Cooperative Learning – Lærerstyret undervisning – på ... - Cubion

Næste skridt er, at gruppen på tværs
udveksler viden og deler tvivl og spørgsmål
med hinanden, inden grupperne på
klasseniveau uddyber og perspektiverer
dagens emne over for hinanden – herunder
også retter fokus mod eventuelle
uafklarede spørgsmål mv.
Trygge rammer, der forpligter den
enkelte
CL opererer med adskillige andre indlæringsformer
end denne basisudgave af
gruppearbejdet. For eksempel ”værdilinje”,
hvor eleverne placeres på en linje ud fra
deres konkrete viden og indsigt i et emne
og dernæst sættes sammen i grupper hen
over linjens midtpunkt. Eller
”dobbeltcirkel”, hvor elever med stor viden
stiller sig i indercirklen overfor elever med
mindre viden i ydercirklen - og hvor
udveksling af viden eller diskussion af
synspunkter sker ved, at cirklerne ”roterer”
og sætter eleverne sammen i nye
grupperinger.
Fælles for indlæringsformerne i CL er, at de
skaber et trygt miljø, hvor eleven har lejlighed
til at dele og udbygge sin viden på tomandshånd
uden at føle sig ”udstillet” i
hele klassens påhør. Denne trygge ramme
forpligter samtidig eleverne over for
hinanden. Ingen kan undslå sig fra at være
aktive, og organiseringen af undervisningen
lægger et mildt forventningspres på den
enkelte, fordi man lige om lidt skal ”levere”
til gruppen eller til klassen.
En anden lærerrolle
Overordnet kan man karakterisere CL som
en undervisningsmetode, der fundamentalt
vier den enkelte elev stor opmærksomhed
og positivt bekræfter hans eller hendes
deltagelse gennem den anerkendende
tilgang – samtidig med, at metoden
inddrager hver enkelt i læringsprocessen.
Som elev tænker, taler, skriver og
kommunikerer man i et trygt rum, og man
deler sine erfaringer med kritiske venner.
Denne tilgang virker både socialt og fagligt
befordrende for interaktion og indlæring og
stiller læreren over for andre udfordringer
end de sædvanlige. Det karakteristiske for
lærerrollen i CL er nemlig, at læreren bliver
til ”den omvandrende lærer”. Han eller hun
skal populært sagt ikke sige noget
sammenhængende i mere end 10 minutter
af gangen og være dygtig til både at
sammensætte grupperne og være meget
opmærksom på, hvordan og hvor hurtigt
læringsprocessen foregår i gruppen og for
den enkelte. Belønningen er fagligt
dygtigere og mere motiverede elever, og
derfor oplever de allerfleste lærere CL som
et nyt og spændende indlæringsværktøj,
som de bliver glade for at anvende.
Metoden virker over for alle elever, men
appellerer måske i særlig grad til den
gruppe, der ikke er særligt bogligt orienterede.
Lærerkollegiet trækker på samme
hammel
Hvordan griber en skole udfordringen, hvis
den ønsker at introducere CL i lærerkollegiet?
En vigtig forudsætning for at CL kan
gøre en forskel er, at det samlede
lærerkollegium tager metoden til sig. I
første omgang er det derfor vigtigt at gøre
op med sig selv, at CL ikke blot skal
betragtes som noget nyt og spændende,
som særligt progressive kollegaer da godt
kan få lov at muntre sig med – uden i
øvrigt at ”forstyrre” majoriteten på
lærerværelset.
Forudsætningen for en succesfuld implementering
er, at hele lærerkollegiet
involverer sig i et udviklingsforløb, der
sætter sig varige spor i skolens
læringsstrategi og gensidigt inspirerer og
”løfter” lærerne til en bedre performance,
som både eleverne og de selv har stort
udbytte af. Forhåbentlig er netop den
udfordring så spændende, at mange
undervisere vil have både mod og lyst til at
kaste sig ud i den.
Cooperative Learning| Side 2