Gardehusaren

Mærketur på Bornholm for nye HRU'er
Af KSE Kolding, 3
DEL/1 ESK/III BTN/
GHR-1 H. Kryger
Efter næsten 2½ øvelsesdøgn ved
Raghammer skydeterræn på Bornholm,
hvor vi havde repeteret og
øvet kamp fra stilling, fremrykning,
hængsel og meget andet, var det
tid til den berygtede mærketur.
Den fysiske del af de næsten to
dages øvelse havde ikke været så
hårdt som nogle af de tidligere felt-
og øvelsesdage jeg har oplevet i Holstebro.
Til gengæld var det meget
lærerigt, og varmen og manglen på
søvn gjorde alle trætte. Ikke desto
mindre var det med spænding og
nok også en smule frygt at vi nu alle
var klar til mærketur for 3 HRU DEL.
Efter en tur tilbage til Almegårds
Kaserne stod vi nu alle klar til
Holdt oppe af sine kammerater prøver
en soldat at nå en markør i et højt træ.
8 4/2012
instruks. Vores mærketur ville denne
omgang byde på et løb i landskabet
omkring Almegårds Kaserne, med 4
indlagte poster/stationer.
Løbet blev skudt i gang. ”Løb, løb,
løb!” blev der råbt over hele linjen,
og af sted det gik. For min sektion
gik den første tur til stenbruddet
lige uden for Rønne. Her var opgaven
et båreræs ned i stenbruddet
og op igen for 6 mand, hvoraf
en skulle ligge på båren. Stenbruddet
var omkring 50-60 meter dybt;
turens nok hårdeste fysiske prøvelse.
Turen fortsatte med samarbejdsøvelser,
signaltjeneste og meget
mere fysisk udfoldelse. Efter godt
4 timer i terrænet stod vi alle gennemblødte
af sved, mosevand og
mudder. Masser af mudder.
Hvad vi ikke vidste var, at det ikke
var slut. Vores ellers så selvtilfredse
smil blev hurtigt fjernet, da der blev
givet ordre til endnu en løbetur. Vi
satte i løb i vores kolde, våde og
meget tunge uniform, og her tror
jeg alle blev sat på prøve.
Efter endnu godt en time rundt
i terrænet, hvor der både blev set
krampeanfald og kilometerblikke,
var vi endelig færdige.
På vaske pladsen ca. kl. 22:30, hvor
alle havde fået en tur under den
kolde hane og skyllet det værste
mudder af, kunne vi alle med stolthed
og et kæmpe smil på læben
modtage det længe ventede ESK-
mærke og offi cielt kalde os en del af
1 LOPKESK hos Almegårds Kaserne.
En følelse af stolthed løb gennem
kroppen på os alle, og det var ikke
kun mig, der havde svært ved at få
armene ned igen.
Som tidligere værnepligtig hos
Jydske Dragonregiment er det at
komme til Bornholm et kulturchok
uden lige. Det at gå ind på kasernen
uden at vise ID, få taxien til at køre
HELT til døren, eller få besøg uden
gæste-ID har jeg ikke kendt til før.
Nogen vil sikkert sige det er sløset
og at der ikke er styr på sagerne,
men allerede nu efter næsten kun
2 mdr. er jeg uenig.
Den professionalisme, omgangstone
og holdning der fi ndes her på
Almegårds Kaserne er noget helt
for sig selv. Jeg er stolt af at være
blevet en del af de bornholmske
spejdere.
Bornholm er i sig selv et helt unikt
sted. Her findes et fantastisk og
meget udfordrende terræn, der
ikke ligner noget jeg tidligere har
oplevet som soldat. Jeg har ikke på
nuværende tidspunkt besluttet eller
planlagt, om Bornholm er et sted
jeg vil blive, hvis jeg skal fortsætte
i det danske forsvar efter min kommende
udsendelse.
Men jeg kan sige, at Bornholm
og Almegårds Kaserne er et unikt
sted, og jeg kan kun anbefale det,
hvis man gerne vil se den danske
natur og det danske forsvar fra en
anden side.