Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport ... - Geus

tornede buskarter som Vera (2000) beskriver, men disse er dårligt repræsenterede i
pollendiagrammerne bl.a. fordi de er insektbestøvede og kun spreder lidt pollen. Hassel derimod er
overordentligt godt repræsenteret, og har måske domineret kratfasen. At dømme efter dens
pollenandel må den også have udgjort en del af den egentlige skovvegetation.
Sammenfattende må det konkluderes, at det billede, som Iversen tegnede af urskovslandskabet i
1967 ikke holder. Landskabet kan ikke have været så ensformigt og tæt skovdækket, som han
beskrev. Bingelurt og skovsyre, som han fremhævede som vigtige i urskoven, er gode indikatorer
for fravær af græsning, men deres pollen er ikke fundet på de lokaliteter der er sammenstillet her.
Til gengæld er en række græsningskrævende arter registreret, som dårligt ville kunne leve i
landskabet hvis det var så tæt skovdækket som beskrevet.
Med hensyn til Veras teori om at græssende dyr var væsentlige i landskabet, virker den på baggrund
af de foreliggende data mere sandsynlig, og således kan ikke afvises. I Jylland passer Kirbys
kvantitative udlægning af Veras hypoteser generelt godt med de observerede data, og det gælder
også visse steder på øerne.
Der er potentiale for at teste teorierne yderligere ved at inddrage data fra flere lokaliteter både i
Danmark og tilgrænsende områder, simulere flere alternative artssammensætninger, inkludere flere
arter, og ved at udvide modellerne med pollenproduktionsestimater fra flere arter og opdele disse på
skovbundsforhold (skygge) og lysåbent voksende forhold.
Forvaltningsmæssige perspektiver
Undersøgelserne i dette projekt tyder altså på, at landskabet i Jylland kan have svaret til de
landskaber Kirby opstillede på baggrund af Veras teorier, med en dynamisk mosaik med højskov
der gradvis forfalder til park, hvor der senere opstår krat, hvor skovtræer på ny kan vokse frem. På
øerne har landskabet været mindre åbent, enten fordi jordbunden er rigere på næringsstoffer, eller
fordi der var færre arter, og måske også individer, af de store græsædende dyr. Men forekomsterne
af indikatorarter viser, at landskabet lokalt også i Østdanmark har indeholdt lysåbne,
græsningsprægede biotoper i et vist omfang.
En sådan dynamisk mosaik af lysåbne biotoper, krat og højskov vil kunne opstå af sig selv hvis man
har et meget stort område med en tilpas stor population af frit græssende dyr. Det kan være en
hjortepopulation, men husdyr som kvæg og heste kunne også indgå i et vist antal, og give en
moderne analog til urskovens vildhest og urokse. Græsningstrykket er vigtigt, for hvis det er for
stort vil man ikke få opvækst af nye træer, men hvis det er for lille vil de lysåbne biotoper gro til.
Det kan være nødvendigt at suplere græsningen med tiltag som midlertidige hegn og selektiv
rydning af fx invasive arter. Artssammensætningen i et nutidigt græsningslandskab vil naturligvis
blive en anden end den var i Atlantisk tid.Særlig vil bøgen være en vigtig komponent, mens elm og
lind vil spille mindre roller. Men dynamikken i landskabet kunne være den samme.
Da det i det moderne landskab imidlertid som oftest er umuligt at skabe tilstrækkeligt store
sammenhængende områder, og der også kan være praktiske og dyreetiske problemer med helt fri
græsning, kunne man i stedet ved planlægning afsætte visse områder til overdrev eller hede blandet
med græsningsskov, med et højt græsningstryk, som så kunne være moderne analoger til de lysåbne
partier (park og krat faserne) i urskovslandskabet, mens andre skovområder kunne få lov at ligge
ugræssede hen permanent eller i længere perioder som analoger til højskovsfaserne. På den måde
ville man skabe levesteder både for arter som trives med og uden græsning: Visse strukturer og
overgangsfaser, herunder krat og forfald, med de dertil hørende arter, vil dog dermed ofte mangle
eller være dårligt udviklede. Hvis skovene skal afspejle den naturlige situation før landbrugets
indførsel skal de ugræssede skovområder være størst. Det gælder særlig i Østdanmark, men selv i
de græsningsprægede landskabsscenarier som kan have været gældende i Jylland udgør den åbne,
35