Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport ... - Geus

Variation i træpollenandel
Den simpleste måde at prøve at få et indtryk af landskabets åbenhed er ved at se på andelen af
henholdsvis træpollen og urtepollen i diagrammerne. Som det ses af figur 3, varierer
træpollenandelen på de 17 lokaliteter fra 84,4 % til 98,7 %. Det skal dog bemærkes, at for Fuglsø og
Holmegårds moser er pollen, der anses for hovedsagelig at stamme fra selve mosen, udeladt. Det
inkluderer bl.a. lyng og halvgræsser, og betyder at træpollenandelen i disse diagrammer bliver
overvurderet. Den højeste træpollenandel i en sø er 98,0 % i Avnsø.
Træpollenprocent
20
100
95
90
85
80
75
Kragsø
Store Økssø
Navnsø
Skaansø
Solsø
Bundsø
Figur 3: Den gennemsnitlige andel træpollen i Atlantisk tid på de 17 lokaliteter.
Tåstrup sø
Gudme Sø
Arreskov Sø
Som det fremgår, ligger træpollenandelen for alle lokaliteter langt over de 60 % som Mitchell
(2005) foreslog som grænse for, hvornår der var tale om lukket skov. Men, som beskrevet i
indledningen, kan man ikke umiddelbart gå ud fra, at sammenhængen mellem åbenhed og
træpollenandel var den samme i et Atlantisk landskab som i vore dages Central- og Sydeuropa. Der
er en række problemer ved blot at se på andelen af træpollen som mål for landskabets åbenhed
(Sugita et al., 1999). Blandt andet fordi det meste af informationen i pollendata ikke nyttiggøres.
Sammenligninger af pollendiagrammer med velkendte moderne eller historiske landskaber har vist,
at man får stærkt misvisende resultater ved blot at se på træpollenandelen (Sugita et al., 1999;
Nielsen, 2004; Broström et al, 2004). Under forudsætning af, at den regionale pollenregn var den
samme, kan variationerne fra lokalitet til lokalitet i samme tidsperiode indenfor en region, dog give
os et fingerpeg om, hvorvidt vegetationen omkring visse lokaliteter var mere åben end omkring
andre.
Der er en tendens til, at andelen af træpollen er lavere på lokaliteterne i Jylland end på øerne. Det
kan enten betyde, at oplandet til de enkelte lokaliteter havde en større andel af lysåbne områder,
eller at trædækket i den jyske region som helhed var lavere. Eller eventuelt begge dele. Den højere
grad af åbenhed kunne tænkes at skyldes, at populationen af store græsædende dyr var større i
Jylland, hvor der kunne ske løbende indvandring fra kontinentet, således at populationerne ikke
uddøde pga. tilfældige svingninger som man ofte ser på øer. Vi ved at uroksen sandsynligvis
forsvandt fra Sjælland for mellem 7000 og 8000 år siden (Aaris-Sørensen, 2000), dvs. i løbet af
Atlantisk tid. Der er dog ikke nogen klar tendens til at træpollenandelen i de sjællandske
Gundsømagle sø
Avnsø
Store Gribsø
Suserup skov
Grevindens mose
Glyceria-hullet
Fuglsø mose
Holmegard