Sanitetsst tte til forsvarets internationale missioner

More documents

Recommendations

Info

UKLASSIFICERET 7. KAPITEL: PERSPEKTIVERING Elementerne i teorien ”Krigsførelsens Kredsløb” ydre ring er de elementer i et omgivende samfund, som påvirker samfundets militære apparat 73 . Samfundets ideologi DOKTRIN NATO doktrin , SAN DIR ISAF/HOK. DNK lovgivning Samfundets politiske struktur ORGANISATION Sundhedsfaglige krav OPGAVE Figur 6: Krigsførelsens Kredsløb (egen produktion) TEKNOLOGI Operationelle krav 73 Kilde: M.S. Jensen, ”Krigsførelsens kredsløb”, Militært tidsskrift nr. 1, april 2004 UKLASSIFICERET Side 56 af 67 Samfundets udviklingsniveau Samfundets udviklingsniveau har følgende variabler, der vurderes at have indflydelse på forsvarets kapabiliteter: • Befolkningsforhold • Erhvervsstruktur • Nationalregnskab Disse variabler giver rekrutteringsgrundlaget direkte og beskriver samtidig begrænsninger på specifikke områder i dette på basis af beskæftigelsesgrad, efterspørgsel af arbejdskraft, lønniveau, kapacitet indenfor forskning og potentiale til at fremstille teknologi inkl. uddannelse. Befolkningsforholdet giver gennem parametrene størrelse og uddannelsesniveau rekrutteringsgrundlaget for de specifikke personelgrupper, som indgår i en sanitetsenhed, og som er en afgørende faktor for sanitetsstøttens kapabilitet. Beskæftigelsesgraden, uddannelsesprofil, arbejdsbetingelser og lønniveau indenfor det sundhedsfaglige område er alle variable, som påvirker rekrutteringen af personel til sanitetstjenesten. På baggrund af ovenstående findes forsvarets rekruttering problem med hensyn til læger til udsendelse i missionsområder med højt trusselsniveau anvendelig til en perspektivering af det anbefalede koncept med henblik på at vurdere om det er muligt at identificere tiltag til supplering af de allerede igangsatte til imødegåelse af den påvirkning, som rekrutteringsproblemet har på sanitetsstøttens kapabilitet. Sanitetspersonel til udsendelse i internationale missioner tilvejebringes på to måder: • Udsendelse af personel på reaktionsstyrkekontrakt.
UKLASSIFICERET • Fastansatte i driftsstrukturen afgives til midlertidig tjeneste i missionsområde Den primære måde er udsendelse af personel på reaktionsstyrkekontrakt. Afgivelse af fastansat personel anvendes kun, når dette ikke er muligt, idet bemandingen i driftsstrukturen er nøje tilpasset det støttebehov, som varetagelsen af den nationale sundhedstjeneste fordrer, hvorfor udsendelse af personel herfra vil påvirke den daglige drift. Lægemanglen har medført, at der til stadighed er vakante lægestillinger i driftsstrukturen, og at det er blevet stadig vanskeligere at rekruttere læger til ansættelse på reaktionsstyrkekontrakt med henblik på udsendelse til missionsområderne. Ifølge Sundhedsstyrelsens sidst offentliggjorte vakancetælling (februar 2008 74 ) var der mere end 4000 ledige lægestillinger i Danmark, et antal, der har været stadig stigende i flere år og ikke forventes at blive mindre de næste 10-15 år. Det har betydet, at det i perioder ikke har været muligt at bemande alle lægestillinger i missionsområderne og på basis af rekrutteringssituationen vil dette problem vurderes at tiltage. Tiltag til at bedre rekruttering af læger i form af højere løn, har ikke haft den givet det ønskede resultat, da lægerne på grund af lægemanglen har mulighed for samme indtjening og endda højere uden at skulle forlade familien, leve under primitive forhold og risikere liv og lemmer. Dertil kommer, at mange læger, som er interesserede i at blive udsendt oplever, at familien ikke vil acceptere det. Lægemangel er et problem i alle NATO lande, både militært og civilt. Håndteringen af de deraf opståede begrænsede militære ressourcer på området er forskelligt fra land til land. Afhængig af det enkelte lands sundhedssystem og -lovgivning og strukturen af landets militære styrker. Danmark er det eneste af de lande i NATO, som finder operativt behov for lægefaglig støtte, som forstærkning af sanitetsbehandlingskapabilitet ved ikke specialstyrke enheder indsat direkte i kampoperationer, der anvender læger dertil. Lande som eksempelvis Frankrig, Tyskland og Storbritannien anvender i militæret personel med paramedicinsk eller dermed sammenlignelig uddannelse. Tiltro til sanitetsstøtten er kampafgørende i højrisiko operationer som for eksempel i Afghanistan og for den almindelige soldat er denne tiltro baseret på lægefaglig støtte helt ude ved fronten, hvilket kravet om fremskydning af lægefaglig støtte til indsatte enheder understreger. Dette kan på grund af sundhedslovgivningen kun imødekommes ved fremskydning af læger, men den forøgede risiko dette medfører, har betydet, som tidligere anført, at rekrutteringen af læger er blevet endnu vanskeligere. Dertil kommer at de militære færdigheder, som lægerne besidder efter den militærlægelige uddannelse er meget begrænsede, hvilket er en belastning for den enhed, de skal støtte. For at imødegå dette er det nødvendigt at lægerne har en kampuddannelse, hvilket kun ganske få læger er motiveret for. De eneste læger i forsvaret, som besidder en sådan uddannelse, er de få læger, som er tilknyttet specialoperationsstyrkerne, hvilket ikke dækker det operative behov. Dette behov kunne imødekommes, hvis forsvaret kunne få tilladelse, på baggrund de speciale behov i missionsområderne, til implementering af paramedicinsk uddannelse og anvendelse af Paramedics, Sundhedsstyrelsen har hidtil sagt nej til autorisation af Paramedics til virke i Danmark på baggrund af lægefaglige argumenter fremført af civile læger. Indsættelse af læger ved fronten til behandling lige efter tilskadekomst har ingen videnskabelig dokumenteret forbedring af overlevelsesprocenten eller omfanget af blivende skader i forhold til anvendelse af veluddannede ambulancebehandlere, hvorfor 74 Tilgængelig på http://www.sst.dk/Informatik_og_sundhedsdata/Download_sundhedsstatistik/Arbejdsmarked/DSN5.a spx?lang=da hentet 11. april 2009 UKLASSIFICERET Side 57 af 67
Page 1 and 2:
OLG Birthe Trier Henriksen VUT II/L
Page 3 and 4:
UKLASSIFICERET RESUMÉ 1. KAPITEL:
Page 5 and 6: UKLASSIFICERET • ”Multi Unit”
Page 7 and 8: UKLASSIFICERET INDHOLDSFORTEGNELSE
Page 9 and 10: 1.1. INDLEDNING UKLASSIFICERET Kapi
Page 11 and 12: UKLASSIFICERET udsendt i internatio
Page 13 and 14: UKLASSIFICERET HRN har med doktrine
Page 15 and 16: UKLASSIFICERET operationstyper og d
Page 17 and 18: UKLASSIFICERET • De sundhedsfagli
Page 19 and 20: UKLASSIFICERET basis af typen og va
Page 21 and 22: UKLASSIFICERET imødekommer flest b
Page 23 and 24: − Engelske forkortelser anføres.
Page 25 and 26: • Øst Afrika 2001 - • Kaukasus
Page 27 and 28: UKLASSIFICERET Ved høj intensitet
Page 29 and 30: UKLASSIFICERET baseområde i operat
Page 31 and 32: UKLASSIFICERET Fastlæggelse af den
Page 33 and 34: 3.1.2.2. Missionsafhængige kapabil
Page 35 and 36: UKLASSIFICERET DIR definerer ikke,
Page 37 and 38: UKLASSIFICERET 3.4. Analyse af part
Page 39 and 40: UKLASSIFICERET Fremskudt sanitetsst
Page 41 and 42: UKLASSIFICERET - Autorisationsloven
Page 43 and 44: UKLASSIFICERET enheder til Irak og
Page 45 and 46: UKLASSIFICERET 4.2.2. ”Multi Unit
Page 47 and 48: UKLASSIFICERET 5. KAPITEL: KOMPARAT
Page 49 and 50: Konklusion: UKLASSIFICERET - Parame
Page 51 and 52: Analyseresultat af ”Multi Unit”
Page 53 and 54: UKLASSIFICERET Der er 15 funktionsk
Page 55: UKLASSIFICERET 6.3. Koncept for væ
Page 59 and 60: UKLASSIFICERET BIBLIOGRAFI Artikler
Page 61 and 62: UKLASSIFICERET Phd Ringmose, Jens,
Page 63 and 64: BILAG 2: UKLASSIFICERET Parametre i
Page 65 and 66: BILAG 3: UKLASSIFICERET Fysiske kar
Page 67: UKLASSIFICERET - ikke vesteuropæis
show all

Sanitetsst tte til forsvarets internationale missioner

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?