29.07.2013 Views

Læs hæftet om Projekt SAFA - UU København - Københavns ...

Læs hæftet om Projekt SAFA - UU København - Københavns ...

Læs hæftet om Projekt SAFA - UU København - Københavns ...

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

På mange andre skoler, lige nu og i mange foregående år, har der været rigtig mange af de samme<br />

episoder, s<strong>om</strong> ikke er endt lige så godt. Det er utroligt sørgeligt, når der skulle så lidt til!<br />

Ikke at deltage i en enkelt børnefødselsdag kan synes s<strong>om</strong> en bagatel, men når der så k<strong>om</strong>mer mange<br />

andre børnefødselsdage, forældrearrangementer, lejrskoler, fester i fritteren o.lign. oven i, så er det<br />

ikke længere en bagatel. Så bliver det, s<strong>om</strong> først var skuffelse over ikke at være med til en afvisning i<br />

stil med: ”Børnefødselsdage er åndsvage - det er ikke noget for mig, jeg er også ligeglad!”. Og oven i<br />

k<strong>om</strong>mer der en følelse af at være anderledes, og overbygningen til den følelse kan i værste fald meget<br />

hurtigt k<strong>om</strong>me til at hedde ” åndssvage danskere”, de er racister, de diskriminerer - jeg vil slet ikke<br />

være med i deres fællesskab, jeg har min egen kultur, den er bedre, de kan passe sig selv - FUCK<br />

DEM!”.<br />

Min datter går i 3. klasse på Guldberg Skole. Klassen har en pæn fordeling mellem danske og to-sprogede<br />

børn. Overordnet går det godt, pigerne fungerer stadig s<strong>om</strong> en samlet gruppe, men det ser lidt<br />

mere opdelt ud for drengenes vedk<strong>om</strong>mende. De danske og de ressourcestærke to-sprogede drenge<br />

leger sammen, mens en gruppe drenge med minoritetsbaggrund, hvis forældre vi ikke ser så ofte,<br />

søger sammen. Allerede i 2. klasse, var der en episode, hvor en af disse drenge råbte ”danskersvin”<br />

efter nogle mindre børn i skolegården, og der k<strong>om</strong> en masse ballade ud af det. Samtidig fortalte en af<br />

mødrene mig, at gruppen af disse drenge havde lavet en hule, hvor de sagde, at de danske drenge ikke<br />

måtte være med.<br />

Efterfølgende tænkte jeg meget over, hvad det var, der gjorde, at disse drenge allerede nu havde en bevidsthed<br />

<strong>om</strong>, at nogle var mere danske end andre, og at de åbenbart var ”ekskluderet” fra dette selskab,<br />

og derfor måtte lave deres egen ”klub”. Allerede der var der jo tydeligvis k<strong>om</strong>met en overbygning på,<br />

der handlede <strong>om</strong> ”anderledeshed”.<br />

En begyndelse kan være, at der allerede i børnehaveklassen var noget, der adskilte børnene - drengene<br />

leger rollespil, hvor de er mange med, der forhandles meget <strong>om</strong> spillereglerne for legen, og i et frikvarter<br />

skal det gå hurtigt! Ikke alle drengene talte lige godt dansk, da de startede i skole, og så er det<br />

svært af være med i forhandlingerne. Det skaber frustration blandt alle deltagere, hvis reglerne ikke er<br />

lige klare for alle. Her handlede det ikke <strong>om</strong>, at ”mine forældre er danske og dine forældre k<strong>om</strong>mer et<br />

andet sted fra”. Det tror jeg ikke, at børnene bruger mange sekunder på overhovedet at tænke på. Nej,<br />

det handler <strong>om</strong>, at det er lidt besværligt, og derfor søger man hurtigt sammen med dem, man umiddelbart<br />

kan få en leg op at køre med. Det handlede altså måske i første <strong>om</strong>gang <strong>om</strong> sprog.<br />

Så k<strong>om</strong>mer vi igen til fødselsdagene og de øvrige arrangementer på skolen. Mange af de drenge, s<strong>om</strong><br />

har lavet deres egen hule, har ikke været med til fødselsdagene, og de holder slet ikke selv fødselsdage.<br />

Nogle af de mest aktive forældre har ringet, og spurgt drengenes forældre <strong>om</strong> børnene ikke k<strong>om</strong>mer,<br />

og på den måde lykkes det, at få nogle med. Men ved nogle opkald opstår problemet, når man får<br />

en mor eller far i røret, der ikke forstår så meget dansk, og her når budskabet ikke i gennem. Andre af<br />

de danske forældre har opfattet det, s<strong>om</strong> ”meget uhøfligt”, at forældrene ikke en gang gider svare på,<br />

<strong>om</strong> sønnen k<strong>om</strong>mer eller ej.<br />

Der er også nogle forældre, der ikke k<strong>om</strong>mer til forældremøderne og klassearrangementerne, og s<strong>om</strong><br />

jeg ikke aner, hvordan ser ud. ( Det er vigtigt for mig, at pointere, at der altså også er mange, der<br />

k<strong>om</strong>mer!). At de ikke k<strong>om</strong>mer, kan man også vælge at tolke s<strong>om</strong> ligegyldighed over for deres børns<br />

skolegang og fremtid. Det tror jeg bare ikke på!<br />

Til hverdag arbejder jeg i Ishøj i en stilling, hvor jeg sidder dels på sprogcentret og dels på jobcentret<br />

s<strong>om</strong> integrationsmedarbejder. Jeg har tidligere arbejdet s<strong>om</strong> sproglærer samme sted. Jeg har mødt<br />

mange fra første generationen her, s<strong>om</strong> er forældre og s<strong>om</strong> har børn, s<strong>om</strong> går i skole. Blandt disse forældre,<br />

har jeg aldrig mødt nogen, s<strong>om</strong> holdt mindre af deres børn end danske forældre. Disse forældre<br />

bekymrer sig for deres børn liges<strong>om</strong> alle andre, men de bruger også rigtig mange kræfter på at etablere<br />

Side 19

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!