Download hovedrapporten (pdf) - Danske Havne

• Fiskerireguleringen (FKA-systemet) antages at medføre færre fartøjer til at lande
den samme fisk
• Øget anvendelse af havdage kan medføre stigende incitamenter for fiskerne til at
lande tættest muligt på fangstpladserne - og dermed reducere effekten af andre
konkurrencedrivere.
3 Landinger og landingsmønstre
Dette kapitel vurderer konkurrencesituationen omkring de danske havne med afsæt i
de historiske og nuværende landingsmønstre i de konkurrerende lande omkring
Danmark.
Først redegøres der for Danmarks markedsandel af det samlede ressourcegrundlag,
her udtrykt i landinger i Danmark, som andel af totale TACér for udvalgte arter og
farvande.
Dernæst ses på udviklingen i udenlandske landinger i fem lande omkring Nordsøen;
Norge, Storbritannien, Holland, Tyskland og Danmark. Endelig en nærmere
beskrivelse af landingsmønstre for landene i 2003.
Opgørelserne baseres på national landingsstatistik fra Storbritannien, Norge,
Tyskland, Holland og Danmark. Der er dog ikke specificeret værdier af udenlandske
arter i Holland. For Polen er kun de samlede landinger tilgængelige.
3.1 TAC’ere, landinger og Danmarks markedsandel
Ud af det samlede ressourcegrundlag landes en vis andel i danske havne. Dette kan
siges at udgøre Danmarks markedsandel af de samlede landinger. I tabel 3.1 er dette
opgjort på hovedarter for henholdsvis 1998 og 2004.
Der er naturligvis knyttet usikkerhed til en sådan opgørelse, da TAC’en i visse tilfælde
ikke er opfisket, ligesom det antages, at der i andre tilfælde har fundet et overfiskeri
sted.
Tabellen viser, at de samlede mængder er faldende. Industrifisk har været kvoteret,
men det har som oftest været en rammekvote, idet det ikke været muligt at fange
den samlede mængde. Danmarks markedsandel er sandsynligvis højere.
18