Læs hele analysen i Dansk Erhvervs Perspektiv nr 1/2013

More documents

Recommendations

Info

SVENSK HJEMMESERVICE DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2013 #01 JANUAR 2013 Siden introduktionen i 2007 har den svenske skatterabat til husholdningstjenester vundet stadig større indpas. Dansk Erhvervs beregninger viser, at 5,2 pct. af den svenske befolkning benyttede ordningen i 2012. I snit får brugerne skatterabat for 4.493 SEK, svarende til ca. 375 SEK om måneden i 2012. Også på virksomhedssiden er der vokset en helt ny erhvervssektor frem. Antal hjemmeservicefirmaer i Sverige steg fra få hundrede i 2007 til ca. 14.800 i 2011 og voksede yderligere til 16.800 i 2012. Hver virksomhed betjener i gennemsnit 29 forskellige borgere i løbet af et år. En samfundsøkonomisk god forretning Efter tilbageløb af obligatorisk moms og arbejdsgiverafgift kostede RUT-avdraget et maksimalt provenutab på 215 mio. SEK. Men her er der slet ikke taget højde for de positive samfundsøkonomiske effekter ved, at langt de fleste udbydere af hjemmeservice kommer direkte fra arbejdsløshed og/eller sort arbejde. I Sverige skønnes det, at ca. ¾ rekrutteres fra ledighed eller helt uden for arbejdsmarkedet, hvilket giver et betydeligt trecifret millionbeløb ekstra til statskassen i øget indkomstskat og sparede dagpenge – og dermed en nettogevinst på den økonomiske bundlinje udover de 8.200 nye årsværk. Facts og baggrund om den svenske skatterabat Siden 2007 har man i Sverige kunnet få skatterabat (såkaldt RUT-avdrag), hvis man køber ydelser inden for en bred vifte af tjenesteydelser, fx rengøring, madlavning, havearbejde, snerydning, lektiehjælp, afhentning af børn fra institution eller lignende. Efter at have overstået nogle børnesygdomme i forbindelse med praktisk indretning af skattereduktionen, er ordningen nu administrativt enkel og kundevenlig: Køberen betaler kun den halve arbejdsløn, mens virksomheden i løbet af få dage får den anden halvdel udbetalt fra Skatteverket. Idet skattemyndighederne indgår direkte i handlen, kan man samtidig sikre sig mod socialt bedrageri. RUT-avdraget har for 60 pct. vedkommende kvindelige købere. Der er således også et ligestillingsaspekt i ordningen. Mange af de personer/virksomheder, der udbyder hjemmeservice, gør det på deltid. Dvs. det er langt flere end 8.200, der kommer i beskæftigelse – ofte indvandrerkvinder, hvis første møde med det svenske arbejdsmarked således er ”hvidt” i stedet for sort. I en udgave af baggrundspublikationen ”Välfärd” fra Statistiska Centralbyrån ii – det svenske modstykke til Danmarks Statistik – fremgår det af en stikprøveundersøgelse blandt 950 nystartede hjemmeservicefirmaer i 2010, at 39 pct. er etableret af kvinder med anden etnisk baggrund end svensk, 24 pct. af mænd med anden etnisk baggrund, 20 pct. af kvinder med svensk baggrund og 17 pct. af mænd med svensk baggrund. Dvs. ser man på etniciteten, er 63 pct. af de nystartede hjemmeservicevirksomheder etableret af personer, født uden for Sverige – og ser man på det kønsmæssige, er 59 pct. af de pågældende virksomheder sat i verden af kvinder. Gennemsnitlig årlig skatterabat på ca. 5000 SEK pr. bruger af RUT-avdraget 16.800 nye servicevirk- somheder i løbet af fem år Trecifret milliongevinst i øget indkomstskat og sparede dagpenge Den svenske ordning havde også sine børnesygdomme Bekæmpelse af socialt bedrageri er en positiv side- gevinst ved RUT-avdraget RUT-ordningen sikrer, at mange indvandreres første møde med det svenske arbejdsmarked bliver ”hvidt” i stedet for sort – og kon- kret viser det sig, at 63 pct. af de nystartede hjemme- servicevirksomhederetab- leres af personer født udenfor Sverige DANSK ERHVERV 2
SVENSK HJEMMESERVICE DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2013 #01 JANUAR 2013 Med 16.800 registrerede hjemmeservicefirmaer er det samtidig klart, at et skønnet antal årsværk på ca. 8.200 forekommer særdeles forsigtigt. Det er dog ikke alle 16.800 firmaer, der nødvendigvis har haft aktivitet i 2012. Fordele og ulemper ved skatterabat for hjemmeservice Der er en klar samfundsøkonomisk gevinst ved at gøre noget af det sorte arbejde hvidt, idet der opstår et merprovenu i form af både moms og indkomstskat. Der er derudover positiv beskæftigelseseffekt ved at få arbejdsløse ufaglærte i arbejde samt positiv arbejdsudbudseffekt ved at minimere efterspørgernes gør-det-selv arbejde. Vismændene i Det Økonomiske Råd argumenterer også for, at det principielt kan være hensigtsmæssigt med en lempeligere beskatning af hjemmeservice med henvisning til, at gør-detselv arbejde er ubeskattet (DØR, Dansk Økonomi, forår 2011, side 28 samt side 401). Senest har Det Økonomiske Råd igen i forbindelse med efterårsrapporten 2012 beregnet, at bortfaldet af Boligjobordningen betyder, at BNP-væksten reduceres med godt ¼ pct. point i 2013 (DØR, Dansk Økonomi, forår 2012, side 105). Omvendt vil der altid være et vist samfundsøkonomisk dødvægtstab ved ordninger som hjemmeservice og boligforbedring. Der er risiko for stigende priser i håndværks- og servicesektoren, samt at nogle af opgaverne også var blevet udført uden skattereduktion. Hvis man kommer til at udforme ordningen forkert, kan den endvidere blive et bureaukratisk monster (jf. bl.a. renoveringspuljen fra Forårspakke 2.0. i 2009). Svensk hjemmeserviceordning oversat til danske forhold Hvis man gør den rimelige antagelse, at fx danske børnefamilier og pensionister er nogenlunde lige så tilbøjelige som de svenske til under gunstige betingelser at købe ekstra hjælp til rengøring, afhentning af børn i institution, hjælp til indkøb e.l., så har Dansk Erhverv tidligere på baggrund af 2011-tal dokumenteret, at en dansk skatterabat som den svenske i løbet af de første tre år har et beskæftigelsespotentiale på mindst 5.500 årsværk, jf. figur 2 nedenfor. Det bør understreges, at potentialet på ca. 5.500 nye årsværk især ville kunne komme ufaglærte til gavn. Figur 2 RUT-avdrag overført til danske forhold 2013-2015 År Antal brugere Brugere i pct. af befolkning Skatterabat (mi0. kr.) Omsætning i alt (mio. kr.) Provenueffekt I* (mio. kr.) Provenueffekt II** (mio. kr.) Nye årsværk 2013 108.150 1,9 390 781 -234,3 +48,4 2.582 2014 192.379 3,5 695 1.389 -416,7 +77,8 4.469 2015 244.965 4,4 884 1.769 -530,6 +88,9 5.541 Kilde: Danmark Statistik, DA, Skatteministeriet samt Dansk Erhvervs egne beregninger. *Provenueffekt I: Provenueffekt kun opgjort med tilbageløb i form af moms af omsætningen. ** Provenueffekt II: Her antages det, at halvdelen af udbyderne bevæger sig fra ledighed eller sort arbejde til ”hvidt” arbejde. Dvs. her medtages indkomstskat og sparede dagpenge for 50 pct. af de nye årsværk. Vigtigste fordel: Sort arbejde gøres hvidt DØR: Afskaffelsen af Boli- gjobordningen giver nega- tivt vækstbidrag på 0,3 pct. af BNP i 2013 Der vil dog altid være et vist økonomisk dødvægtstab ved den type støtteordning Som regneeksempel har Dansk Erhverv ”oversat” det svenske RUT-avdrag til dansk. Udbredelse i samme takt som den svenske ordning, vil efter tre år indebære 245.000 brugere og 5.500 nye årsværk Hvis blot halvdelen af udbyderne kommer fra ledighed eller sort arbejde, er der positiv provenu-effekt DANSK ERHVERV 3
Page 1: Næsten ½ million svenskere brugte
Page 5: SVENSK HJEMMESERVICE DANSK ERHVERV

Læs hele analysen i Dansk Erhvervs Perspektiv nr 1/2013

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?