Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport ... - Geus

Sammenligning
For at sammenligne de observerede data med de simulerede, og identificere hvilke af de simulerede
spektre som mest lignede de forskellige lokaliteter, beregnedes squared chord distance (SCD)
mellem alle prøver. SCD er et mål for dissimilaritet (forskellighed) mellem to prøver. Jo lavere
værdi, jo mere ligner prøverne hinanden. Der findes mange forskellige måder at beregne
dissimilaritet, men SCD bruges ofte til pollendata, fordi det egner sig til procentdata og er en
såkaldt ”signal-to-noise” indeks, der giver en god balance mellem vægten på sjældne og
almindelige typer (Overpeck et al., 1985). SCD blev beregnet ved hjælp af programmet PAST samt
Excel. I Excel blev der desuden lavet et stort antal grafer, for at sammenligne de simulerede og
observerede data visuelt. Nogle af dem er vist herunder.
Resultater
Scenarier med græsning
Figur 5 viser den gennemsnitlige simulerede pollensammensætning for de forskellige scenarier for
græsningslandskaber. Hver søjle viser gennemsnit og standardafvigelse for 18 punkter tilfældigt
placeret i landskabet. Til sammenligning er også den gennemsnitlige observerede pollenandel for de
17 sø- og moselokaliteter vist.
Som det fremgår af figuren giver Kirbys scenarie 1 og 2 næsten samme simulerede
pollensammensætning. Landskabets overordnede sammensætning er jo også den samme i de to
scenarier, den eneste forskel er størrelsen på vegetationsenhederne. Simulationen tyder altså på, at
vi ikke ud fra pollenanalysen vil kunne se forskel på landskaber med vegetationen fordelt i patches
på 100 gange 100 meter, eller 500 gange 500 meter- det er metoden ikke fintfølende nok til.
28
60
50
40
30
20
10
0
Fraxinus Quercus Tilia Ulmus Alnus Bet ula Corylus Poaceae Cyperaceae Salix Calluna
Figur 5: Gennemsnitlig simuleret pollenandel for græsnings-scenarierne og gennemsnitlige observerede værdier
fra lokaliteterne.
Pollensammensætningen fra scenarie 3b, med den forkortede parkfase, ligner også meget de to
første scenarier. Dog er den forventede andel af pollen fra græsser, halvgræsser og lyng lidt lavere,
og for eg, lind og elm lidt højere. For flere af arterne ligner de observerede pollenspektres
gennemsnit de simulerede værdier i disse scenarier. Det gælder ask, lind, birk, græs, halvgræs og
Kirby Sce 1
Kirby Sce 2
Kirby Sce 3a
Kirby Sce 3b
Kirby Sce 5
Middel obs