Download hovedrapporten (pdf) - Danske Havne

More documents

Recommendations

Info

Fastlæggelsen af TAC’erne sker som en politisk beslutning i slutningen af året. Erfaringen viser, at TAC’erne generelt ligger højere end ICES anbefalinger, om end tendensen de senere år har været en tilnærmelse af TAC’erne til ICES anbefalinger. Fiskerireguleringen EU-Kommissionen lægger stadig større vægt på indsatsbegrænsninger, hvilket kommer til udtryk i en større anvendelse af havdage som supplerende reguleringsinstrument. Kommissionens oplæg til regulering for 2006 lægger op til en reduktion i antallet af havdage med 10-15 pct. Reduktion i antallet af havdage kan umiddelbart antages at føre til landinger tættest muligt på fangstpladserne for at minimere forbruget af havdage, der anvendes på sejltid. Havdagereguleringen kan dermed få større indflydelse på landingsmønstrene og rammerne for den fremtidige konkurrence mellem havnene. I 2005 er der endvidere etableret Regional Advisory Councils, som skal rådgive EU- Kommissionen om fiskerireguleringer i de enkelte farvande. Den nye danske fiskeriregulering: Fartøjskvoteandele (FKA) Der indføres en ny fiskeriregulering i Danmark gældende fra 2007 baseret på fartøjskvoteandele (FKA). Hvert fartøj får på baggrund af historiske fangster ret til en individuel kvote, der knyttes til det enkelte fartøj. FKA tildeles på baggrund af fartøjets historiske fangster i 2003 til 2005 med størst vægt på 2005. Formålet fremgår af aftaleteksten, som ligger til grund for aftalen om den nye fiskeriregulering indgået den 26. oktober 2005 mellem Regeringen og Dansk Folkeparti: ”Formålet med aftalen er inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik at skabe grundlag for en ny regulering af det danske demersale fiskeri m.h.p. at, • Den enkelte fisker får bedre mulighed for at drive et fiskeri, der passer til hans fartøj og fangstmetoder, • Sikre fiskeriets samlede indtjeningsgrundlag, • Iværksætte og udvikle et reguleringssystem, der fremmer en mere bæredygtig udnyttelse af fiskebestandene, først og fremmest ved at begrænse udsmid af fisk Endvidere skal aftalen skabe langsigtede rammer for det pelagiske fiskeri og industrifiskeriet”. FKA omfatter følgende arter: • I alle danske farvande: Torsk, tunge, rødspætter, jomfruhummer, mørksej, kuller og dybvandsrejer • Nordsøen: Kulmule og pighvar • Norsk farvand: Havtaske • Østersøen: Sild • For fartøjer i det demersale fiskeri: Brisling 16
Fartøjerne kan bytte fangstmængder med hinanden efter bestemte bytteækvivalenter. Ordningen kan opsiges med 8 års varsel, der er således ikke tale om en permanent overdragelse. For sild videreføres IOK-ordningen – og ordningen udvides til at gælde makrel og industrifisk efter samme principper og regler som sild. Der etableres en særlig kystfiskerordning, hvor kystfiskere med fartøjer under 17 m. (”og mindst 80 procent af fangstdagene hvert år er anvendt til fangstrejser, der ikke overstiger tre døgn”). Kystfiskerordningen tildeles ekstra 10 procent torsk og tunge (i Østersøen dog kun torsk). Hensigten er at tilgodese mindre kystsamfund, som er afhængige af fiskeri. FKA-systemet forventes på sigt at føre til færre fartøjer, da det nu bliver muligt at opnå større kvoter ved at slå flere fartøjer sammen. De samlede fangstmængder fra de sammenslåede fartøjer kan samles på ét fartøj. Systemet giver ligeledes incitamenter til at investere mere i flåden, da der er sikkerhed for langsigtede fangstrettigheder. 2.2 Implikationer for de danske fiskerihavne Hovedkonklusionerne for ressourcesituationen nu og frem mod 2010 er: • Demersale arter vil på kort og mellemlangt sigt være på niveau med i dag. Men sammensætningen vil ændres, idet der kan forventes færre torsk og flere kuller og sej • På længere sigt er der to muligheder for det vitale torskefiskeri: o Fangster på niveau med i dag eller mindre o Øgede fangster, såfremt genopretningsplanerne får succes • Pelagiske arter – især sild - vil fylde mere i mængde og værdi på kort og mellemlangt sigt • Industrifangster fra hovedarten tobis vil reduceres – afhængigheden af andre arter øges markant på kort og mellemlangt sigt, herunder brisling • Skærpet fiskeriforvaltning med fokus på langsigtede genopretningsplaner og overholdelse af disse samt øget anvendelse af indsatsregulering, herunder havdage • Nye arter vil begynde at vise sig i større mængder – fx multe, seabass, squids Implikationerne for havnene er bl.a.: • Ændringen i fangsternes sammensætning vil flytte fisk væk fra Danmark – idet Danmark har forholdsmæssigt færre historiske rettigheder på kuller og sej sammenlignet med torsk. For havnene betyder det, at der skal tiltrækkes flere udenlandske landinger for at bevare mængden af torskefisk • Torskens reduktion – og flere af de øvrige arters stagnation – sætter ekstra fokus på behovet for værdiforøgelse for såvel fiskere som eksportører og havne • Væksten i pelagiske landinger rummer et potentiale - begrænsningen ligger i afsætningsleddet • Industrifiskeri vil komme under stigende politisk pres 17
Page 1 and 2: De danske fiskerihavnes internation
Page 3 and 4: Indhold 1 INDLEDNING ..............
Page 5 and 6: 1 Indledning Danske Havne har taget
Page 7 and 8: En vigtig motivation for at gennemf
Page 9 and 10: nøgleaktører og følgegruppen. Mo
Page 11 and 12: 2 Ressourcesituationen - status og
Page 13 and 14: Der er registreret marginale forbed
Page 15: Tabel 2.1 Oversigt over de vigtigst
Page 19 and 20: Tabel 3.1 Oversigt over samlede TAC
Page 21 and 22: 3.3 Udenlandske landinger i danske
Page 23 and 24: Tilsvarende er de britiske landinge
Page 25 and 26: Tabel 3.8: Udenlandske landingers a
Page 27 and 28: Figur 4.2: Udvikling i national fl
Page 29 and 30: Polen, der først indgår i datagru
Page 31 and 32: En fremskrivning af udviklingen for
Page 33 and 34: § Bedre planlægning af fiskeriet
Page 35 and 36: 5 Oversigt over de analyserede fisk
Page 37 and 38: 5.2 Overblik over de analyserede ha
Page 39 and 40: 6.1 IJmuiden Fakta om havnen IJmuid
Page 41 and 42: Bestyrelsen for Zeehaven IJmuiden N
Page 43 and 44: SWOT analyse for IJmuiden Styrker S
Page 45 and 46: Figur 6.2 Omsætning på Urk Fiskea
Page 47 and 48: fisketyper, fangstredskaber, og hvo
Page 49 and 50: mellemstore både mellem 18-40 m. (
Page 51 and 52: 1990 Udvidelse af dybvandsbassiner
Page 53 and 54: fokus på landing og forarbejdning
Page 55 and 56: Havnen har 20 ansatte, heraf 3-4 pe
Page 57 and 58: Salget følger samme model som besk
Page 59 and 60: 8 Industridrevne havne Som udgangsp
Page 61 and 62: koncern, der også ejer en pelagisk
Page 63 and 64: ifangst, især mørksej, kan med fo
Page 65 and 66: 8.2 Sassnitz, Rügen Fakta om havne
Page 67 and 68:
RF er specialiseret i forarbejdning
Page 69 and 70:
9 Transithavne Transithavn er beteg
Page 71 and 72:
Organisation, strategi og opgaver D
Page 73 and 74:
SWOT analyse for Kolobrzeg Styrker
Page 75 and 76:
sort fiskeri, hvor store dele af la
Page 77 and 78:
Samlet set kan konkurrencesituation
Page 79 and 80:
høj kvalitet. Det er i andre samme
Page 81 and 82:
Landes fisken i IJmuiden er gevinst
Page 83 and 84:
Udviklingen kan i en simpel form an
Page 85 and 86:
er en passiv aktør, der blot skal
Page 87 and 88:
Tabel 10.2 Overblik over gennemfør
Page 89 and 90:
EFF-programmet 2007-2013 FIUF-progr
Page 91 and 92:
innovation og diversificering. Råd
Page 93 and 94:
Samlet set vil der derfor komme et
Page 95 and 96:
Drivere for denne udvikling er isæ
Page 97 and 98:
Anbefaling 1: • Den enkelte havn:
Page 99 and 100:
Anbefaling 6: • Den enkelte havn:
Page 101 and 102:
Zeebrugge, Belgien Zeebrugge er den
Page 103 and 104:
Boulogne-Sur-Mer, Frankrig Boulogne
Page 105 and 106:
Aberdeen, Skotland Aberdeen havn er
Page 107 and 108:
Shetland Seafish er specialiseret i
Page 109 and 110:
frossen fisk til konsum. Fiskeaukti
Page 111 and 112:
2. Landinger og landingsmønstre Al
Page 113 and 114:
Vægt i ton Vægt i ton 12.000 10.0
Page 115 and 116:
100% 80% 60% 40% 20% 0% Torsk Anden
Page 117 and 118:
3. Flådestrukturen Tonnage fordelt
Page 119 and 120:
4. Scenarier for danske havne frem
Page 121 and 122:
Landinger i danske havne 2004 i væ
Page 123:
Kr/Kg Kr/Kg Kr/kg 14,00 12,00 10,00
show all

Download hovedrapporten (pdf) - Danske Havne

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?