At lykkes som skoleleder – hvordan?” - Det Danske Ledelsesakademi

More documents

Recommendations

Info

yderligere 4 kompetencer, som er værd at hæfte sig ved: A. Systematisk velforberedt B. Præstationsmotiveret C. Konsekvent videndelende og D. Befordrende humor Forfatterne til undersøgelsen: "Ledere, der lykkes, hvad er det, de kan?" rejser nogle væsentlige spørgsmål, idet de opdeler kernekompetencerne i 3 områder. 1 udgør de rekrutterings-specifikke kompetencer (R) 26 : relationel forståelse, rodfæstet under pres, præstationsmotiveret (selvudfordrende) og befordrende humor . R-kompetencerne "Det er kompetencer, det er en fordel af have med sig ind i lederrollen. De er ikke principielt umulige at udvikle, men…de kræver langt mere intensiv og individuel lederudvikling end der typisk er ressourcer til og tradition for på dette ledelsesniveau i kommunerne" 27 . 2 er de udviklings-specifikke kompetencer(U) 28 : systematisk velforberedt og konsekvent videndelende, disse kompetencer kan tilegnes gennem lederudvikling. 3. tillidsvækkende sparring, konfronterende intervention og insisterende delegering er vanskeligere at rubricere. "Inddelingen forsøger ikke at afgøre striden om den relative betydning af arv og miljø. Det er ikke en universel dom over, hvor langt mennesker generelt kan udvikle sig fra deres udgangspunkt. Der er derimod tale om en pragmatisk vurdering af, hvilke kompetencer, der er nogenlunde realistiske muligheder for at udvikle videre på i den konkrete kommunale kontekst." 29 Ovenstående rejser spørgsmålet: "den gode leder besidder nogle bestemte egenskaber – er disse medfødte og/eller kan man lære at være den gode leder?" Vores empiri giver os nogle bud herpå: Kredsformanden: ”Ja, noget kan læres, men ikke det hele. Jeres primære funktion er at omgås mennesker, man kan ikke oplæres til det, måske ligger der noget i generne, hvad det er, ved jeg ikke rigtigt." Tillidsrepræsentanten mener: ”Man skal udvikle de egenskaber, man allerede har ved at fokusere på dem, være opmærksom på dem." Bestyrelsesformanden siger: "Personen er alfa og omega. Man kan tillære sig mange ting, men man kan ikke grundlæggende lave sig om. Man kan få redskaber og metoder, men… ledelse handler en stor del om den person, man er." Og udvalgsformanden siger: "Ledelse er delvist medfødt, men kan udvikles. Uden flair for ledelse kan man ikke uddannes til det. Man skal have lyst til ledelse." 26 www.vaeksthusforledelse.dk Undersøgelsen "Ledere, der lykkes, hvad er det, de kan?" s. 23 27 Se nærmere vedr. opdelingen www.vaeksthusforledelse.dk Undersøgelsen: Ledere, der lykkes, hvad er det, de kan s. 23 28 U= udviklings-specifikke kompetencer – det er kompetencer, som det ikke er afgørende at have med sig ind i lederrollen, fordi de ofte kan tilegnes gennem forskellige former for lederudvikling. 29 samme note som ovenstående 18
Fagchefen siger: "Noget i generne gi´r lysten, opdragelse, hvor du bliver trænet i nogle af de funktioner, der er nødvendige…ligger evnerne der latent, kan de udfordres, men hvis du udfordrer en person, der ikke kan stå for mosten, går det slet ikke. På dette tidspunkt må vi vende os mod filosofien, da vi har den opfattelse, at "de centrale problemer, der har betydning for personligt lederskab og for menneskelige relationer i organisationerne i deres væsen er af filosofisk karakter." 30 Vi vælger at se nærmere på Ole Fogh Kirkebys tanker i bogen Det nye lederskab, Kierkegaard tanker om "at vælge sig selv" og Aristoteles 4 kardinaldyder for at belyse vores delspørgsmål 5: At lykkes som skoleleder, hvordan? Indledningsvist kan vi med vores udvalgte teoretikere, vores empiri og med Ole Fogh Kirkeby (OFK) i hånden slå fast, "at den leder, der skal være et ordentligt eksempel på lederskab, selv må have gjort op med managerrollens autonomi (altså rollen som den, der står i centrum af manegen og dirigerer heste med hånden." 31 Vi må konstatere at denne tidligere tiders definition på det gode lederskab: "at få andre til at gøre noget" har udspillet sin rolle. Som vi belyser i vores opgave er lederrollen i dag en ganske anden. Som OFK udtrykker det "det nye lederskab udspringer af det vilkår, at lederen først virkelig kan være leder, når han forstår sig på at være menneske." 32 Som OFK med inspiration fra Platons dialog Lovene beskriver det, er lederen i krig med sig selv. For det første er han i krig med sig selv som menneske, da intet menneske er i fuldkommen harmoni, og for det andet fordi han er leder, han har påtaget sig at forvalte magten og dermed - jævnligt tvunget af ydre årsager - overtræder Kants kategoriske imperativ. Lederen realiserer dermed uligheden. For at kunne leve med dette, må lederen have påtaget sig magten for "noget eller for nogens skyld" 33 , aldrig for sin egen. Vores bud er, at lederen - for at kunne legitimere sin magtanvendelse - må have påtaget sig magten for fællesskabets skyld. Lederen må, for at bruge det filosofiske udtryk, have påtaget sig magten for at kunne gøre det gode. At gøre det gode kræver øvelse, et dagligt hårdt arbejde med sig selv, og i dette arbejde vil vi støde på Aristoteles paradoks "For at kunne gøre det gode, skal vi vide, hvad det gode er. Men for at vide, hvad det gode er, skal vi have gjort det." 34 Det gælder om at et menneske tilegner sig det gode, så at sige vokser sammen med det. Det kræver oplæring, "udviklingen af det gode hos én selv handler om en balance mellem personlig indsats og en afhængighed af et fællesskab." 35 I den græske filosofi optræder det gode altid sammen med begreberne det retfærdige, det sande og det skønne – de udgør hver et hjørne i 30 Ole Fogh Kirkeby ”Det nye lederskab” s. 7 31 Ole Fogh Kirkeby ”Det nye lederskab” s. 45 32 Ole Fogh Kirkeby ”Det nye lederskab” s. 7 33 Ole Fogh Kirkeby ”Det nye lederskab” s. 17 34 Ole Fogh Kirkeby ”Det nye lederskab” s. 23 35 Ole Fogh Kirkeby ”Det nye lederskab” s. 25 19
Page 1 and 2: Paper til Det Danske Ledelsesakadem
Page 3 and 4: ledelse er i højsædet. Lederen fo
Page 5 and 6: Stk.4 Skolens leder udøver sin vir
Page 7 and 8: 4.1 Definition af den offentlige se
Page 9 and 10: Kurt Klaudi Klausen (KKK) skriver:
Page 11 and 12: Interessenterne omkring skolen udg
Page 13 and 14: Senere udtaler han: ”Ledelse er j
Page 15 and 16: Fra midten af 90´erne spredes teor
Page 17: • Skal skolelederen lede opad, ud
Page 21 and 22: mig! Ifølge Kierkegaard skal man v
Page 23 and 24: • Skolelederen skal i fællesskab

At lykkes som skoleleder – hvordan?” - Det Danske Ledelsesakademi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?