26 Lad Header dig inspirere ... Her kan du læse mere om, hvilken litteratur der kan gøre dig klogere på ledelsesteam. Bang, H. (2008). Effektivitet i lederteam - hvad er det, og hvilke faktorer påvirker det? Tidsskrift for Norsk Psykologforening, 45(3). Kort overbliksartikel tilgængelig på nettet, der opsummerer de væsentligste videnskabelige forskningsresultater om effektivitet i ledelsesteam. Artiklen understreger betydningen af reelle teamopgaver, klare mål, effektive arbejdsformer, forskellighedsudnyttelse og refleksivitet. Katzenbach, J. R. (1998). Teams at the Top: Unleashing the Potential of Both Teams and Individual Leaders. Boston: Harvard Business School Press. Ældre, men meget begavet og overbevisende opskrift på at arbejde med team i topledelsen. Hovedpointerne er, at topledelsen både skal være et team og ikke være et team, og at den skal identificere de rigtige opgaver at arbejde med samt gå disciplineret til værks. Wageman, R., Nunes, D., Burruss, J., & Hackman, J. (2008). Senior Leadership Teams. Boston: Harvard Business School Press. Videnskabeligt inspireret bog, der argumenterer overbevisende for behovet for ledelsesteam. Den beskriver derefter arbejdet med at finde teamets formål, de rigtige medlemmer, de rigtige strukturer og den nødvendige hjælp. Trillingsgaard, A., & Albæk, K. (2011). Det møgbeskidte ledelsesteam, opgør med det naiv-harmoniske teamideal. I Tanggard & Elmholdt (red). Følelser og ledelse. Aarhus: KLIM Dansk artikel, der argumenterer for, at ledelsesteam udvikler sig til at blive mere effektive ved at gå væk fra at forvente velordnede, stabile og harmoniske ledelsesteam og i stedet øve sig i modent at håndtere den beskidte virkeligheds mange komplicerede følelser, uklare mål, mistillid, konflikt og konkurrence. Væksthus for Ledelse (2010). Ledelse er (også) en holdsport. Fem kendetegn ved velfungerende ledelsesteam i kommuner og regioner. Kort brochure, der beskriver resultaterne af en undersøgelse af velfungerende, offentlige ledelsesteam. Konklusionen er, at teamene er kendetegnet ved: Ubetinget tillid, produktiv forskellighed, opløftende samspil, markant lederskab og styrende ambition. Trillingsgaard, A. (2010). Udviklingsepisoder i ledelsesteams. ErhvervsPhD-afhandling fra Center for Dialog og Organisation, Aalborg Universitet. Århus: <strong>Udviklingskonsulenterne</strong> A/S. ErhvervsPhD-afhandling fra Aalborg Universitet, der behandler de episoder, hvor ledelsesteam bryder deres samarbejdsmønstre og bliver bedre til at løfte ledelsesopgaven. Studiet finder, at ledelsesteam udvikler sig i ryk, hvor de under de rette betingelser bryder personlige vaner, mødevaner, relationsdybde, og/eller fælles mentale modeller. Afhandlingen udvikler en detaljeret model til støtte for faciliteringen af udviklingsepisoder. Kan bestilles på info@u-k.dk. Drath, W., McCauley, C., Palus, C., Van Velsor, E., O’Connor, P., & McGuire, J. (2008). Direction, Alignment, Commitment: Toward a More Integrative Ontology of Leadership. The Leadership Quarterly, 19 (6), 635-653. Teoretisk, videnskabelig artikel, der argumenterer for forståelsen af ledelse som et produkt af kurs, koordinering og commitment – frem for blot at forstå ledelse som en person, en rolle eller en funktion.
Vi er undervejs med flere nye publikationer om ledelsesteam og vores andre kernekompetencer. Følg med på hjemmesiden, eller abonnér på vores nyhedsbrev på www.udviklingskonsulenterne.dk. Hvis du har spørgsmål eller gerne vil vide noget mere, er du meget velkommen til at ringe eller skrive til os. udgiver <strong>Udviklingskonsulenterne</strong> A/S udgaver Brochuren er udgivet i trykt form på dansk og engelsk og kan downloades på www.udviklingskonsulenterne.dk tekst & Layout Publico - www.publico.dk INEO Designlab - www.ineo.dk fotos Christian Ginnerup: Side 3, 10, 15, 25 David Bering: Side 2, 6, 28 kontakt <strong>Udviklingskonsulenterne</strong> Silkeborgvej 781 8220 Brabrand Telefon: +45 86261366 Mail: info@u-k.dk