Bysamfundet - Rødovre Kommune

112
Kulturarv og bevaring
Kommunens kulturarv kan være med til at
styrke den lokale identitet og kan være en
medvirkende faktor, når mennesker vælger
bosted eller placering af en virksomhed.
Det er en udbredt fordom, at forstaden er et
kedeligt og historieløst sted, men historie
er også nyere udvikling og ikke kun gamle
bygværker som domkirker og lignende.
Forstæderne omkring København har især
udviklet sig fra midten af det forrige århundrede,
hvor store planlagte byområder
skød op med gode forbindelser til S-togsnettet,
indbyggede institutioner, dagligvarebutikker
mv.
Rødovre har gennemgået en markant forandring
gennem det forrige århundrede
- fra at være en landsby til at være en fuldt
udbygget forstad. Der er ikke mange spor
tilbage af det gamle landbrugslandskab.
Udviklingen af Rødovre bygger på en funktionel
planlægning med store byområder
og bebyggelser, som er opført efter velfærdssamfundets
idealer om et samfund
med lige muligheder for alle og plads til
det gode liv i forstaden med gode boliger,
arbejde og fritid.
Velfærdssamfundets planlægning og bygninger
repræsenterer en ny måde at tænke
arkitektur og byrum på. Nye metoder til at
fremstille byggematerialer, som for eksempel
betonelementer, gav en hurtig vækst i
byggeriet. Bebyggelsesplaner for store og
mindre områder er planlagt som komplekser
med nye funktioner og idealer om funktionsopdeling
af erhverv, bolig og fritid.
Mange af byggerierne har en spændende
historie om deres oprindelige planlægning,
funktion og formål.
Rødovre Kommunes udbygning skete især
i perioden fra 1950´erne til begyndelsen af
1980´erne. Der blev opført fl ere spændende
eksempler på store bebyggelsesplaner
Kulturarv og bevaring
som Milestedet og Carlsro, rækkehusbebyggelser,
offentlige bygninger som skoler
og haller, Danmarks første indkøbscenter
og ikke mindst Arne Jacobsens Rådhus og
Bibliotek.
At Rødovre især er udviklet fra midten af
det forrige århundrede betyder, at der i dag
er fl ere af kommunens borgere, der har oplevet
Rødovres udvikling fra landbrug og
gartnerier til en moderne forstad.
Vestvolden er udpeget som et særligt værdifuldt
kulturmiljø - et beskyttelsesområde.
Kulturarvsstyrelsen anser Vestvolden, der
er en del af det samlede nyere fæstningsanlæg
i København, som kulturarv i verdensklasse.
De kulturhistoriske bevaringsværdier
knytter sig til sporene efter menneskers
virksomhed i og uden for byerne. Disse
spor i byen og i landskabet skal bevares,
så både enkeltelementer som bygninger
og større sammenhænge som bydele kan
være med til at fortælle noget om samfundets
udvikling. Kulturarven dækker derfor
en meget lang periode helt fra gravhøje til
byggeri gennem de seneste 50 år.
I 1991 blev Kommuneatlas Rødovre udarbejdet
i samarbejde mellem Rødovre Kommune
og Planstyrelsen, Miljøministeriet.
I Kommuneatlas Rødovre er kommunens
bevaringsværdige bymiljøer og bygninger
kortlagt. Kommuneatlassets begrænsning
er, at der kun er registreret bygninger og
bymiljøer, der er opført før 1940. Store dele
af Rødovre er først opført senere og er som
sådan ikke blevet vurderet i forhold til kulturarven.
Vision
Rødovre Kommune ønsker, at kulturarven
kan indgå i udviklingen af byen som