forslag til regulering af olsbækken del 1 - Greve Kommune

Greve Kommune
Rådgivende ingeniører
og planlæggere A/S
FORSLAG TIL REGULERING AF OLSBÆKKEN
DEL 1
Strækningen fra Grevebækkens tilløb til S tog linjen
Februar 2006

Greve Kommune
FORSLAG TIL REGULERING AF OLSBÆKKEN
DEL 1
Strækningen fra Grevebækkens tilløb til S tog linjen
Februar 2006
Rådgivende ingeniører Sortemosevej 2 Telefon 4810 4200
og planlæggere A/S DK-3450 Allerød Fax 4810 4300
Tilsluttet F.R.I E-mail niras@niras.dk

Forslag til regulering af Olsbækken Side 1
Del 1: Strækningen fra Grevebækkens udløb til S tog linjen
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. INDLEDNING ............................................................................................ 2
2. GENEREL BESKRIVELSE AF VANDLØBET..................................... 3
3. FORSLAG TIL REGULERING............................................................... 4
3.1 Strækningen fra Grevebækkens tilløb (st. 3410) til Lillevangsvej
(st. 4300)........................................................................................... 6
3.1.1 Nuværende forhold............................................................. 6
3.1.2 Forslag til regulering .......................................................... 8
3.1.3 Biologisk og rekreativ konsekvensvurdering ................... 11
3.1.4 Afstrømningsmæssig konsekvensvurdering..................... 12
3.2 Strækningen fra Lillevangsvej til S-togslinjen, st. 4300-4810....... 14
3.2.1 Nuværende forhold........................................................... 14
3.2.2 Forslag til regulering ........................................................ 14
3.2.3 Biologisk og rekreativ konsekvensvurdering ................... 17
3.2.4 Afstrømningsmæssig konsekvensvurdering..................... 18
Forside foto: Olsbækken kort efter stibroen i st. 3600.

Forslag til regulering af Olsbækken Side 2
Del 1: Strækningen fra Grevebækkens udløb til S tog linjen
1. INDLEDNING
Greve Kommune har anmodet NIRAS om at udarbejde et forslag til regulering
af Olsbækken på strækningen fra Grevebækkens tilløb til stien mellem Vandværksvej
og Godsparken med henblik på at forbedre tilbageholdelsen af regnvand,
vandløbskvaliteten og den rekreative værdi af de ånære områder.
Reguleringsforslaget inddrager de eksisterende regnvandsbassiner og indeholder
forslag til etablering af nye naturlige vådområder i ådalen med henblik på at
forbedre tilbageholdelsen af regnvand, således at risikoen for oversvømmelse
reduceres, og de skadelige påvirkninger af vandløbsfaunaen ved pulsudledning
af regnvand minimeres.
Forslaget har været i høring i oktober-november 2005, og Greve Kommune har
ved den endelige behandling af projektet besluttet at opdele reguleringen af Olsbækken
i to uafhængige dele. Del 1 omfatter således strækningen fra Grevebækkens
tilløb til S tog linjen, og del 2 omfatter strækningen fra S tog linjen til
Vandværksvej.
I forbindelse med udbygning af regnvandssystemet er vandløbet gravet meget
bredt og samtidigt uddybet, så det i dag kun i meget ringe grad har karakter af et
naturligt vandløb. Reguleringen vil indebære en markant forbedring af de fysiske
forhold ved øgning af faldet og etablering af et nyt smallere slynget vandløb.
Vandløbet ligger på størstedelen af strækningen i en grøn kile omgivet af bebyggelse,
og mulighederne for at øge den rekreative værdi af området ved genskabelse
af en naturligt udseende ådal gennem byen med et varieret plante- og
dyreliv er derfor også tillagt stor vægt.
Rapporten her indeholder en nærmere beskrivelse af det endelige forslag til regulering
for del 1 af projektet på strækningen fra Grevebækkens tilløb til S tog
linjen, med de ændringer der er indarbejdet i projektet på baggrund af høringen.

Forslag til regulering af Olsbækken Side 3
Del 1: Strækningen fra Grevebækkens udløb til S tog linjen
2. GENEREL BESKRIVELSE AF VANDLØBET
Olsbækken udspringer i Strøby Huse og udmunder i Køge Bugt. Vandløbet er
6522 m langt og har et afstrømningsopland på ca. 22 km 2 . Det har to større tilløb
– Kildebrønde Bæk umiddelbart opstrøms motorvejen og Grevebækken ca. 300
nedstrøms motorvejen, se oversigtskort, fig. 1 og 2.
På den øvre del af Olsbækken frem til Grevebækkens tilløb er faldet relativt
kraftigt, og bunden består mange steder af grus og sten. Efter tilløbet af Grevebækken
bærer Olsbækken kraftigt præg af regulering. Vandløbet er gravet op til
350 cm bredt og uddybet, hvorfor det har karakter af en langsomt flydende kanal.
Der er en stor grundvandsindvinding i oplandet, og efter tilløbet af Grevebækken
tilledes der meget store regnvandsmængder fra befæstede arealer. Det medfører
meget store udsving i vandføringen. I tørre sommerperioder er vandføringen
meget ringe, mens den kortvarigt kan stige kraftigt ved nedbør.
Som konsekvens af disse påvirkninger er Olsbækken C målsat, hvilket indebærer,
at der accepteres en vis menneskelig påvirkning. Ved Roskilde Amts undersøgelser
af smådyrsfaunaen er vandløbskvaliteten i 1998/99 bedømt til faunaklasse
3, hvor kravet i henhold til vandområdeplanen er 4, og vandløbet lever
således ikke op til kravet. For at leve op til målsætningen og sikre mulighed for
et mere alsidigt plante- og dyreliv i vandløbet er det nødvendigt at skabe mere
fysisk variation i det nuværende kanalagtige vandløb.

Forslag til regulering af Olsbækken Side 4
Del 1: Strækningen fra Grevebækkens udløb til S tog linjen
3. FORSLAG TIL REGULERING
Reguleringsforslaget omfatter Olsbækken på strækningen fra Grevebækkens
tilløb (st. 3410) til S tog linjen (st. 4810).
Olsbækken er i dag meget kraftigt belastet af regnvandsudledninger. Traditionelt
løses dette ved anlæg af regnvandsbassiner spredt i oplandet uden direkte tilknytning
til vandløbet. I dette projekt til dæmpning af regnvandspulsen er det
forsøgt at udnytte naturens egen dynamik. I et naturligt vandløb vil lavbundsområder
langs vandløbet typisk virke som en buffer ved store afstrømninger. Vandet
løber ind over engene ved stor vandføring i vandløbet og trækker sig herefter
langsomt tilbage, så afstrømningen udjævnes. I tilgift sker der ved oversvømmelse
af engområderne en rensning af vandet for næringssalte og organisk stof.
Desuden findes der et helt specielt plante- og dyreliv i oversvømmede enge.
Over 90 % af de danske vandløb er regulerede, og de arter, der er knyttet til våde
enge, er derfor efterhånden meget sjældne.
Olsbækken har undergået samme skæbne og er i dag reguleret, så den ikke har
direkte kontakt med de 2 relativt store lavbundsområder på strækningen fra Grevebækkens
tilløb til S tog linjen. Tanken bag projektet her er at omlægge Olsbækken,
så den igen får en naturlig kontakt med disse engområder og styre
oversvømmelserne hen til disse områder, så tæt bebyggede områder skånes.
Der er gennemført indledende beregninger af det komplicerede samspil mellem
regnvandssystemet og de foreslåede områder, som viser, at det er muligt at sikre
en øget tilbageholdelse af vand. Projektet er endvidere tænkt i forhold til sandsynlige
klimaændringer, hvor der forventes mere intensive regnhændelser. Det
vil ved mindre justeringer være muligt at øge bassinkapaciteten i de nye vådområder
langs vandløbet, såfremt det senere skulle vise sig nødvendigt.
Oversigtskortet fig. 1 herunder viser den nedre del af Olsbækken, og den regulerede
strækning fremgår af fig. 2.

Forslag til regulering af Olsbækken Side 5
Del 1: Strækningen fra Grevebækkens udløb til S tog linjen
Fig. 1 Oversigtskort nedre del af Olsbækken. Ca. 1:50.000.
Fig. 2 Oversigtskort Olsbækken med angivelse af strækninger, der foreslås
reguleret. Ca. 1:25.000.

Forslag til regulering af Olsbækken Side 6
Del 1: Strækningen fra Grevebækkens udløb til S tog linjen
3.1 Strækningen fra Grevebækkens tilløb (st. 3410) til Lillevangsvej (st. 4300)
3.1.1 Nuværende forhold
På strækningen efter Grevebækken tilløb til rørindløbet under Lillevangsvej er
de fysiske forhold dårlige, og der er en meget ringe fysisk variation i form af
stryg og høller, hvilket især skyldes det meget brede vandløbsprofil.
Mellem motorvejen og indløbet af Grevebækken udnyttes arealerne på højre
side set i nedstrøms retning til intensivt landbrug, mens arealerne på venstre side
henligger som vedvarende græsarealer, hvoraf en del klippes ofte. Umiddelbart
efter Grevebækkens tilløb er størstedelen af arealerne på venstre side set nedstrøms
omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, se fig. 3. Det drejer sig om en sø
med et frit vandspejl på ca. 1.6 ha, de fugtige moseområder omkring søen, ca.
3.2 ha og et ca. 1.6 ha stort engområde vest for søen. På højre side set nedstrøms
er et engområde på ca. 2 ha ligeledes omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3.
De resterende ikke beskyttede områder langs vandløbet udgøres overvejende af
græsarealer med overdrevskarakter og mere parkagtige områder nærmest Lillevangsvej.
Søen tilledes regnvand fra befæstede arealer, se tab 1. Der er afløb fra søen via
en kanal med udmunding i Olsbækken st. 3610, se fig. 4. Søens vandspejl ligger
i vinterhalvåret typisk i kote 2.3 m – 2.5 m DNN. Der foreligger ikke målinger
af vandspejlet for længerevarende tørre perioder i sommerhalvåret, men det formodes
at vandspejlet i sådanne situationer kan falde til omkring kote 2 m DNN.
Af de gamle høje målebordsblade fra perioden 1842-99 fremgår det, at Olsbækken
allerede da var reguleret gennem lavbundsarealerne mellem motorvejen og
Lillevangsvej til omtrent samme forløb, som vandløbet har i dag. Reguleringen
er sandsynligvis foretaget med henblik på en forbedret afdræning af hensyn til
mulighederne for udnyttelse af områderne til afgræsning og høslæt.
I nyere tid er der sket en yderligere regulering og uddybning af vandløbet i forbindelse
med afledning af vand fra befæstede arealer.
Der udledes regnvand fra separatkloakerede områder til strækningen. I henhold
til Greve kommunes spildevandsplan 1995, bilag 5 Udløb Plan, er der 5 regnvandsudløb
på strækningen, hvorfra der årligt tilføres ca. 80.000 m 3 vand med
en maksimal tilledning til Olsbækken på ca. 290 l/s, tab. 1.

Forslag til regulering af Olsbækken Side 7
Del 1: Strækningen fra Grevebækkens udløb til S tog linjen
Fig. 3 Olsbækken på strækningen fra motorvejen til Lillevangsvej. Naturtyper
omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3. Blå angiver sø. Gulgrøn er mose
og blågrøn angiver eng. Fra Roskilde Amts hjemmeside.
Tab. 1 Regnvandsudløb til Olsbækken mellem Grevebækkens tilløb og Lillevangsvej.
Data fra ”Greve Kommune. Spildevandsplan 1995”
Nr. Vandmængde
(m 3 Udløb, maks. Bemærkninger
/år) værdier (l/s)
U53a 27.000 102 Udløb venstre fra naturlig sø, st. 3610.
Sandfang og olieudskiller.
U55 10.000 13 Udløb højre fra bassin, st. 3785. Sandfang
og olieudskiller.
U54 27.000 25 Udløb højre fra bassin, st. 3930. Sandfang
og olieudskiller.
U53 10.000 40 Udløb venstre fra bassin, st. 4060.
Sandfang og olieudskiller.
U52 4.000 110 Udløb højre, st. 4250. Sandfang og
olieudskiller.
I alt 78.000 290

Forslag til regulering af Olsbækken Side 8
Del 1: Strækningen fra Grevebækkens udløb til S tog linjen
3.1.2 Forslag til regulering
På strækningen fra Grevebækkens tilløb (st. 3410) til stibroen over vandløbet
(st. 3585) foreslås der udgravet et nyt slynget vandløbsprofil indenfor et ca 10 m
bredt tracé langs den nordøstlige side af det nuværende vandløb, se fig. 4. Omkring
st. 3500 sænkes brinken på vandløbet til kote ca. 2.6 m DNN over en
strækning på 10-15 m, således at der ved meget store afstrømninger i Olsbækken
sker overløb til søen og omkringliggende engarealer. Den opgravede jord anvendes
til opfyldning af det nuværende vandløbstracé og til hævning af terrænet
her til kote ca. 3.25 m for at reducere risikoen for oversvømmelse af stien.
Det nye vandløbsprofil udgraves med en bredde på 300 cm, og indenfor dette
brede profil anlægges der en spidsbundet strømrende. Der udlægges stenbanker i
vandløbet og udgraves 2-3 m lange skålformede fordybninger op til 70 cm under
den fremtidige vandløbsbund. Der vil herved skabes et naturligt udseende vandløb
med et skifte mellem lave partier med højere strømhastighed (stryg) og dybere
områder med langsom strøm (høller).
Det nuværende styrt mellem st. 3410 og 3420 udlignes, således at bundkoten
hæves med 30 cm i det nye vandløb, se tab 2.
Tab. 2 Nuværende faldforhold og forslag til ændring af bundkote for strækningen
fra Grevebækkens tilløb til Lillevangsvej.
Nuværende regulativ- Forslag til di- Bemærkninger
dimensionermensioner
St. Bundkote Fald Bundkote Fald
(m DNN) (o/oo) (m DNN) (o/oo)
3410 1.99 x
33.0
1.99 x Tilløb Grevebækken
3420 1.66 x 1.98
0.9 1.0
3485 1.60 x
1.0
1.91
4300 0.78 x 1.08 x Indløb i rørlægning under
Lillevangsvej, 3 stk. Ø120
cm
Den faktiske bund i Olsbækken umiddelbart opstrøms st. 3410 og den nedre del
af Grevebækken er gravet 10-15 cm dybere ned end krævet i regulativet. I forbindelse
med etableringen af det nye vandløbsprofil på strækningen fra st. 3420

Forslag til regulering af Olsbækken Side 9
Del 1: Strækningen fra Grevebækkens udløb til S tog linjen
til st. 3585 kan det vise sig nødvendigt, at udlægge 10-15 cm tykke grusbanker i
Olsbækken umiddelbart opstrøms st. 3410 og de nedre ca 20 m af Grevebækken
for at sikre en jævn overgang til det nye slyngede vandløb nedstrøms st. 3410.
Fig. 4 Omtrentligt forslag til slyngning af Olsbækken på strækningen fra Grevebækkens
tilløb (st. 3410 til stibroen (st. 3585). Den prikkede sorte linje
angiver afløbet fra søen nord for Olsbækken. Luftfoto fra Roskilde
Amts hjemmeside.
Det foreslås at hæve vandstanden i den naturlige sø, som afvander til Olsbækken
fra U53a, se oversigtskort fig. 1. Søen har et vanddækket areal på knap 3 ha og
vandspejlet ligger i vinterhalvåret typisk omkring kote 2.3 m – 2.5 m DNN. Der
foreligger ikke målinger af vandspejlet for længerevarende tørre perioder i
sommerhalvåret, men det formodes, at vandspejlet i sådanne situationer kan
falde til omkring kote 2 m DNN.

Forslag til regulering af Olsbækken Side 10
Del 1: Strækningen fra Grevebækkens udløb til S tog linjen
Vandspejlet i søen foreslås hævet til kote ca. 2.50 m DNN. Opstemningen udformes
med en ventil i kote ca. 2.10 m DNN med afledningskapacitet på 10-15
l/s og et bredkronet overløb i kote ca. 2.50 m DNN. Med denne konstruktion
kan der opmagasineres et vandvolumen på ca. 9.000 m 3 . I perioden oktober-maj
holdes ventilen lukket, således at der fastholdes et vandspejl i søen på kote ca.
2.50 m DNN. I perioden maj-oktober holdes ventilen åben, og vandspejlet vil i
denne periode svinge i takt med regnvandstilledningen til søen.
Den vestlige ende af søen er under kraftig tilgroning, og det foreslås at gennemføre
minimum én årlig slåning og fjernelse af afklippet materiale i starten af juli
indenfor det område der i fig. 3 er angivet som eng og mose.
På det areal der ligger mellem søen og det nye slyngede vandløb sænkes
terrænet over et ca 1 ha stort areal ved afskrælning af et op til 20 cm tykt muldlag
til kote ca. 2.25 m. I perioden oktober-maj vil der her dannes et lavvandet
parti af søen med en vanddybde på ca. 20 cm, mens området i perioden majoktober
vil være tørt, og kun oversvømmes ved kraftig nedbør.
På den resterende del af stækningen fra stibroen over Olsbækken (st. 3585) til
Lillevangsvej (st. 4300) foreslås den nuværende regulativbundkote hævet med
30 cm ved udlægning af stenbanker. Der etableres høller ved at efterlade kortere
delstrækninger uden stenudlægning og udgraves 2-4 m lange skålformede fordybninger
op til 70 cm under den fremtidige vandløbsbund. Der vil herved skabes
et naturligt udseende vandløb med et skifte mellem stryg og høller.
Det nuværende meget brede vandløbsprofil indsnævres ved etablering af et dobbeltprofil,
således at der i det 300-350 cm brede vandløbsprofil dannes en 70-
100 cm bred strømrende. Udenfor denne strømrende tillades der aflejringer eller
udlægges sten op til kote ca. +30 cm. På beskyggede strækninger, hvor grødevæksten
er ringe, foretages der en udtynding af trævæksten langs vandløbet med
henblik på genetablering af grødevækst.
Over en ca. 25m lang strækning før indløbet under Lillevangsvej er vandløbet
rørlagt. En ca. 10 m lang strækning af denne rørlægning ønskes opgravet og
erstattet af et åbent vandløb. I forbindelse med detailprojekteringen vil mulighederne
herfor blive nøjere undersøgt.
På strækningen mellem stibroen i st. 3612 til Lillevangsvej (st. 4300) vil der
langs vandløbet blive anlagt en trampesti ved 2-3 årlige slåninger af vegetationen
langs vandløbet. Vandløbet ligger på denne strækning relativt dybt under
terræn, og en optimal løsning vil være at afgrave et 2-4 m bredt bælte langs
vandløbet, så der kan etableres en sti tæt på vandløbet. Mulighederne herfor vil

Forslag til regulering af Olsbækken Side 11
Del 1: Strækningen fra Grevebækkens udløb til S tog linjen
afhænge af omkostningerne. Såfremt denne del af projektet gennemføres vil
jorden fra opgravningen blive anvendt til at gøre sydsiden af Rævebakken mindre
stejl og bedre egnet til kælkning.
3.1.3 Biologisk og rekreativ konsekvensvurdering
I dag er bundforholdene meget ensartede på strækningen. Genskabelse af fysisk
variation i form af stryg og høller vil forbedre vilkårene for både smådyrsfaunaen
og fiskebestanden. I strygene vil der skabes områder med hurtigere strøm og
stenbund, hvor de smådyr, der kræver denne type forhold, kan genindvandre til
vandløbet. I høllerne, hvor der vil være langsommere strøm og dybt vand, vil
der skabes opholdsområder for fisk. Der foreligger ikke oplysninger om fiskebestanden
i Olsbækken, men i flere af vandløbene med udløb til Køge Bugt er der
optræk af aborrer i vinter- og forårsperioden, og potentielt burde der være mulighed
for optræk af aborrer til Olsbækken efter en regulering som beskrevet
herover.
En forøgelse af vandstanden i søen ved udløbet af U53a kan lede til en reduceret
udbredelse af tagrørssumpen og dermed indskrænke den vegetationsdækkede
del af søen angivet som mose i fig. 3. Denne indskrænkning er dog altovervejende
af midlertidig karakter, idet der på de nye oversvømmede arealer i løbet af
kort tid vil etableres tagrørssump.
Den vestlige ende af søen er under kraftig tilgroning, og de fugtige engarealer
ned til søen henligger som artsfattig højstaudevegetation. I perioden oktober-maj
vil der her dannes et lavvandet parti af søen med en vanddybde på ca. 20 cm,
mens området i perioden maj-oktober vil være tørt, men kunne oversvømmes
ved kraftig nedbør. I vinterperioden vil det lavvandede område udgøre en værdifuld
rastelokalitet for fugle, og med baggrund i vinteroversvømmelsen og en til
to årlige slåninger og borttransport af det afklippede materiale vil der dannes en
lav og meget mere artsrig vegetation på arealet.
I forbindelse med en vandstandssænkning i sommerperioden vil det også være
muligt at slå vegetation i tagrørssumpen i den vestlige ende af søen, således at
der dannes en direkte overgang fra vandspejlet til et lavt græsareal. En del fuglearter
er afhængige heraf, og det kan blandt andet tænkes at grågæs vil slå sig
ned og yngle. Derudover vil der herved kunne skabes udsyn til søen fra Olsbækstien.

Forslag til regulering af Olsbækken Side 12
Del 1: Strækningen fra Grevebækkens udløb til S tog linjen
I forhold til i dag vil der ske en udglatning af den hydrauliske pulsbelastning til
Olsbækken fra søen, og den langsommere udledning vil medvirke til at sikre
vandføringen i sommerperioden.
Enkelte træer i randzonen omkring søen vil gå ud som konsekvens af vandstandshævningen,
og det døde ved vil tilgodese insekter og fugle. Der ud over
vil poplerne på vestsiden af søen blive fældet, da de ikke vil kunne klare vandstandshævningen,
og det bliver desuden nødvendigt at fjerne en del af den øvrige
træbevoksning med henblik på at skabe adgang for maskiner i forbindelse
med udgravning af det nye vandløbsprofil.
3.1.4 Afstrømningsmæssig konsekvensvurdering
På strækningen fra Grevebækkens tilløb (st. 3410) til gangbroen over Olsbækken
(st. 3585) viser indledende vandspejlsberegninger, at der ved de nuværende
regulativmæssige dimensioner af vandløbet vil forekomme oversvømmelser for
en ekstrem stor afstrømning (10 års maksimum hændelse). Langt størstedelen af
de oversvømmede områder er imidlertid også på nuværende relativt fugtige og
registreret som beskyttede enge efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Dog er der
opstrøms st. 3410 et lavtliggende landbrugsområde på ca. 2 ha og en sti langs
vandløbet mellem st. 3410 og st. 3585.
De foreslåede ændringer af vandløbet vil ikke væsentlig ændre risikoen for
oversvømmelse på strækningen ved ekstreme afstrømninger, men varigheden af
oversvømmelsen vil nedsættes da en del af vandet ved etablering af en overfaldskant
mellem vandløbet og den eksisterende sø i stedet kan strømme til søen,
hvor der vil være et stort magasinvolumen. Forøgelsen af magasin kapaciteten i
søen i perioden maj-september vil yderligere føre til en dæmpning af
regnvandsudledningen til vandløbet fra U53a.
En hævning af vandspejlet i søen vil ikke påvirke den omkringliggende bebyggelse
eller mulighederne for leg og ophold på det klippede græsareal i tilknytning
til bebyggelsen. På sydsiden af søen skal den eksisterende trampesti dog
omlægges og hæves med op til 40 cm over en ca. 125 m lang strækning.
Det vil i forbindelse med detailprojekteringen blive nærmere undersøgt, om der
kan foretages en svag hævning til kote ca. 3.25 m af stien og terrænet mellem
stien og vandløbet samt langs den nedre strækning af Grevebækken for yderligere
at mindske risikoen for oversvømmelse af stien. Der skal i forbindelse med
detailprojekteringen udarbejdes afværgeforanstaltninger til sikring af afløbet fra
et sedimentationsbassin i tilknytning til vandværket nord for søen, således at
bassinet kan tømmes ved pumpning.

Forslag til regulering af Olsbækken Side 13
Del 1: Strækningen fra Grevebækkens udløb til S tog linjen
Mere detaljerede vandspejlsberegninger skal gennemføres i detailprojektet med
henblik på præcist at fastlægge, hvordan reservoirvolumenet i søen og lavbundsarealerne
omkring søen kan udnyttes optimalt til at reducere oversvømmelser
på den nedstrøms strækning af vandløbet under hensyntagen til den eksisterende
landbrugsmæssige udnyttelse af arealerne og vandværket ved søen.
Det skal afslutningsvis bemærkes, at projektet her lægger op til en forbedret
udnyttelse af det store reservoirvolumen i søen og lavbundsarealerne omkring
søen til sikring mod oversvømmelser på de nedstrøms strækninger af Olsbækken
for regnhændelser, der ud fra en statistisk analyse, som gennemsnit vil optræde
hvert 10. år. De indledende beregninger antyder, at den omkringliggende bebyggelse
ikke vil blive påvirket, selv hvis vandspejlet i søen tillades hævet yderligere
til dæmpning af en sådan afstrømning, så oversvømmelserne koncentreres i
området omkring søen og skåner nedstrøms strækninger.
I en situation hvor den nuværende landbrugsmæssige udnyttelse er ophørt, og
det er klarlagt, om der i forhold til vandværket kortvarigt kan accepteres en højere
vandstand i området, åbnes der med reguleringen af vandløbet op for, at der
i en fremtidig situation med større risiko for ekstreme afstrømninger som følge
af klimaændringer, kan gennemføres ganske få justeringer af det nuværende
projekt, således at der kan opnås en yderligere vandtilbageholdelse i området til
sikring mod oversvømmelser på nedstrøms strækninger.
På den resterende del af strækningen fra gangbroen over Olsbækken (st. 3585)
til Lillevangsvej (st. 4300) vil bundhævningen i det nye vandløbsprofil isoleret
set lede til en lille vandspejlsstigning på maksimalt 10 cm ved ekstreme afstrømninger.
Det foreslås at hæve terrænet langs vandløbet på venstre side set
nedstrøms ind mod fodboldbanen over en ca. 75 m lang strækning som en sikring
mod oversvømmelse her.
Rørlægningen under Lillevangsvej er vanskelig at vedligeholde, og delvis tilstopning
har tidligere forårsaget opstuvning og oversvømmelse på de opstrøms
arealer. Fjernelse af en del af rørlægningen ovenfor Lillevangsvej vil således
væsentligt mindske risikoen for sådanne oversvømmelser.

Forslag til regulering af Olsbækken Side 14
Del 1: Strækningen fra Grevebækkens udløb til S tog linjen
3.2 Strækningen fra Lillevangsvej til S-togslinjen, st. 4300-4810
3.2.1 Nuværende forhold
De fysiske forhold er overordentlig dårlige på hele strækningen. På grund det op
til 3-3.5 m brede profil og et ringe fald er der ingen fysisk variation i form af
stryg og høller. Vandet er næsten stillestående og vandløbet har karakter af kanal.
Olsbækken forløber på hele strækningen igennem et grønt område, hvor den
oprindelige ådal tydeligt kan erkendes, og lokalt er området fugtigt. Vandløbet
er dog forlagt til den sydlige side af ådalen, hvor det løber tæt langs bebyggelsen
og er afskåret fra ådalen af Olsbækstien.
Denne forlægning er foretaget før år 1900. De nuværende relativt tørre grønne
områder i ådalen bestod dengang af fugtige engarealer.
I henhold til Greve kommunes spildevandsplan 1995, bilag 5 Udløb Plan, er der
3 regnvandsudløb på strækningen, hvorfra der årligt tilføres ca. 50.000 m 3 vand
med en maksimal tilledning til Olsbækken på ca. 200 l/s, tab. 3. Bassinet ved
udløbet af U51 umiddelbart nedstrøms Lillevangsvej er registreret som § 3 område
i henhold til Naturbeskyttelsesloven, se fig. 3.
Tab. 3 Regnvandsudløb Olsbækken mellem Lillevangsvej og S tog linjen.
Nr. Vandmængde
(m 3 Udløb Bemærkninger
/år) (l/s)
U51 46.000 56 Udløb venstre fra bassin. Sandfang og
olieudskiller.
U50 1.000 22 Udløb højre.
U49 4.000 121 Udløb højre. Sandfang og olieudskiller.
I alt 51.000 199
3.2.2 Forslag til regulering
Der foreslås udgravet et nyt slynget vandløbsprofil inden for det lavtliggende
område i ådalen som vist i fig. 6. Det nye vandløbsprofil anlægges med en bundbredde
på ca. 90 cm og der udlægges sten og udgraves dybere områder i svingene,
således at vandløbet får fysisk variation med et skifte mellem stryg og høller.

Forslag til regulering af Olsbækken Side 15
Del 1: Strækningen fra Grevebækkens udløb til S tog linjen
Da der med det nuværende fald ikke kan opnås gode fysiske forhold, anvendes
de 30 cm fald, der er hentet fra styrtet st. 3410-3420 til forøgelse af faldet på
strækningen fra i dag 0.1-0.2 o/oo til 0.7 o/oo, se tab. 4.
Tab. 4 Nuværende faldforhold og forslag til ændring af fald for strækningen fra
Lillevangsvej til S tog linjen. * Beregningen af faldet på strækningen fra
st. 4355-4810 er baseret på en ca. 20 % forøgelse af vandløbslængden på
grund af genslyngning.
Nuværende regula- Forslag til Bemærkninger
tivdimensioner dimensioner
St. Bund Fald Bund- Fald
kote kote
4300 0.78 x 1.08 x Indløb i rørlægning under Lillevangsvej,
3 stk. Ø120 cm
0.4 0.0
4355 0.76 x
0.1
1.08 x Udløb rørlægning Lillevangsvej
4510 0.74 x
0.2
0.7*
4810 0.68 x 0.68 x S-toglinje
Der foretages en generel sænkning af terrænet med op til 60 cm indenfor de lave
områder langs det nye genslyngede vandløb, i alt ca. 1.8 ha. Formålet er at skabe
et ekstra reservoirvolumen, som kan oversvømmes ved ekstreme regnhændelser
og dermed skåne nedstrøms strækninger mod oversvømmelse, samt at forøge
artsrigdommen af planter. Dette reservoirvolumen søges forbundet til det eksisterende
regnvandsbassin ved udløbet af U51 ved Lillevangsvej. Dette bassin
er anlagt med en firkantet form og meget ensartede skråninger. Efter etablering
af et slynget vandløb vil bassinet være et afvigende element i ådalen, der med et
slynget vandløb og periodiske oversvømmelser vil fremtræde som en naturlig
ådal gennem byen. Den firkantede form af bassinet foreslås derfor brudt og
skråningernes hældning gjort fladere og med et variabelt anlæg.
En del af den afgravede jord anvendes til forhøjning af terrænet op mod Olsbækstien,
som en absolut sikring mod oversvømmelse af de bebyggede arealer
på den anden side af stien. Derudover forventes en del anvendt til delvis opfyldning
af det gamle åløb. Den resterende jordmængde foreslås deponeret i
kanten af ådalen under bevarelse af de naturlige terrænformer.

Forslag til regulering af Olsbækken Side 16
Del 1: Strækningen fra Grevebækkens udløb til S tog linjen
Det nye vådområde langs vandløbet plejes ved minimum én årlig slåning og
fjernelse af afklippet materiale i starten af juli.
Fig. 6 Omtrentlige forslag til slyngning af Olsbækken på strækningen fra Lillevangsvej
til stibroen mellem Vandværksvej og Godsparken. Luftfoto fra
Roskilde Amts hjemmeside.
Det eksisterende åløb opfyldes delvist, men der bevares en ca. 100 cm bred grøft
med en bundkote svarende til det gældende regulativ med henblik på sikring af
drænafløb fra bebyggelsen mod syd. Denne drængrøft vil få uændret afløb til det
nye vandløb kort før S tog linjen. Regnvandsafløbet (U50) umiddelbart nedstrøms
stibroen for enden af Jerismosevej kobles direkte på det nye vandløb.
Regnvandsafløbet (U49) kort før S tog linjen ledes til drængrøften.
Den eksisterende Olsbæk indsnævres og vil få funktion af dræningsgrøft. Den
vil således stadig udgøre en barriere mellem stien og villahaverne.

Forslag til regulering af Olsbækken Side 17
Del 1: Strækningen fra Grevebækkens udløb til S tog linjen
Beplantningen i området består af pilelunde langs Olsbækstien (guldpil og sølvpil).
Lundene af guldpil mistrives og har kun lidt eller intet løv, men sølvpoplerne
er tætte og lukkede. Lundene af guldpil fældes derfor, og kun enkelte af sølvpoppel-lundene
bevares. For at opretholde den arkitektoniske virkning plantes
der enkelte spredte rødel, som erstatning for de fældede guldpil. Svingende i det
genslyngede vandløb markeres med enkelt træer af rødel, som kan tåle at stå
med rødderne helt i vand.
Mod nord afgrænses området mellem Lillevangsvej og S-banen bl.a. af et flot
levende hegn, som dog har enkelte huller, hvor der ved gennemførelse af projektet
forventes at indplante træer. Så vil hegnet fremstå tæt og giver en god og klar
afgrænsning af ådalen.
Der etableres to nye underføringer under stien langs det nuværende forløb af
Olsbækken. Den første kort nedstrøms gangbroen for enden af Jerismosevej og
den anden kort før jernbanen.
3.2.3 Biologisk og rekreativ konsekvensvurdering
Med de nuværende fysiske forhold har vandløbet mere karakter af sø end vandløb
og vil aldrig kunne huse en egentlig vandløbsfauna. En øgning af faldet og
genslyngning af vandløbet vil afgørende kunne forbedre de fysiske forhold og
skabe mulighed for genindvandring af en egentlig vandløbsfauna.
I perioder med kraftig nedbør og stor afstrømning vil større dele af engarealet
omkring vandløbet blive oversvømmet og i tørre perioder af året, vil der kun
være vand i selve vandløbet. Da området kun kortvarigt oversvømmes vil der
ikke være risiko for, at det bliver udklækningssted for myg. Med denne årlige
ændring i vandstanden samt den rigtige pleje, vil der med tiden opnås en fjernelse
af næringssalte, som giver en øget naturkvalitet med mulighed for indvandring/spredning
af nye plante- og dyrearter. Med årene vil der etablere sig en
karakteristisk engvegetation med græsser og urter.
Den nuværende Olsbæk omdannes til en smallere drængrøft. Ved små afstrømninger
vil den øvre halvdel af strækningen udtørre, mens der på den nedre del vil
være frit vandspejl. Da der ved variationer i vandføringen i Olsbækken vil være
vandbevægelse i grøften, er der ikke risiko for udklækning af myg eller stillestående
ildelugtende vand.
Samlet set vil et genslynget vandløb og en naturlig artsrig engvegetation i ådalen
ændre området karakter fuldstændigt og skabe et område med en væsentlig større
rekreativ værdi.

Forslag til regulering af Olsbækken Side 18
Del 1: Strækningen fra Grevebækkens udløb til S tog linjen
3.2.4 Afstrømningsmæssig konsekvensvurdering
I de nye lavbundsarealer langs det genslyngede vandløb kan der etableres et
reservoirvolumen for regnvand fra U51 i tilknytning til det eksisterende bassin
ved Lillevangsvej, og området vil desuden virke som reservoir for afstrømning
fra de opstrøms liggende regnvandsudløb. Størrelsen af dette reservoirvolumen
fastlægges nærmere i forbindelse med detailprojekteringen. Det vil lede til en
reduktion af pulsbelastningen og mindske risikoen for oversvømmelse på nedstrøms
strækninger.