vilsted sø.indd

More documents

Recommendations

Info

Så er anden del af opdæmningen af åen sat i værk. Her er der ingen tvivl om, hvor den er foretaget. Det er nemlig ved den gamle bro på Sjørupvej, altså den vej som bliver, eller som er blevet lukket idet der allerede står vand ca. midtvejs mellem Munksjørup og Ranum. Så nu stiger vandet sikkert i et lidt hurtigere tempo frem til det tidspunkt, hvor åen til sidst bliver lukket med et stryg ude i Bjørnsholm som så gerne skulle resultere i søens endelige udstrækning. Og der står da også nu blank vand i det område i modsætning til der, hvor man først lukkede for vandet. Her skal der overvindes en højere græsbevoksning, inden der atter viser sig et vandspejl. Den største oplevelse her d. 9.7. 2006, var at jeg fik konstateret, at rørdrummen ganske rigtig er til stede derude. Jeg fik et lille hint om det til en fest aftenen inden, her var der én, som oven i købet havde set den tungt baskende over rørskoven. Men jeg fik den at høre på denne lidt lumre søndag eftermiddag, hvor tømmermændene så småt var ved at fordampe. Dens karakteristiske stemme, som når man blæser i en flaske, var tydelig at høre, hvilket skete et par gange. Man hensættes med det samme til Vejlernes vidstrakte rørskove, hvor der jo er masser af denne smukke men meget sky hejrefugl. Det er bare imponerende, at den så forholdsvis tidlig har indfundet sig ude ved søen, og det vidner bare endnu engang, om hvor forunderlig naturen er indrettet. Og det viser hvilken kvalitet vi har med at gøre, det til trods for at hele søen ikke er etableret endnu. Efterhånden som den sidste opdæmning af åen begynder at vise resultat i form af større områder med blankt vand, begynder der også at vise sig mere liv ude ved den kommende sø. Der er stadig ikke så store arealer med åbent vand inde omkring Vilsted, men kører man ud ad den nu oversvømmede Sjørupvej, er der efterhånden flere, temmelig store områder, som godt kan klassificeres som egentlige søer. Og det er også her, man nu ser store flokke af hættemåger, som har indtaget det nye slaraffenland for diverse svømmende og vadende fugle. Og netop lige nu, her i slutningen af juli, hvor de første trækfugle allerede er begyndt at indfinde sig, er der god mulighed for at se især forskellige arter af klirrer. Svaleklirer, hvidklirer og sortklirer går nu og afsøger de nye vådområder for noget spiseligt, inden de fortsætter syd på. Og lur mig, om ikke der i den høje vegetation, spankulerer ting og sager rundt, som endnu ikke har vist sig. Vi er nu kommet os over den varmeste sommer i mands minde. Varmen fortsætter ganske vist lidt endnu, her i begyndelsen af august, men det ser ud til vejret er ved at indstille sig på sensommer. Det betyder også en ny tid med hensyn til livet omkring søen. Vandet stige stadig stødt, dog var der her i forbindelse med et kraftigt regnskyl, et dæmningsbrud, så vandet atter havde frit løb til Limfjorden via den gamle kanal. Hullet blev hurtigt, om end med besvær, lukket igen, med undtagelse af et afløb i form af et rør. Så man kan ikke sige, at den afsluttende opdæmning er tilendebragt. Men for at vende tilbage til det med årstiden, så kan man nu fornemme en betydelig aktivitet derude. Der er kommet mange klirer, her kan nævnes mudderklirer, svaleklirer, hvidklirer, tinksmed og sortklirer. Bekkasiner, ænder, blishøns er der tonsvis af, og en hel del fiskehejrer ser ud til at have fundet et godt spisekammer i og ved søen. Jeg tror også bestanden af rørhøg, er øget med en eller to. Muligvis yngel, men jeg er slet ikke sikker. Men den tid, som nærmer sig, vil virkelig komme til at vise, hvad vandet og de våde områder kan tiltrække. Mit gæt er i hundredvis af gæs, krik- og pibeænder, måske tusindvis af stære, som vil finde gode overnatningsmuligheder i rørskoven. Sammen med lige så mange svaler, inden de drager sydpå for vinteren. Måske nogle enkelte skestorke vil lande når de begynder turen nedover, området ligger jo lige i deres trækrute, når de starter op fra Vejlerne. I min sommerferie havde jeg
for øvrigt den store fornøjelse, at flyve hen over søen. Her fra 5oo m højde, fik man virkelig et godt overblik over søens udstrækning. Området er jo meget fladt, og der er meget svært på landjorden, at se alle de områder, som på nuværende er dækkede af vand. Det er da også den typiske reaktion, man hører fra folk, som har været ude og se på sagen. Der er endog meget udbredt skepsis omkring hvorvidt der overhovedet vil være vand at se i Vilsted ved indvielsen af søen. Under alle omstændigheder bliver det en stor dag og starten på mange fremtidige naturoplevelser. Datoen siger midt i september, men til trods for det, har vi stadig flot sommervejr. Det er der ikke noget usædvanligt i, vi har før haft fint, varmt og tørt vejr lang ind i oktober, så ingen grund til bekymring om global opvarmning af den grund. Men vi har haft en meget våd august måned og det kan også ses ude i søen, hvor vandstanden nu stiger pænt, ja man kan sagtens kalde det en sø nu. Hvad angår livet omkring og på søen, er der ikke de store forandringer umiddelbart at spore, det er som om man lige holder vejret inden det går løs med de store efterårstræk. Jeg havde forventet en tilgang af gæs netop i denne tid, der trækker jo store flokke syd på over vores hoveder, men de har altså valgt i første omgang, at ignorere de indbydende græsgange, som omgiver søen. Hvad der derimod ikke mangler derude, er myg!!! Der er trilionvis af disse grovædende bæster, som gør det til noget af en prøvelse, at sidde og forsøge at fotografere sådan en sensommeraften, selvom man har et myggenet over sig. Nu gjorde det det nok heller ikke bedre, at der var fuldstændig vindstille her i aften, så der var gode betingelser for at gå på vingerne og forsøge med et masseangreb på min person. Så det blev kun til et kort besøg med telelinsen, inden jeg overgav mig og vendte næsen hjemad igen. Der er efterhånden etableret vandrestier hele søen rundt her midt i september. Og med det faktum i baghovedet, havde jeg i en lettere rødvinsrus inviteret OB på vandring rundt om søen denne flotte sensommer dag. Ruten er på ca. 22 km og det skulle ikke volde nogen problemer for et på vandrevandte, ældre herre som os to. Dog var der en lille joker med i spillet, nemlig en uhensigt erhvervet og meget irriterende ryggene for mit vedkommende. Jeg skulle lige reetablere instrumentlyset på bimmeren, og under denne øvelse, fik jeg en mindre forstrækning i lænden, altså et hekseskud. Men det var som om det havde fortaget sig en smule, så jeg havde ingen betænkeligheder med at holde fast i aftalen med Ole, og da jeg selv havde inviteret, ja så måtte jeg jo også forsøge at overholde denne. Så vi startede ud denne dejlige morgen d. 15. sept kl. 6 om morgenen. Vejret var fortrinlig med en let vind og temperaturen omkring de 15 gr. Temmelig varm for årstiden men det har vi efterhånden vænnet os til, selvom det ikke er helt uden bekymring med global opvarmning og hvad det medfører, i tankerne. Da det var mig, som havde foreslået turen, var jeg også ligesom guide, så jeg mente det var en god ide at gå med uret rundt. Det vil sige, at vi fik solen i ryggen på den første del at turen, men også at vi gik med ryggen mod den smukke solopgang. Men som erstatning for det, fik vi et perfekt ryglys lige der hvor vi havde mest brug for det. Men forinden var vi omkring de fint anlagte scheltere, som forhåbentlig vil blive anvendt af mange vandrer af de mere hårdføre typer som undertegnede og OB. I det her tilfælde gjorde vi holdt ved husene på Lyngholmen, hvor vi indtog vores morgenkaffe med en efterhånden frisk vind fra øst. For mit vedkommende var det ikke den mest behagelige hvile, idet ryggen ikke umiddelbart havde godt af den noget krumbøjede stilling, som en position på en træstub gav mulighed for. Men det var først da vi atter genoptog vores vandring, det gav sig til kende. Men jeg bed smerten i mig og humpede efter bedste evne af sted, og efterhånden gik det da også bedre med rygværket. Vi kom over på øst siden af søen, og det var her vi nød godt af den opgående sols stærke lys. For her har vi et af de få steder, hvor man virkelig kommer tæt på vandspejlet, som det ligger lige nu. Efterhånden som det stiger, vil der forhåbentlig blive flere steder, hvor man ikke er tvunget til at befinde sig flere hundrede meter fra det pulserende liv, som befinder sig på det åbne vand. Men her denne skønne sensommermorgen fik vi syn for det liv, som allerede nu er mulig at skue nemlig i form af en anseelig flok krikænder, flere hundrede, som boltrede sig i den nye sø. Det var sandsynlig vis ungfugle fra det kolde nord, som havde slået sig ned her, arten yngler jo ikke i Danmark, men gæster os her i efteråret i stort tal. Adskillige brushøns havde også indfundet sig, og vi var af den klare mening, at der var stor sandsynlighed for, at
Page 1 and 2: Vilsted Sø • Fugleliv • Dyreli
Page 3 and 4: www.pdfnet.dk Vilsted Sø Vilsted s
Page 5 and 6: www.pdfnet.dk Vilsted Sø - histori
Page 7 and 8: et af ankepunkterne, som den lokale
Page 9: Jeg sad på min sædvanlige udkiksp
Page 13 and 14: lev der på dette tidspunkt, søsat
Page 15 and 16: Hvor trist det i sin tid har været

vilsted sø.indd

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?