skifte niveau, når man konfronteres med en konflikt mellem forældre og lærere i relation til en elev. Her står lederen i et krydspres mellem forældres følelsesmæssige engagement i barnet og lærernes uddannelses-professionelle forhold til samme. Også i vores empiri findes flere udsagn, der omtaler krydspres såvel eksplicit som implicit, uden at der under interviewet direkte er spurgt til begrebet krydspres. For eksempel siger Direktøren: ”Specielt i en forandringstid i et krydspres.”, ”Der er masser af ledere, der har det lettere end skoleledere. De har ikke så mange interessenter.” og ”Du har den der opgave, at du skal forklare det til dine medarbejdere, og du skal være loyal i forhold til det niveau, der har sagt noget fuldstændigt uforståeligt.” Det er derfor tydeligt, at repræsentanter for skolens interessenter anerkender skolelederens krydspres i ledelsesudøvelsen. KKK’s ”Fire fremvoksende reformstrategier” (diskuteret under Problemfelt) peger på det forhold, at selv om en ny reformstrategi er fremvoksende, er de tidligere slet ikke overstået endnu. De tidligere bølger er stadig i spil og lever side om side med det nye, uden at de er umiddelbart forenelige. ”Dette er baggrunden for at kunne forstå det ledelsesmæssige krydspres, den flertydighed og usikkerhed, der præger ledelsessituationen og den frustration, der kan opstå som følge af, at lederne føler, de savner opbakning, ikke føler sig klædt ordentligt på til de ny ledelsesopgaver, ja i det hele taget føler ét rolleoverload, oplever rollekonflikter og splittede loyaliteter.” 16 KKK italesætter begreberne det store og det lille fælleskab og forklarer lederens pres i den splittede loyalitet i spændingsfeltet mellem den decentrale institution – det lille fællesskab - man er leder for, og så det store fællesskab hvor beslutninger bygger på strategier fra chefniveau. Skolelederen indgår her i det overordnede ledelseshierarki, der fordrer ubetinget loyalitet. Samtidig er skolelederne udsat for et fagpolitisk pres. KKK ikke i tvivl om, hvordan fagforeningerne og dermed de fagprofessionelle er med til at sætte barrierer op for ledelsesudøvelse. KKK taler 14 Kurt Klaudi Klausen ”Skulle det være noget særligt” s. 69 15 Annemette Digmann ”Ledelse med vilje” s. 159 16 Kurt Klaudi Klausen ”Skulle det være noget særligt” s. 68 9
Page 1 and 2: Paper til Det Danske Ledelsesakadem
Page 3 and 4: ledelse er i højsædet. Lederen fo
Page 5 and 6: Stk.4 Skolens leder udøver sin vir
Page 7: 4.1 Definition af den offentlige se
Page 11 and 12: Interessenterne omkring skolen udg
Page 13 and 14: Senere udtaler han: ”Ledelse er j
Page 15 and 16: Fra midten af 90´erne spredes teor
Page 17 and 18: • Skal skolelederen lede opad, ud
Page 19 and 20: Fagchefen siger: "Noget i generne g
Page 21 and 22: mig! Ifølge Kierkegaard skal man v
Page 23 and 24: • Skolelederen skal i fællesskab

At lykkes som skoleleder – hvordan?” - Det Danske Ledelsesakademi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?