Hornbæk Idrætsforening Hornbæk Idrætsforening - TIL 3100.DK

More documents

Recommendations

Info

Af foromtalen til årets julekalender på fjernsynet kan man forstå at julekalenderen for børn i år skal handle om Valhal, den gamle nordiske gudeverden. Det har skabt undren for mange, for julen er da en kristen fest, er den ikke? Hvorfor skal børnene så høre om gamle hedenske guder? Navn og tid: Dertil er at sige, at langt af de fleste af de traditioner, danskerne har omkring juletiden, nok i virkeligheden har mere til fælles med julen i Valhal end med noget, der relaterer til kristendommen. Det er påfaldende at vi i Danmark ikke bruger et kristent ord for jul (som f. eks. Englænderne: Christmas = kristmesse), men det gamle hedenske ”jul”. Eller tag for eksempel tiden. Da den kristne kirke skulle få folk til at fejre Jesu fødsel, så samlede de fejringen af midvinteren og fødslen til en og samme dag. I dag finder historikere det mere sandsynligt at Jesus må have været født om sommeren, da hyrderne ikke sover ude på marken i december. Hvad evangelisten Lukas skriver om hyrderne anses imidlertid i dag af mange for legendarisk/opbyggeligt snarere end historisk. Julen fejres på den mørkeste årstid, nemlig lige præcis på den tid, hvor man i gamle dage holdt solhvervsfest. Julen er jo ikke nogen kristen ”opfindelse”. Der har været fejret jul i Norden længe før kristendommen kom hertil. Den hedenske del af julen var før i tiden den eneste del af julen.Dengang fejrede man midvinteren, ligesom man stadig i dag fejre midsommeren ved Sankt Hans. Oprindeligt blev festen holdt i januar, og gik under navnet yule eller jol. Ordet er sandsynlig- 24 Hornbæk Idrætsforening · December 2005 PRÆSTEN HAR ORDET Jul i Valhal – kan man det? AF SOGNEPRÆST: BODIL OLESEN vis sammensat af det germanske jara=år og alu=øl, hvilket samlet betyder årsøl. Mad og drikke som i Valhal Så på den led er der ikke noget ”forkert” i at Valhal er rammen i en julekalender. Desuden rummer ”vores”jul stadig momenter af den gamle nordiske jul: f.eks. flæskestegen, som oprindelig var en slags ofring til gudinden Freja, der havde grisen som sit særlige dyr. Og eftersom kristendommen oprindelig har sine rødder i og utvivlsomt en del af sine skikke fra i en religion, hvor man for eksempel ikke spiste svinekød, kan man da godt sætte spørgsmålstegn ved det specielt kristne i julens flæskesteg. Julefrokosterne ligger også helt i forlængelse af de gamle førkristne bestemmelser om, hvor meget der mindst (!) skulle drikkes i julen. Mig bekendt står der ikke et eneste bogstav om særlige måltidsritualer i forbindelse med julen i det nye testamente. Derimod udviklede der sig allerede fra midten af det 3. århundrede en adventstradition, hvor man gennem bod og faste forberedte sig på den kommende jul, så man kunne møde Jesusbarnet og julen med glæde og opstemt sind. Ikke jul, men påske Gennem kristendommens første århundrede var det ikke julen, men påsken, der var højtiden over alle højtider for kirken.Og det var ikke uden grund. Det var jo påskens begivenheder, Jesu død og ikke mindst hans opstandelse, som gjorde, at man fik øjnene op for, at han ikke var en hvilken som helst profet, men rent faktisk var, hvad han i sit liv havde antydet, nemlig Guds søn. Der er ikke ukendt at der søges efter særlige beretninger fra et kendt menneskes liv efter dette menneskes død.Noget,som kan kaste lys over det menneskes liv og gerninger. Og som kan være med til at dokumentere overfor andre, at der var tale om en særlig person med særlige egenskaber. Set i det lys blev Jesu fødsel interessant. Havde Jesus endt sine dage som en forbryder, som var død på et kors, havde ikke mange interesseret sig videre for hans historie. Men i opstandelsens klare lys så det anderledes ud. For de oprigtigt troende gjaldt det om at finde så megen dokumentation, som overhovedet muligt for derigennem at kunne skabe
argumenter for at gå over til kristendommen. Og er der mystiske omstændigheder forbundet med et menneskes død, kan der også være det med dets fødsel. Derfor fandt man tilbage til dem gamle beretning om at Jesus da for resten også var født under specielle forhold, nemlig i en stald på grund af folketællingen.Måske har den historie ikke været så mystisk endda, måske var der ikke noget underligt i, at der ikke var plads i en by, hvor folk pludselig kom strømmende fra alle retninger. Måske har Maria ikke engang været den eneste, der måtte føde under temmelig primitive forhold. Men set i lyset af opstandelsen og tolkningen af Jesus som Guds søn, blev beretningen mystik og meget vigtig. Derfor indførtes også traditionen med at fejre, ikke alene Jesu død, men også hans fødsel. Varer julen lige indtil påske? En gammel folkesang påstår,at julen varer lige indtil påske. Det er en sandhed med modifikationer. Men ifølge den kristne tradition varer den i hvert fald indtil hellig tre konger, som er den 6. januar. Baggrunden herfor er beretningen i Mattæusevangeliet, kapitel 2, vers 1-2: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage,se,da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte:”Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.” Det ejendommelige er nu, at evangelisten om ”de vise” hverken siger at de var hellige, eller tre, eller konger! Dette er noget som senere tradition har tildigtet. Specielt er det bemærkelsesværdigt at denne tradition ikke blev afbrudt ved Reformationen i den danske kirke i 1500-tallet.Oven i købet betegnes i Folkekirkens gudstjenesteordning den dag i dag en hel række søndage som ”søndage efter Hellig tre konger”. I den svenske kirke bruges betegnelsen derimod ikke – man taler i stedet om ”Trettondedagen” (sammenlign også Twelfth Night af Shakespeare, som på dansk hedder Helligtrekongers aften). I gamle dage var det almindeligt at juletræet først blev båret ud efter hellig tre konger. Da varede julen ligesom lidt længere.Til gengæld er det også sandt, at den ikke begyndte midt i november, så i virkeligheden er tidsspændet, hvor vi tænker på julen nok det samme. Men hvordan det nu end er med de juleskikke, så er der ingen tvivl om, at julen er kommet for at blive. Når den har kunnet overleve indførelsen af en helt ny og anderledes religion uden at blive nævneværdigt påvirket, skal den nok overleve en tid endnu. Men derfor er det nok alligevel en god ide, at vi husker at fortælle vore børn, hvad vi forbinder med julen i kirkelig sammenhæng. Så det hele ikke går helt op i nisser og flæskesteg. Bodil Olesen Lågekalenderen kan købes påPosthuset og hos Fætter BR. Den koster 35,- kr. Overskudet går til Julemærkehjemmene rundt omkring i Danmark. Hornbæk Idrætsforening · December 2005 25
Page 1 and 2: HORNBÆK MENIGHEDSRÅD Side 21 - 28
Page 3 and 4: Vi håber, at så mange som muligt
Page 5 and 6: Stenløse - Hornbæk Endnu engang s
Page 7 and 8: ligger i havnen i forbindelse med d
Page 9 and 10: Hornbæks lilleputter årgang ’94
Page 11 and 12: 4FForeningen for forhenværende for
Page 13 and 14: Gedden ÅBNINGSTIDER 2006 Hornbæk
Page 15 and 16: Meddelelse Indkaldelse til 23. ordi
Page 17 and 18: Golf Vintergolf efter vejrgudernes
Page 19 and 20: Sekretariatet meddeler Vinpræmier
Page 21 and 22: Nyt fra Gudstjenester Gudstjenester
Page 23: midt på gulvet omgivet af alle sin
Page 27 and 28: Et møde med den danske salme 2006
Page 29 and 30: Hornbæk Installationsforretning A/
Page 31 and 32: Det blev en stor succes for gymnast
Page 33 and 34: ALLETIDERS JULEGAVE-IDÉ JAN BORG V
Page 35 and 36: Helsingør svømmehal Offentlige ti
Page 37 and 38: Stillingen Puslinge pige B 1 Nivå
Page 39 and 40: Petanque Tak for i år Når disse l
Page 41 and 42: Tennis Skumtennis Vi spiller skumte
Page 43 and 44: Indkaldelse til generalforsamling H
Page 45 and 46: Annoncering: Kontakt: H. H. Schmidt
Page 47 and 48: Formand Steen Jacobsen Tlf.: 49 70

Hornbæk Idrætsforening Hornbæk Idrætsforening - TIL 3100.DK

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?