Akademiske spin-off ventures H.D.-studiet i Finansiering ...

Akademiske spin-off ventures
vægter højere i successandsynlighedsfunktionen end de andres.
Næste trin er bestemmelse af den relative pris, V, på det innovative gode. Som
nævnt ovenfor findes denne sammen med statens udbytte S RI fra RI's
involvering i et ASV. Før vi bestemmer disse to variable er det dog nødvendigt
at specificere den førte skattepolitik. Vi lader ganske simpelt
S L =S E =τ VC =σ VC =τ E =0.1. (4.30)
Aktørernes indsatspris skal også specificeres. Vi vælger
γ =1, φ=1, β=0.5, (4.31)
hvilket angiver, at E ikke opfatter sin indsats eller tid så dyrebar som VC og RI,
hvis indsatspriser er normaliseret til 1. Resten af parametrene sættes til
ξ=1, I ST =0.5, ρ 0 =1, R=0.1, (4.32)
hvor vi lige kan bemærke, at antallet af forskere R i økonomien er sat til 10% og
opstartsomkostningerne I ST pr. ASV svarer til et halvt traditionelt gode.
Med parametrene sat således fås nu
v≈4,16, S RI ≈0,53, P =0.91, (4.33)
hvor vi især bemærker den høje successandsynlighed, og at den først her til
sidst endeligt kan værdisættes.
Det angivne eksempel skal alene tjene til at illustrere hvordan modellen løses.
Det giver ingen mening, at begynde at arbejde med modellen med det formål at
kunne konkludere på resultaterne. Antagelserne omkring de eksogene
parametre og især den funktionelle form af successandsynligheden er gjort
alene for at finde en eksplicit løsning og ikke for at give mening i virkelighedens
verden.
4.7 Delkonklusion
Virkelighedens verden og idealiserede modeller af selvsamme, som f.eks. den
her opstillede statiske mikroøkonomiske model, er ikke nødvendigvis forenelige
størrelser. Således ville en egentlig verificering af modellen kræve et stort
Steffen Kjær Johansen ● Handelshøjskolen i København ● H.D. Finansiering ● Hovedopgave efterår 2005 48