Nr. 15-2008 (16.09.2008) - 2. sektion Størrelse - Bryggebladet

More documents

Recommendations

Info

6 BRYGGEBLADET 2. SEKTION 16. SEPTEMBER 2008 BRYGGEGALLERI Den mexicanske forbindelse Galleri Nils Stærk har fået nye forbindelser i kunstverdenen. De har vendt blikket mod det mexicanske kunstmarked. Hvad vil de der? Og er der noget særligt ved mexicansk kunst i dag? Vi har mødt ejeren Nils Stærk. Af Mette Haakonsen redaktion@bryggebladet Galleri Nils Stærk har stadigvæk sit fokus på salget af skandinavisk kunst: Superflex, Martin Bigum, Mads Gamdrup, Ingvar Cronhammar og Nils Erik Gjerdevik blandt andre. Men galleriets aktuelle installation af den mexicanske kunstner Daniel Guzmán (se næste side) markerer et nyt tiltag. I stedet for udelukkende at følge den slagne kunstvej, altså den brolagt med vestlig kunst, har Nils Stærk nemlig vendt blikket også mod Syd- og Mellemamerika og ikke mindst Mexico. Hvordan er denne nye kontakt kommet i stand, og hvorfor? Vi tager på galleri for at tale med ejeren Nils Stærk. Rige kunstsamlere Nils Stærk lukker ned for computeren og sidste tirsdags tophistorie om økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsens exit og gisninger om ministerrokader, også på kulturfronten. Vi sætter os til rette omkring et fælles arbejdsbord bagerst i galleriet. Nu skal det handle om Mexico. Stærk indleder med at forklare, at udvidelsen til Mexico går tilbage til 2006, hvor galleriet tog imod en invitation til at deltage i en kunstmesse i Mexico City. De var de eneste repræsentanter fra Danmark, og der var generelt meget få europæiske gallerier på messen. Det skulle vise sig at være en klog satsning for Stærks galleri. De mexicanske samlere var begejstrede for de kunstværker, som det Bryggebaserede galleri kunne præsentere, og de fandt den store pengepung frem. Her har vi en af de centrale forklaringer på Nils Stærks ekspansion til Mexico. Med hans egne ord: – Der er virkelig nogle seriøse kunstsamlere derovre. Altså nogle der både har mange penge, og som brænder for kunst. Det er jo et land med enorme forskelle på fattige og på rige, og de rige er rige på en måde, vi sjældent ser herhjemme. Jeg kender til en, som har fået etableret et privat museum med vagter og det hele til sin private kunstsamling. Business and pleasure Men det handler ikke kun om ren business for Nils Stærk. Han har for eksempel ingen lyst til at hoppe med på den asiatiske bølge, som strømmer ind over kunstverdenen for tiden. – Asien siger mig ingenting, og så er det underordnet, at der er nogle kapitalstærke købere derovre. Mexico derimod tiltrækker mig, og det er væsentligt, da kunsthandel i sidste ende også drejer sig meget om kontakter, om netværk. Jeg tror, at vi igennem de seneste år har formået at bide os godt fast, fordi der er en gensidig respekt. Og jeg har fået nogle gode venner derovre, som samtidig er mine kunder. Nils Stærk lyser op. Retter sig lidt mere op i stolen. Nu begynder han at fortælle om sit forhold til Mexico. Han er tydeligvis fascineret af kulturen og fortæller med entusiasme om sit besøg på det store antropologiske museum i Mexico City og til pyramider fra de præcolumbianske kulturer. Og så er der jo også tequilaen! Vi bliver enige om, at det jo aldrig er af vejen at mikse forretning og fornøjelse. Den mexicanske x-faktor Galleriets aktuelle udstilling med den mexicanske kunstner Daniel Guzmán er anden fase af Nils Stærks nylige samarbejde på det mexicanske kunstfelt. Det er første gang, galleriet præsenterer værker af en mexicansk kunstner. Ikke helt overraskende er det dog ikke det mexicanske, hvad det så end er, der har motiveret Nils Stærk til at udstille Guzmáns kunst. – Jeg er egentligt ligeglad med, om han er tyrker, dansker eller mexicaner. Det vigtigste er, at jeg tror på ham som kunstner. At han laver god kunst. Ellers kan det jo være lige meget. Guzmán synes jeg er interessant, blandt andet fordi han arbejder i så mange forskellige medier. Og så synes jeg, at det er spændende, at han ofte skaber kunst med afsæt i musikken. Er der da i dine øjne ikke noget særligt mexicansk ved Guzmáns udstilling? Nils Stærk tøver lidt og svarer: – Jo, det er der vel, men det er jo kun interessant, fordi han er dygtig til at omsætte sin kultur. Det interessante er ikke, at han er mexicaner, men derimod måden han bruger sin kulturelle bagage på. FAKTA Os og “de andre” i kunstverdenen Den vestlige kunstinstitution har traditionelt set været meget etno- og eurocentrisk, altså har fokuseret på sin egen kulturkreds’ kunstproduktion. Alt det uden for vesten var ”det andet”, hvis ikke ligefrem betragtet med det lettere nedladende begreb ”primitiv kunst”, som kulturobjekter på et lavere stadie, som vi i den gamle, ærværdige civilisation havde overstået. Vi takker for interviewet – tilfredse med svarene. Det er da opløftende, at der fortsat på trods af globale og ensrettende tendenser er forskel på, hvordan vi betragter verden. Det bliver interessant at se, om galleriet vil holde fast i og dyrke sin mexicanske forbindelse også i fremtiden. Denne vildfarelse har kunstinstitutionen forladt for længst. I løbet af 1980’erne og 1990’erne blev kunst af ”de andre” lukket ind i det fine selskab og udstillet på anerkendte og anerkendende museer fra MOMA i New York, over Pompidou i Paris og til Louisiana i Humlebæk. I dag har man internationale kunstbiennaler både i Afrika og Sydamerika. Alligevel er det fortsat kun et fåtal af danske kunstgallerier, der satser på markeder uden for Vesten.
16. SEPTEMBER 2008 2. SEKTION I fuld fart mod solnedgangen Af Mette Haakonsen redaktion@bryggebladet Den 44-årige mexicanske kunstner Daniel Guzmán, der er født og opvokset i megabyen Mexico City, har de seneste år fået et lille hul igennem ind til det forjættede kunstland: den internationale kunstscene. Det er Daniel Guzmáns første soloudstilling hos Nils Stærk, og han fylder det lille galleri ud til bristepunktet. Ikke på konventionel vis med billeder på væggene, men derimod med altomsluttende mexicanske musiktoner fra en video, blændende lys fra en lysboks og plexiglas, der fylder midten af rummet med heftige farvespil og tegneserieagtige og desorienterede menneskeskikkelser. Truttende trompeter Der er stille i galleriet, da vi træder ind, men en venlig assistent løber os hastigt i møde for at tænde for lyden til udstillingens video, der fremvises på fladskærm. Der er fuld knald på volumen, og der blæser klassiske mexicanske musiktoner med truttende, nærmest maniske trompeter ud fra højtalerne. »Ensayo I (canción mixteca)« hedder den korte video, der kører i sløjfe. Titlen betyder noget i retning af ”afprøvning” eller »Test nr. I (mixtekisk sang)«. Hvad er det, der skal afprøves eller undersøges? Måske livet. Filmens tre minutter og 24 sekunder indleder med en stillestående optagelse ved en træhytte, måske en have, med en nedgående sol i det fjerne. Klip. Solnedgangen følges i fuld fart fra landevejen. Marker, træer og lysmaster suser forbi i silhuet op mod solens glans. Klip. Det dynamiske ridt slutter brat. En rolig panorering mod en landevej, biler der kører forbi med billygterne tændt, og kameraet slutter sin dans ved en lygtepæl op mod en begyndende nattehimmel. Så starter det hele forfra, og den maniske musik påvirker uvilkårligt ens oplevelse af resten af installationen. Grinende kranium Det aflange, hvide rum er stærkt oplyst af en kæmpe lysboks for endevæggen. Fem farvestrålende plexiglasplader hænger ned fra loftet med en lille meter mellem hver, og de vokser i størrelse i en skrå bevægelse hen mod lysboksen. Plexiglaspladerne mimer solnedgangens stråleglans. De er transparente og består alle af lag på lag af farver, som når man ser lyset brudt i en prisme, og ender med en overgang fra sort til hvidt inde i centrum, der er perforeret. Der er indridset motiver i plexiglassets yderste og inderste lag. Hver af pladerne har sit tema, men alle har de en tegneserieagtig stil og en kredsen om det turbulente og luftige til fælles. Den første plexiglasplade har en klode i midten med et lille hul i, og i det yderste (luft)lag svæver der missiler og fortumlede soldater med gasmasker rundt. Derudover præsenterer Guzmán beskueren for et grædende kvindeansigt, gamlinge, skyer, huse og nøgne ypperlige kvindekroppe med frodige bryster. Ingen og intet har fodfæste. Den sidste plexiglaspladesætter trumf på de noget dystre for tolkninger af eksistensen. I den yderste sfære ses to m a n - d e a n - sig t er. Luften s y n e s at være ved at s i v e ud af d e m , s o m var de b l o t l e t f o r - gænge - lige tivo- liballoner på en snor. I den inderste ring – det store hvide centrum – griner et kranium én i møde og sætter punktum på udstillingen – og livet. Sortsyn og humor Tonen i Daniel Guzmáns installation er på mange punkter pessimistisk, hvilket understreges af udstillingens titel, en lang tekstpassage på engelsk fra bogen »Death on the Installment Plan«: “Here we are, alone again. It’s all so slow, so heavy, so sad... I’ll be old soon. Then at last it will be over. So many people have come into my room. They’ve talked. They haven’t said much. They’ve gone away. They’ve grown old, wretched, sluggish, each in some corner of the world.” Men Guzmáns installation er på trods af alle disse mørke markører ikke ren nihilisme og sortsyn. Den mørke tone nedtones af motivernes t e g n e - serie- stil, der ligger en humoristisk distance til alvoren. ”Lo mexicano” Musikken fra den lille film og Daniel Guzmáns ligefremme fremstilling af døden og livets nære forbindelse giver installationen et umiskendeligt præg af det, mange, inklusive mexicanere selv, forbinder med ”lo mexicano” (det mexicanske). Spørgsmålet er, om det så vil tiltrække eller bortstøde et dansk kunstpublikum? Vi vover ikke svaret her, men en ting står klart: Man må berede sig på et sansebombardement for øjne og ører i Nils Stærks galleri. Daniel Guzmán, 4. september-18. oktober i Galleri Nils Stærk, Njalsgade 19c. Tirsdag-fredag 12-17, lørdag 12-15. BRYGGEBLADET 7 BRYGGEGALLERI Livet er som en rejse. En hæsblæsende og turbulent køretur, inden solen går ned for altid, og det eneste, der er tilbage, er et grinende kranium. Nogenlunde sådan kan man sammenfatte den sørgmuntre tematik i den mexicanske kunstner Daniel Guzmáns installation i galleri Nils Stærk.
Page 1 and 2: 2 BRYGGEKULTUR 2. SEKTION BRYGGEBLA
Page 3 and 4: 16. SEPTEMBER 2008 2. SEKTION Walln
Page 5: GONOW HVERDAGE 10 - 20 • LØRDAG
Page 9 and 10: 16. SEPTEMBER 2008 Hvad hedder gade
Page 11 and 12: ❆ 3 DAGE MED KLUB GEYSER TORSDAG

Nr. 15-2008 (16.09.2008) - 2. sektion Størrelse - Bryggebladet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?