Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport ... - Geus

højere for 2002, og Quercus, som er lavere for 2002. Det skyldes at en større andel af skoven var i
opvækstfasen, og en mindre del i ældningsfasen i 2002 som følge af den store storm i december
1999 (Christensen et al., 2007).
I artssammensætning 1 blev den andel af bøg der findes i dag erstattet med lind. Som det fremgår af
figuren giver dette ophav til simulerede pollenprocenter der er for høje for lind i forhold til de
observerede gennemsnitsværdier. I artssammensætning 2 blev bøgen erstattet af halvt lind og halvt
elm. Det giver simulerede pollenprocenter for disse arter der bedre svarer til de observerede. I
begge disse tilfælde er den simulerede andel af eg dog for høj i forhold til observationerne. I
artssammensætning 3 blev egen på højbunden erstattet af ask, lind og elm. Dette gav simulerede
ege-procenter der er lidt lavere end de observerede, men dog indenfor standardafvigelsen. Imidlertid
blev værdierne for ask, lind og elm herved lidt for høje.
I alle de foreslåede artssammensætninger er andelene af el, birk, hassel og græs for lave i forhold til
de gennemsnitlige observerede værdier, til trods for at vegetationsdækket af i hvert fald græs, birk
og hassel er sat højere end det der kan observeres i urørte naturskove i dag. Der er dog overlap
mellem de simulerede og observerede intervaller af værdier for alle på nær hassel. Hvis man antog,
at en lidt større andel af landskabet end de 14 % der er anvendt her, var dækket af
vådbundsvegetation med el, birk, noget græs og halvgræs, samt at det også var her egen mest
fandtes, ville man måske opnå en pollensammensætning der i gennemsnit lignede de observerede
værdier. De 14 % er jo taget fra sognekort fra omkring år 1800, og undervurderer nok hvor stor en
del vådbunden har udgjort i Atlantisk tid. Dels kan vådbundsvegetation være underrepræsenteret på
kortene (Nielsen, 2003), dels kan der være sket en udtørring af landskabet i de mellemliggende
årtusinder, dels som gradvis tilgroning, dels på grund af ændringer i klimaet. Ud over, at der nok
var større vådbundsområder end scenarierne her antager, må hasselen også have udgjort en markant
større del af skovvegetationen.
30
Simuleret pollen %
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Fraxinus
Quercus
Tilia
Ulmus
Alnus
Betula
Corylus
Poaceae
Cyperaceae
Salix
Calluna
Suserup 1992, Bolderslev
Suserup 2002, Bolderslev
Draved 20%, Corylus
Draved, 40% Corylus
Middel obs
Figur 7: Gennemsnitlig simuleret pollenandel for Bolderslev og Draved skov-scenarierne og gennemsnitlige
observerede værdier fra lokaliteterne.
Figur 7 viser resultaterne af simulationerne med henholdsvis Suserup skovs vegetationsstruktur med
en artssammensætning som i Bolderslev skov; samt de enkle Draved skov scenarier.
For Bolderslev scenarierne er de simulerede værdier for ask, eg og lind højere end de observerede,
og for el og hassel lavere. For birk passer den simulerede værdi fra 2002 scenariet, med den større
andel opvækst godt. Der er ingen lyng i Bolderslev skov, og derfor forudsiger simulationen at man