At lykkes som skoleleder – hvordan?” - Det Danske Ledelsesakademi

More documents

Recommendations

Info

Vi står dagligt i dilemmaer, som: Hvor skal vægten lægges i denne sag, når den optimale løsning skal findes? Vi prøver at afbalancere de mangeartede forventninger til vores skoleledelse. Vi arbejder ihærdigt på at bevare vort eget fokus på opgaveløsningen: At udøve skoleledelse - at være skoleleder - i den offentlige skole i Danmark. Denne ovenfor skitserede problematik fører os frem til opgavens problemformulering. 3 PROBLEMFORMULERING "Hvordan lykkes som skoleleder i krydspresset mellem interessenternes divergerende forventninger?" Vi finder det nødvendigt at arbejde med nedenstående delspørgsmål for at knække vores problemformulering i mindre og mere håndterbare bidder. Delspørgsmål 1: I hvilken kontekst fungerer vi som skoleledere i den offentlige skole – folkeskolen – i Danmark? Herunder en analyse af, hvad der kendetegner det offentlige? Delspørgsmål 2: Hvordan kan vi definere og påvise begrebet krydspres, og hvorfra og hvorledes oplever vi som skoleledere krydspres i vores opgaveløsning? Delspørgsmål 3: Hvilken gyldighed har interessenternes definitioner af god skoleledelse? Delspørgsmål 4: Hvad er god skoleledelse? Delspørgsmål 5: At lykkes som skoleleder, hvordan? Vi, denne opgaves forfattere, er skoleledere i folkeskolen i Danmark. Vores opgaver er defineret i folkeskolelovens i § 45, der er formuleret således: ”Ved enhver selvstændig skole ansættes en leder. Skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen. Stk.2 Skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte og træffer alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever. Stk.3 Skolelederen udarbejder forslag til skolebestyrelsen om skolens læseplaner og beskrivelser… og forslag til skolens budget… indenfor de af kommunalbestyrelsens fastsatte økonomiske rammer… 4
Stk.4 Skolens leder udøver sin virksomhed i samarbejde med de ansatte. Stk.5 Skolens leder inddrager skolens elever gennem elevrådet, hvor et sådant forefindes, i spørgsmål vedrørende elevernes sikkerhed og sundhed." 2 Ovenstående 94 ord er alt, der konkret beskriver skolelederens arbejde. På trods af de talmæssigt få ord, indeholder de hele fundamentet for vores arbejde og dermed vores daglige udfordringer. De giver grundlag for forskellige forventninger, afslører behovet for nødvendige refleksioner, og sidst, men ikke mindst udfordrer de os i forsøget på at lykkes som skoleledere. 4 DELSPØRGSMÅL 1 I hvilken kontekst fungerer vi som skoleledere i den offentlige skole – folkeskolen – i Danmark? Herunder en analyse af, hvad der kendetegner det offentlige? For fyldestgørende at beskrive den offentlige kontekst vi som skoleledere indgår i, vælger vi at starte med Immanuel Kant 3 , oplysningstiden store filosof. Vi er af den opfattelse, at Kants tanker, som vi har valgt at tage med her, har stor betydning for det offentliges karakteristika i dag. Samtidig mener vi, at Kants tanker får stor betydning efterfølgende for Max Webers tanker om almenvellets betydning og hans karakteristik af bureaukratiet. I bogen ”Kritik af den praktiske fornuft” udgivet i 1797 offentliggør Immanuel Kant sine tanker om det enkelte menneske og/i fællesskabet, sit princip om dobbelteffekt (forholdet mellem intention og konsekvens), sit kategoriske imperativ og sit praktiske imperativ. Kort sagt udtrykker Kant, at af hensyn til sammenhængskraften i det fællesskab, vi har med hinanden, har vi pligt til at handle på en bestemt måde, den rigtige måde – også når det bliver svært. Kants kategoriske imperativ lyder således: "Det kategoriske imperativ er derfor kun et enkelt, og det er dette: Handl kun efter den maksime, om hvilken du tillige kan ville, at den bliver almen lov….handl som om din handlings maksime skulle blive til almen naturlov gennem din vilje." 4 og det medfølgende praktiske imperativ: "Handl således, at du altid bruger menneskeheden, såvel i din egen som i enhver andens person, altid tillige som formål, aldrig blot som middel". 5 Ovenstående benævnes under et som Kants pligtetik. Man kan kalde det kategoriske imperativ for moralens grundlov i vores civilisation. Heri ligger jo netop den begrænsning, at du kun har lov til at handle på den måde, alle andre også har lov til at handle på. "Sagt med andre ord kræver imperativet, at vi anerkender enhver anden som 2 Folkeskoleloven med bemærkninger, Kommuneinformation 11. udgave 1. oplag 2006 – "…" forekommer ved § henvisninger 3 Immanuel Kant 1724 – 1804 tysk filosof, født i Königsberg i Preussen 4 ”Om det kategoriske imperativ” Immanuel Kant – grundlæggelsen af moralens metafysik s 54 5 Om det kategoriske imperativ, Immanuel Kant – grundlæggelsen af moralens metafysik s. 63 5
Page 1 and 2: Paper til Det Danske Ledelsesakadem
Page 3: ledelse er i højsædet. Lederen fo
Page 7 and 8: 4.1 Definition af den offentlige se
Page 9 and 10: Kurt Klaudi Klausen (KKK) skriver:
Page 11 and 12: Interessenterne omkring skolen udg
Page 13 and 14: Senere udtaler han: ”Ledelse er j
Page 15 and 16: Fra midten af 90´erne spredes teor
Page 17 and 18: • Skal skolelederen lede opad, ud
Page 19 and 20: Fagchefen siger: "Noget i generne g
Page 21 and 22: mig! Ifølge Kierkegaard skal man v
Page 23 and 24: • Skolelederen skal i fællesskab

At lykkes som skoleleder – hvordan?” - Det Danske Ledelsesakademi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?