afrikansk brigade - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

Af journalist Alice Binns
Kendskab til krigens regler er vigtigere end nogensinde, mener
Dansk Røde Kors, der netop har lanceret en revideret udgave
af bogen ”Den Humanitære Folkeret og Danmark”
– Danmark er i krig. Og med det nye forsvarsforlig er der
ikke udsigt til, at vi trækker os ud af Afghanistan foreløbig.
Derfor er det vigtigere end nogensinde, at først og fremmest sol-
dater, men også befolkningen, journalister og andre, der arbejder
i krigsområder, kender til krigens regler. Ellers kan de ikke holde
politikerne i ørerne, hvis de træffer beslutninger på kant med konventionerne.
Således har generalsekretær i Dansk Røde Kors Anders Ladekarl
udtalt om baggrunden for udgivelsen af den nye udgave af ”Den
Humanitære Folkeret og Danmark”.
Selv var Anders Ladekarl forhindret i at være til stede, da bogen
blev præsenteret ved et arrangement hos Dansk Røde Kors i
København i januar. Generalsekretæren var optaget af hjælpearbejdet
på Haiti efter jordskælvet, som var sket en uge før, fortalte
sekretariatschef Preben Søgaard Hansen, som bød velkommen
og satte lighedstegn mellem det massive fremmøde og en stigende
interesse for den humanitære folkeret.
Repræsentanter fra henholdsvis Dansk Røde Kors, Udenrigsministeriet,
Forsvarsministeriet og Institut for Menneskerettigheder
havde på forhånd givet tilsagn om at holde oplæg over aktuelle
emner af betydning for den humanitære folkeret, og her på siderne
bringes uddrag fra de fire oplæg, der alle har „udviklingstendenser”
som fællesnævner.
Foto: Peter Eilertsen Den humanitære folkeret til revision
Nødhjælp kanaliseres via militære styrker
Rådgiver i humanitær folkeret i Dansk Røde Kors’ internationale
afdeling Anne Sofie Lauritzen sagde bl.a. om „udvikling af humanitær
indsats i krig og krise i krydsfeltet mellem den politiske virkelighed
og den militære nødvendighed”:
– Jeg tror, de fleste kan blive enige om, at bevarelsen af et humanitært
rum er i alles interesse, hvor humanitære organisationer
som Røde Kors sikres frit lejde til at operere. I Genève-konventionerne
anerkender stater behovet for en neutral og uafhængig
Revurdering af krigens regler
nr. 2/2010 • 13
Sekretariatschef Preben Søgaard Hansen
og rådgiver i humanitær folkeret Anne
Sofie Lauritzen, begge Dansk Røde
Kors, udgjorde sammen med ambassadør
og chef for den juridiske tjeneste
i Udenrigsministeriet Thomas Winkler
og ph.d. ved Institut for Menneskerettigheder
Peter Vedel Kessing panelet ved
præsentation af bogen ”Den humanitære
folkeret og Danmark”.
organisation. Men det er også i den danske soldats interesse, der
måske en dag bliver taget til fange af Taleban, at Røde Kors ved,
hvor han befinder sig, så at han kan sende en besked hjem til sin
familie om, at han er i live.
Men udfordringen er at skabe respekt fra parterne i krig for det
humanitære arbejde. Siden 2001 er midler til nødhjælp i stigende
grad blevet øremærket til at sikre stabilitet og sikkerhed i områder
af særlig politisk interesse for regeringer. Samtidig bliver
mere nødhjælp kanaliseret via militære styrker. Risikoen ved, at
humanitær hjælp politiseres og militariseres, er, at civilbefolkningens
og militantes anerkendelse og accept af humanitære organisationer
mindskes.
Organisationerne bliver set som en forlænget arm af en politisk
dagsorden. Og derved mindskes det humanitære rum, som udgør
adgangen til de udsatte og sårbare.
Vi ser et stigende antal katastrofer – både væbnede konflikter
og naturkatastrofer –, og det har ført til flere situationer, hvor militæret
og humanitære organisationer arbejder i de samme områder.
Vi har ikke monopol på humanitær handling, stater har i den
grad et ansvar også. Men stater er ikke neutrale, og vi skal derfor
gøre det, som vi hver især er bedst til, og som tjener dem i nød
bedst.
Der skal være en god dialog mellem de humanitære og de
militære operatører og en klar adskillelse mellem humanitære
aktiviteter og militære og politiske interesser og mål. Som også
EU-kommissionen understreger i den europæiske konsensus om
humanitær hjælp, som blev besluttet i 2007, så er og skal humanitær
hjælp ikke være endnu et redskab i staters værktøjskasse
til at bekæmpe terror, men udelukkende gives neutralt og som
hjælp til de mest sårbare. Kun ved at overholde og respektere
distinktionen mellem humanitære aktiviteter og militær-politiske
mål og interesser sikrer vi respekten om det humanitære rum,
sagde Anne Sofie Lauritzen.
fortsættes /////