Gardehusaren

More documents

Recommendations

Info

Sådan var det i gamle dage ved Sjællandske Livregiment Af Hans-Erik Bonde Menig 669 står i midterste række som nr. fi re fra højre. Ved jubilarstævnet i 2011 blev der aftalt et interview med menig 669 fra 1 KMP/8 BTN/4. regiment, årgang 1936 til bladet <strong>Gardehusaren</strong>. Menig 669, der er født 5. marts 1916, fortæller her nogle episoder og oplevelser fra sin soldatertid. Jeg var ufaglært inden min indkaldelse til session og mine forventninger til sessionen imødeså jeg med stor spænding. Sessionen blev gennemført gennem en del samtaler, og jeg skulle også igennem de obligatoriske helbredsundersøgelser, som var skik og brug for de unge mænd, som mødte til session dengang. Jeg blev udtaget til Garnisonstropperne, og da jeg var sund og rask, bad jeg om at komme til felthæren. Ønsket blev accepteret, og det skal da lige bemærkes her, at jeg under værnepligtstjenesten kun havde tre sygedage. Jeg blev indkaldt 11. maj 1936 til Holbæk Kaserne, hvor regimentet også på den tid havde nogle af sine enheder. Regimentets chef var oberst Ebbe Gørtz, bataljonschefen var oberstløjtnant Charles Nielsen og kompagnichefen var kaptajn M. Nath. I kompagniet havde vi også underoffi cianter, offi cianter, kornetter, sergenter, koporaler og underkoporaler. 18 4/2012 Indkaldelsen varede typisk fem måneder for værnepligtige og en dagsløn var himmelråbende 50 øre og steg senere til 65 øre. Beløbet slog langt fra til, når vi skulle rejse hjem på orlov: Vi fi k en militærbillet en gang om måneden. En returbillet mellem Holbæk og København kostede fem til seks kroner. 10 cigaretter kostede 35 til 40 øre og en kop kaffe med et stykke wienerbrød kostede henholdsvis 15 øre for kaffen og fem øre for brødet. Nogle af mine kammerater, som var ud af mere velstående familier, fi k hjælp hjemmefra. 669 foran Holbæk Kaserne - stedet hvor dele af værnepligten blev gennemført. Iklædning Straks efter vi mødte på kasernen fi k vi udleveret sengelinned. Vi blev undervist i, hvordan man skulle rede en seng, så vore befalingsmænd kunne være tilfredse. Sengelinnedet bestod af tæpper og lagner. Senere på dagen fortsatte vi til iklædning på depotet. Her blev der udleveret forskellige ”tornystre”, beklædning til daglig tjeneste og orlov samt to par støvler. Det ene par var godt udtrådte af tidligere værnepligtige og det andet var helt nye. Dette par fi k jeg lov at tage med hjem ved hjemsendelsen, men skulle medbringe det ved genindkaldelsen. I alle mine uniformsgenstande skulle jeg sy et metalmærke med mit soldaternummer, så det kunne genkendes, hvis jeg glemte en af tingene. Vort personlige våben i kompagniet var en Fodfolkskarabin 1889, kaldet M89, som kunne lades med 5 skud. Hver gruppe var forsynet med et rekylgevær (måske årgang 1928), som krævede fem ”forsyner” til blandt andet at transportere ammunitionen. Da jeg fi k uniform til blandt andet parade- og orlovsbrug skulle den jo altid være nystrøget. Strygejern fandtes ikke i kompagniet og jeg måtte derfor lægge mine bukser ned under lagen eller madras og så håbe på, at natten gik uden de store bevægelser.
Daglig tjeneste Vi blev vækket og fi k udleveret et passende og nærende morgenmåltid, som blev udleveret og spist i kostforplejningen, som det kaldtes på denne tid. Under stuetur skiftedes de menige til at stå for dele af stuerengøringen før stueeftersynet. Ved stueeftersynet kom vores befalingsmand ind på stuen, hvor stueformanden meldte stuen af i retstilling. Stuen blev så kontrolleret og forhåbentlig godkendt. En del af min beklædning blev hængt på bøjler under skabet. Tasker blev placeret oven på skabet og den øvrige beklædning kom i skabet sammen med mine personlige ejendele. Vi havde en lille smule luksus i form af centralvarme på stuerne, men da jeg var på sommerholdet nåede jeg ikke at nyde godt af denne luksus. En gang om ugen marcherede vi på byens badeanstalt fr at bade. Det Når befalingsmanden råbte ”Badet er slut!” måtte man håbe, at sæben var skyllet af. Indimellem blev badet afsluttet ved, at der blev lukket for det varme vand og så var det helt sikkert, at man opdagede afslutningen. Appellen blev afholdt for hele kompagniet på appelpladsen i kasernegården, hvorefter styrken blev afleveret til næstkommanderende, som ledte den daglige tjeneste. Eksercits var en stor del af uddannelsen sammen med skyde- uddannelse, marchtræning og skyttetjeneste. Frokost og aftensmad: Til bespisning af os var afsat en krone pr. mand pr. dag til indkøb af råvarer til den daglige kost i kostforplejningen. Aftrådt: Vi havde aftrædningsappel omkring kl. 1700 hver dag, hvis ikke der var aftenøvelse. Al den udrustning vi havde anvendt dagen igennem skulle så rengøres inden der blev tid til fritidssysler med besøg på KFUM eller i Tutten. Vi kunne søge nattegn til familiebesøg og typisk til midnat, hvor vi meldte os tilbage i vagten. I forbindelse med orlov var det muligt at få nattegn til kl. 0200. Der var en del absentation (fravær, red.) på denne tid. Det førte som regel til straf og tidligere hjemsendelse med efterfølgende genindkaldelse. Øvelser Flere øvelsesaktiviteter afvikledes ofte som marchøvelser til fods, da man på dette tidspunkt ikke havde anden transportmulighed end apostlenes heste. Øvelser af denne art på ca. 70 km startede omkring kl. 1200 og gik til et tænkt fjendtligt område, hvor der undervejs var mindre fjendtlige momenter. Ved 17-tiden var det tid til en times spisepause, hvorefter marchen fortsatte på tværs af fjendens linier. Det hele sluttede kl. 0530, hvor vi marcherede ind på kasernen til en tiltrængt aftræden. Menig 669 til jubilæum i 2011 sammen med sit barnebarn på Antvorskov Kaserne. Menig 669 under militærtjenesten i 1936. Efterårsmanøvren i 1936 bestod mest af kolonnemarch på fem km, som hele tiden blev forlænget til en laaaaaang døgnmarch. Vi oplevede også, at blive placeret i et vejkryds for bevogtning uden at møde/kæmpe mod fjenden en hel dag. Det var ikke det mest oplivende i soldatertiden. Genindkaldelse Genindkaldelsen til en nyrenoveret Holbæk Kaserne i 1938 gav ikke meget oplevelse af luksus, fordi vi hele tiden var på manøvre omkring Faxe og Karise. Ved 12.000 mands indkaldelse til sikringsstyrken måtte en stor del bo hos bønderne med to-tre mand hvert sted. Det havde da også sin charme, men ”vores” bonde var meget nærig, så det var ikke den store glæde, som kunne måles hos os. Transporten foregik til fods og ikke som i dag, hvor man har mange køretøjer til den slags. Der var hård frost og vi skulle ”lege krig”. Det var bedst at holde sig vågen. Vi fi k udleveret labskovs på dåse, som vi skulle medbringe under øvelsen. Normalt skulle vi spise ved køkkenvognen, men ingen havde åbenbart lyst eller sult. Jeg åbnede senere min dåse med et søm og fortærede indholdet. Da vi så efter øvelsen kom tilbage til kasernen, blev jeg sammen (❯) 4/2012 19
Page 1 and 2: Gardehusaren Nr. 4 - August 2012 12
Page 3 and 4: Kransenedlæggelse på Kastellet I
Page 5 and 6: så er det altid et stort set-up. V
Page 7 and 8: Forsker i trøjen Af: Silas Mortens
Page 9 and 10: Menig under vandgang. Hårdt prøve
Page 11 and 12: liver en tung byrde i varmen. - Pan
Page 13 and 14: Program Jubilarstævne og Åbent Hu
Page 15 and 16: 4/2012 15
Page 17: Kære soldaterkammerater Da vi gern
Page 21 and 22: Danske Gar de hu sar for enin ger R
Page 23 and 24: invitationen til en spændende og i
Page 25 and 26: Maribo Amts Gardehusarforening 2.se
Page 27 and 28: Adresseliste Præsidiet: Præsident

Gardehusaren

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?