download 3/2006 - KZ & Veteranfly Klubben

af Thomas Damm (TOM), Billund
Jeg begyndte så småt at bygge på mit RV-8-kit i januar 2006, lige
efter jeg var blevet en glad pensioneret SAS-kaptajn. Pilotoverskuddet
gjorde, at man i 2004 kunne „bestille“ en pensionering allerede som
55-årig, og da jeg rundede det hjørne i september 2005, fandt jeg det
passende at slutte ved årets udgang. Efter et år på langruter på DC-
10 og 16 år på MD-80/90 var det på tide at bruge tiden lidt mere på
familie og hobbies. Havde jeg taget omskoling på Airbus 320-serien,
ville jeg have bundet mig i yderligere 3 år, og det var ikke det, jeg
ville. Har man sunde fritidsinteresser og kan lide sin familie, er der
ikke så meget at betænke sig på. At flyve kunne jeg jo blive ved med
på min Piper L-4 (OY-ECV) og en Citation II, som „bor“ i Billund.
VAN’s kits er særdeles godt producerede. Dokumentationen og
tegningerne er gode og alle RV-8-dele er „pre-punchet“ - alle huller
er der, og man kan sætte delene sammen med Clecos, hvorefter der
bores op til korrekt mål og nittes. Der anvendes næsten kun 2,5 og
3,2 mm nagler og enkelte blind rivits (i flykvalitet, så det er ikke et
„pop-nittet“ fly). Der er lidt udskæring og tilpasningsarbejde, men det
er småting i forhold til mange andre kits. Afgratning af færdigborede
huller og finpudsning af kanter er selvfølgelig nødvendig. I det danske
klima skal man efter min mening også prime alle dele inden samling.
Dette kræver en malerkabine, åndedrætsværn og god udsugning.
Oscar Yankee - 3-2006
OY-RVT = RV TOM (eller TOMs RV)
Først måtte jeg lige forvandle en muret carport til en garage i dobbelt
længde med lysegråt opvarmet „hangargulv“. Og så købe en hel del
værktøj, reoler og meget mere. RV-folket er en særdeles hjælpsom
flok, så jeg har følt mig meget velkommen og har modtaget megen
råd og dåd i den kreds allerede.
Hvis man begynder på så stort et job som at bygge et fly fra bunden,
vil jeg påstå, at det er en god ting at have en formel håndværksmæssig
baggrund eller et godt håndelag og rutine i at bruge værktøj og arbejde
i metal. Min baggrund som flymekaniker med 9 år i Flyvevåbnet i min
grønne ungdom kom mig til gode.
Projektet overtog jeg fra min gode ven JES, efter at han købte sig et
tilsvarende RV-8-kit, men denne gang i Quick Built udgaven som er
49% færdiglavet fra fabrikken. Uanset skal man altid lave Empenage
(tailplane, rudder, fin & elevators), og da han selvfølgelig gerne ville
beholde sine færdige dele til sit nye fly, overtog jeg hans Empenage
dele fra QB-kittet. Desuden havde han lavet det meste af den ene
foto - Mogens Juhl, Avifoto
vinges dele klar - i virkelig forbilledlig kvalitet - lige til at samle. Og
det skal jeg så til nu, for Empenage er lige færdiglavet.
Registreringen OY-TRV kunne jeg ikke få af SLV, da den har været
brugt på en Tipsy Nipper som stadig eksisterer (hænger i et museum
i Hannover med tysk reg.), men OY-RVT var altså ledig.
Jeg skylder at sige, at byggetilladelse fra SLV via KZ&V bl.a.
forudsætter, at man deltager i metalkursus (hvis man ikke har en
flymekanikeruddannelse), og en forlænget weekend for min søn
Andreas og jeg i Avedøre med Thomas Møllers kyndige
teoriundervisning og manuduktion er ikke at kimse af uanset ens
baggrund. Jeg fik skam repeteret meget af den teori jeg lærte i 1968
og lidt til.
Jeg kan ikke love, at jeg er færdig på to år, men jeg vil forsøge at se,
om fritiden slår til. Jeg håber at kunne købe en 200-HK Lycoming
med Constant Speed propel, selvom jeg har skelet lidt til diverse
andre muligheder (turboprop, Diesel, Subaru m.m.). Men Lycoming
er god, gammel og velprøvet, og reservedele er nemme at få fat i.
Fra næste år bliver 100LL jo meget dyrere i Danmark, når der kommer
afgifter (+ moms) oveni ... ak ja, endnu et EU-direktiv foranlediget af
Die Grünen i Tyskland (fy, nu ingen politik her i bladet...)! Selvom Jet
A-1 er billigere end 100LL, er en turboprop omkring 200-HK ret tørstig,
specielt i de lavere højder, hvor jeg befinder mig bedst. Vi får se - der
er stadig lidt tid til jeg behøver at bestemme mig for, hvad der skal
være foran firewall’en.
Redaktøren har forsøgt at
bilde mig ind, at OYs læsere
kunne være interesseret i at
følge projektet, så jeg vil
berette efter bedste evne nu
og da i de følgende numre.
Venlig hilsen
TOM
www.tomair.dk
21