Livet holder ikke pauser” Interview med kunstneren Martin Hall Bliv ...

Klummen
Da jeg blev inviteret til at være udviklingspilot på
Spejdernes Lejr til sommer, var jeg meget spændt. Men
selvfølgelig ville jeg det! Jeg kom med i denne gruppe,
hvis ’slogan’ var ”Ikke så meget voksenpis!”, hvilket jeg
ikke satte spørgsmålstegn ved… I starten.
Ikke så meget
voksenpis
– eller hvad?
NR. 3 2012
Er Det Danske Spejderkorps virkelig så
’voksen-styret’, som vi tror?
Så nu sidder jeg her og skal skrive en klumme om, at
Det Danske Spejderkorps er styret af voksne, og at vi
unge er trætte af at blive overset. Men jo længere jeg
kommer ind i dette, jo mere i tvivl bliver jeg: Passer
det virkelig? Er vi virkelig så voksen-styrede? Hvis du
spørger mig, er svaret: ”Nej, hvorfor skulle vi være
det?”
Mini eller trop?
Da jeg startede som mini for snart seks år siden, var
lederne helte. De kunne ALT, de vidste ALT, og de
vidste ALTID, hvad vi skulle lave. De inviterede os med
på divisionsturneringer og sommerlejre, de passede
på os, når vi havde hjemve, og de lærte mig det
grundlæggende om spejder. For slet ikke at nævne alle
de mærker, vi tog. Ja okay, dengang var det rimelig
’voksen-styret’.
Men nu er jeg tropsspejder. Da jeg startede i troppen,
var jeg bange: Tænk engang, at vi kun havde en leder
hos os EN gang om måneden! Hvad skulle vi så lave
de resterende 3-4 gange? Svaret kom rimelig hurtigt:
Vi skal da have det sjovt! Vi kan selv bestemme, hvad
vi laver… Altså så længe, det er noget forholdsvist
fornuftigt. Men pointen er, at vi i bund og grund selv
bestemmer. Okay, tænkte jeg, det bliver da meget fedt
alligevel.
Dovne ledere = mere ansvar
Da jeg havde været på PLan første gang, fik jeg
øjnene op for en ny del af Det Danske Spejderkorps:
Adventurespejd. Da jeg kom hjem og plaprede løs
om Nathejk, Apokalypseløbet, Zaxsez, CCMR og
Fenrisløbet, kiggede mine ledere bare mærkeligt på
mig og sagde: ”Det kender jeg ikke meget til, så det
skal du selv stå for.” Så fordi jeg ville være en del af
adventurespejd, måtte jeg gøre noget selv. Så jeg
tilmeldte mig til det ene og det andet uden hjælp fra
ledere… Jeg ved ikke, hvad du synes, men det ville jeg
ikke just kalde ’voksen-styret’.
En stor del af spejderbevægelsen er ansvar, hvilket
jeg synes, vi lærer meget om. For når vi tager på
PLan, er det jo uden vores ledere. Jo, der er ledere
til stede, og jo, de bestemmer også, hvad vi laver.
Men jeg håber ikke, at jeg er den eneste, der kommer
hjem med øget ansvarlighed. Og når jeg snakker om
adventurespejd, påskekurser, mærkelige mærker og
sjove arrangementer, men mine ledere bare kigger på
mig og siger: ”Det kender jeg ikke noget til…” så er
det lige dér, jeg skal bruge min ansvarlighed. For når
lederne ikke ved det, må man selv tage initiativet.
Og når man selv tager initiativet, synes jeg ikke, man
kan kalde Det Danske Spejderkorps for ’voksen-styret’.
TEKST Nanna Sofie Lykke Hansen, udviklingspilot på Spejdernes Lejr.
23