Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport ... - Geus

Af de græsningsindikerende pollentyper (tabel A4) forekommer en række i pollendiagrammerne fra
Atlantisk tid. Cyperaceae, Chenopodiaceae, Calluna og Artemisia pollen er fundet på alle de 17
lokaliteter, der er sammenstillet til denne rapport. Plantago lanceolata forekommer i en del af
prøverne fra 8 af de 17 lokaliteter, og udgør op til 0.46% af pollen i de prøver, hvor den findes.
Potentilla er fundet på 10 af 17 lokaliteter, Rumex acetosa type på 14 lokaliteter, Brassicaceae på 8
lokaliteter og Jasione på 5 lokaliteter. Ofte er disse typer ikke fundet i samtlige Atlantisk prøver fra
hver lokalitet, men kun i en mindre del, hvilket dog er kompatibelt med at der kan være tale om
vekslende faser i et græsningsmosaiklandskab. De ovenfor nævnte typer er blandt de 30, for hvilke
data var tilgængelige for alle lokaliteter. Cyperaceae og Calluna er dog ikke vist i de publicerede
diagrammer fra Holmegårds og Fuglsø Moser, da de betragtes som en del af vegetationen på selve
mosefladen (Aaby, 1986).
For nogle lokaliteter foreligger også oplysninger om andre fundne pollentyper (se tabel 1). Fra disse
lokaliteter kan følgende fund af græsningsindikatorer blandt de Atlantiske pollendata nævnes:
Solidago type og Succisa i Glyceriahullet og Grevindens mose; Sedum, Ranunculus og Campanula
i Glyceriahullet; Achillea, Alisma type og Lycopodium clavatum i Grevindens mose; Juniperus i
Suserup samt Ranunculus og Botrychium i Avnsø. For disse er der tale om enkelte pollenkorn i et
eller få lag fra hver lokalitet, så der kan være tale om langdistancetransport, ikke nødvendigvis
planter der har groet nær ved lokaliteterne. Men deres tilstedeværelse viser, at der nogle steder i
landskabet må have været levesteder for de tilhørende plantearter. Jasione, Botrychium og Sedum er
snævert knyttet til helt lysåben tør bund i overdrev eller hede, som derfor må have været til stede.
Det ses af tabel A4, at nogle af træpollentyperne, som Ulmus, Fraxinus, Alnus og Acer er
signifikante indikatorer for ugræssede forhold. De tilhørende træarter er altså signifikant mere
hyppigt fundet i de ugræssede moderne skove end i de græssede. Men de er dog relativt hyppige i
begge kategorier. Af de pollentyper, som indikerer fravær af græsning, findes Ulmus, Fraxinus og
Alnus i Atlantisk tid på alle de undersøgte lokaliteter og med ret store procentdele af pollen.
Carpinus ses som enkeltfund på mange lokaliteter især i sen Atlantisk tid, men disse fund betragtes
som langdistancetransport, da Carpinus ikke anses som indvandret til landet endnu på dette
tidspunkt. Acer er fundet i Glyceriahullet, Grevindens mose, Suserup og Avnsø, mens data ikke er
tilgængelig for de øvrige lokaliteter. Ikke-træpollentyper der kan indikere ugræssede forhold, som
Circaea, Lonicera, Oxalis acetosella, Mercurialis perennis og Impatiens noli-tangere er ikke fundet
i Atlantisk tid på nogen af de lokaliteter, hvorfra data for alle taxa er tilgængelige. Disse skovarter
producerer sandsynligvis meget lidt pollen, og disse pollentyper findes kun sjældent, også i andre
perioder end Atlantisk tid. Circaea, Impatiens og Mercurialis er dog fundet i overfladenære prøver
fra lokaliteterne i Næsbyholm Skov (Grevindens Mose og Glyceriahullet) og Lonicera i
overfladeprøven fra Suserup.
Den store andel, som ovennævnte træarter udgør af pollendiagrammerne, kunne tyde på at der i
hvert fald ikke alle steder i landskabet har været et højt græsningstryk. Samme træarter er dog også
fundet i 60–75 % af de moderne græsningsområder, så deres tilstedeværelse som pollen kan ikke
bruges til endeligt at konkludere, om der var græsning eller ej. Samtidig viser forekomsterne af
græsningsindikerende pollen, at der må have eksisteret levesteder for de lyselskende planter rundt
omkring i landskabet over hele landet. Men vi kan ikke, ud fra indikatorarterne, sige noget om
levestedernes udstrækning. Man kan ikke udelukke, at andre forhold end græssende dyr kan have
skabt disse lokale lysåbne forhold. Det kunne være større stormfald, brande, eller menneskelig
påvirkning omkring stenalderjægernes bopladser mv. Desuden kunne der være lysåbent på meget
fugtige steder, langs søer og vandløb og ved kysterne. Det recente datasæt for ugræssede skove
inkluderer dog 6 store skovområder med forstlig drift og stier, søer, vandløb, kyst og lysninger mv.,
som altså ikke er nok til de græsningskrævende arter. Når græsningsindikatorer findes på så mange
af lokaliteterne i Atlantisk tid, er det derfor nærliggende at betragte de store dyrs græsning som en
vigtig medvirkende faktor.
14