Tillaeg 6, side 1-32 - Bedsted Sogns
Tillaeg 6, side 1-32 - Bedsted Sogns
Tillaeg 6, side 1-32 - Bedsted Sogns
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
16<br />
Nicolaj Brorson i ”Den Danske Salmebog”<br />
Mel. A. P. Berggren 1859 (eller som 267)<br />
394. Amen, siger nu tilsammen:<br />
Amen, Herren gøre så!<br />
Amen, Jesus, svar nu amen!<br />
Amen er dit segl derpå!<br />
Amen! sig: Kom i mim favn!<br />
Amen! ja, i Herrens navn!<br />
Niels Brorson 1742.<br />
Barfoeds roman om ”Det rare Trekløver”<br />
I 1952 skrev Niels Aage Barfoed en roman om Hans Adolf Brorson med titlen ”En rose mellem<br />
torne”. Med et rigt kendskab til de gængse kilder, der belyser Brorson-familiens historie skrev han<br />
en spændende og levendegjort fortælling om de tre brødre Brorsons liv.<br />
De følgende <strong>side</strong>r er uddrag fra denne roman med indføjede kommentarer, der binder<br />
beretningen sammen til en fortælling om især Hans Adolf Brorsons tid hos broderen Nicolaj i<br />
<strong>Bedsted</strong> sommeren 1716:<br />
I begyndelsen at 1700-tallet kom der et åndeligt oprør til Danmark, som gik over i historien<br />
under navnet "pietismen". Pietist betyder overfrom, og vækkelsen kom sydfra med rødder helt<br />
tilbage til reformationen gennem bl.a. de engelske puritanere (de rene).<br />
I Danmark fik pietismen først foden inden for ved hoffet i København, men en folkelig<br />
bevægelse startedes først et tiår efter og det var i Sønderjylland.<br />
Tidspunktet kan fastslås helt nøjagtigt. Det var i 1718, at præstesønnen fra Øster Højst, Enevold<br />
Ewald (far til digteren Johannes Ewald) kom hjem som 22 årig for at blive hjælpepræst hos sin far,<br />
efter at have studeret i Tyskland, i Halle.<br />
Han var fyr og flamme og må have været en at Danmarks største prædikanter. Folk strømmede<br />
til, hvor han talte. Men det, som gjorde det betænkeligt i de kirkelige myndigheders øjne, var de<br />
forsamlinger uden for kirken, som uvilkårligt blev følgen. Inden året var omme, måtte den gamle<br />
sognepræst forsvare sin søn over for provsten.<br />
Forsamlingerne var opstået, så at sige af sig selv, forklarede præsten Niels Ewald. Sønnen havde<br />
i al uskyldighed besøgt sin bedstemor søndag eftermiddag og holdt andagt med hende og hendes<br />
datter. Det var blevet til noget regelmæssigt, og nogle naboer hørte om det, og bad om at være med.<br />
I løbet at forbløffende kort tid var de blevet så mange, at de flyttede over i kirken. Vækkelsen var<br />
som en lavine, der var begyndt at glide.