Læs hæftet om Projekt SAFA - UU København - Københavns ...

På mange andre skoler, lige nu og i mange foregående år, har der været rigtig mange af de samme
episoder, som ikke er endt lige så godt. Det er utroligt sørgeligt, når der skulle så lidt til!
Ikke at deltage i en enkelt børnefødselsdag kan synes som en bagatel, men når der så kommer mange
andre børnefødselsdage, forældrearrangementer, lejrskoler, fester i fritteren o.lign. oven i, så er det
ikke længere en bagatel. Så bliver det, som først var skuffelse over ikke at være med til en afvisning i
stil med: ”Børnefødselsdage er åndsvage - det er ikke noget for mig, jeg er også ligeglad!”. Og oven i
kommer der en følelse af at være anderledes, og overbygningen til den følelse kan i værste fald meget
hurtigt komme til at hedde ” åndssvage danskere”, de er racister, de diskriminerer - jeg vil slet ikke
være med i deres fællesskab, jeg har min egen kultur, den er bedre, de kan passe sig selv - FUCK
DEM!”.
Min datter går i 3. klasse på Guldberg Skole. Klassen har en pæn fordeling mellem danske og to-sprogede
børn. Overordnet går det godt, pigerne fungerer stadig som en samlet gruppe, men det ser lidt
mere opdelt ud for drengenes vedkommende. De danske og de ressourcestærke to-sprogede drenge
leger sammen, mens en gruppe drenge med minoritetsbaggrund, hvis forældre vi ikke ser så ofte,
søger sammen. Allerede i 2. klasse, var der en episode, hvor en af disse drenge råbte ”danskersvin”
efter nogle mindre børn i skolegården, og der kom en masse ballade ud af det. Samtidig fortalte en af
mødrene mig, at gruppen af disse drenge havde lavet en hule, hvor de sagde, at de danske drenge ikke
måtte være med.
Efterfølgende tænkte jeg meget over, hvad det var, der gjorde, at disse drenge allerede nu havde en bevidsthed
om, at nogle var mere danske end andre, og at de åbenbart var ”ekskluderet” fra dette selskab,
og derfor måtte lave deres egen ”klub”. Allerede der var der jo tydeligvis kommet en overbygning på,
der handlede om ”anderledeshed”.
En begyndelse kan være, at der allerede i børnehaveklassen var noget, der adskilte børnene - drengene
leger rollespil, hvor de er mange med, der forhandles meget om spillereglerne for legen, og i et frikvarter
skal det gå hurtigt! Ikke alle drengene talte lige godt dansk, da de startede i skole, og så er det
svært af være med i forhandlingerne. Det skaber frustration blandt alle deltagere, hvis reglerne ikke er
lige klare for alle. Her handlede det ikke om, at ”mine forældre er danske og dine forældre kommer et
andet sted fra”. Det tror jeg ikke, at børnene bruger mange sekunder på overhovedet at tænke på. Nej,
det handler om, at det er lidt besværligt, og derfor søger man hurtigt sammen med dem, man umiddelbart
kan få en leg op at køre med. Det handlede altså måske i første omgang om sprog.
Så kommer vi igen til fødselsdagene og de øvrige arrangementer på skolen. Mange af de drenge, som
har lavet deres egen hule, har ikke været med til fødselsdagene, og de holder slet ikke selv fødselsdage.
Nogle af de mest aktive forældre har ringet, og spurgt drengenes forældre om børnene ikke kommer,
og på den måde lykkes det, at få nogle med. Men ved nogle opkald opstår problemet, når man får
en mor eller far i røret, der ikke forstår så meget dansk, og her når budskabet ikke i gennem. Andre af
de danske forældre har opfattet det, som ”meget uhøfligt”, at forældrene ikke en gang gider svare på,
om sønnen kommer eller ej.
Der er også nogle forældre, der ikke kommer til forældremøderne og klassearrangementerne, og som
jeg ikke aner, hvordan ser ud. ( Det er vigtigt for mig, at pointere, at der altså også er mange, der
kommer!). At de ikke kommer, kan man også vælge at tolke som ligegyldighed over for deres børns
skolegang og fremtid. Det tror jeg bare ikke på!
Til hverdag arbejder jeg i Ishøj i en stilling, hvor jeg sidder dels på sprogcentret og dels på jobcentret
som integrationsmedarbejder. Jeg har tidligere arbejdet som sproglærer samme sted. Jeg har mødt
mange fra første generationen her, som er forældre og som har børn, som går i skole. Blandt disse forældre,
har jeg aldrig mødt nogen, som holdt mindre af deres børn end danske forældre. Disse forældre
bekymrer sig for deres børn ligesom alle andre, men de bruger også rigtig mange kræfter på at etablere
Side 19