Akademiske spin-off ventures H.D.-studiet i Finansiering ...
Akademiske spin-off ventures H.D.-studiet i Finansiering ...
Akademiske spin-off ventures H.D.-studiet i Finansiering ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Akademiske</strong> <strong>spin</strong>-<strong>off</strong> <strong>ventures</strong><br />
mikroøkonomiske modeller er blevet opstillet til beskrivelse af diverse forhold<br />
omkring venturekontrakten. I (Bergemann 1998) opstilles en dynamisk model,<br />
der beskriver, hvordan venturekapital optimalt tilføres over tid. Den styrende<br />
faktor er informationsstrømmen om projektets perspektiver, der udvikler sig<br />
med tiden. Et af modelresultaterne er bestemmelsen af det tidspunkt, hvor<br />
entreprenøren skal udskiftes med en administrerende direktør.<br />
En nyere model af stokastisk karakter (Mantell 2005) beskriver<br />
likvidationssandsynligheder og sammenhængen mellem risiko og forventet<br />
afkast under diverse forudsætninger, e.g. under forudsætning af om hændelsen<br />
valg eller fravalg af finansiering fra venturekapitalistens side kan antages at<br />
være en uafhængig stokastisk variabel.<br />
Endeligt skal nævnes to statiske modeller, der begge arbejder i et moral-hazard<br />
setup. Det primære resultat af den første model (Amit 1990a) er beskrivelsen<br />
af, hvordan <strong>ventures</strong> med de bedste forudsætninger fravælger finansiering fra<br />
venturekapitalister. Modellen viser også effekten på venturekontrakten af, at<br />
entreprenøren kan levere bevis for sin duelighed. Den anden statiske model<br />
(Keuschnigg 2004a,b) er den, som et senere kapitel i denne fremstilling<br />
udbygger. Derfor skal der her blot nævnes om denne model, at den forklarer,<br />
hvordan markederne løser moral-hazard problemerne med de indgående<br />
aktørers indsatser som endogene, dvs. modelforklarede, variable.<br />
2.4 De <strong>off</strong>entlige programmer<br />
Litteraturen omtaler i det væsentligste tre måder hvorpå staten kan subsidiere<br />
innovation og entreprenørskab. Disse er: 1) direkte funding, 2) indirekte funding<br />
via skattesubsidier og 3) deltagelse i venturekonstruktionen ved at sætte sig på<br />
de immaterielle rettigheder til teknologi udviklet ved de <strong>off</strong>entlige<br />
forskningsinstitutioner.<br />
Vedrørende den direkte statslige funding af <strong>ventures</strong> giver (Lerner 1999, Lerner<br />
2002) to grunde til, at dette kan være en god ide. For det første vil der næsten<br />
altid være teknologi, der ikke forfølges, fordi den ikke er rentabel fra et<br />
traditionelt synspunkt om profit. Dette er dog ikke ensbetydende med, at der<br />
Steffen Kjær Johansen ● Handelshøjskolen i København ● H.D. <strong>Finansiering</strong> ● Hovedopgave efterår 2005 20