Læs hele analysen i Dansk Erhvervs Perspektiv nr 1/2013

Næsten ½ million svenskere brugte succesfuld
hjemmeserviceordning i 2012
AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT.
RESUMÉ
Svensk økonomi har i de senere år klaret sig bedre end den danske. Én af de mere jordnære
årsager er, at svenskerne har formået at markedsgøre en række serviceydelser,
der i Danmark typisk udføres som sort arbejde, gør-det-selv, eller slet ikke.
I Sverige vinder skattereduktionen for serviceydelser i hjemmet stadig større fodfæste.
Helt nye tal viser, at der i 2012 var 18 pct. flere svenskere, der benyttede muligheden
for at få udført fx rengøring i hjemmet med skatterabat end i 2011. Der er dermed skabt
markedsmæssig omsætning for 4,4 mia. SEK, svarende til ca. 8.200 årsværk.
I Danmark blev Boligjobordningen indført i 2011. Den indeholdt servicefradrag for
husholdningsarbejde og istandsættelse, men var fra begyndelsen både skruet uhensigtsmæssigt
sammen og var en ”discountudgave” af den svenske. Alligevel er det dybt
beklageligt, at ordningen blev skyllet ud med badevandet her i 2013. Tværtimod burde
man opruste i hvert fald servicedelen af Boligjobordningen efter svensk forbillede.
Regeringen vil måles på evnen til at skabe vækst og beskæftigelse. Men her vælger man
altså at se bort fra et beskæftigelsespotentiale på flere tusinde – primært ufaglærte –
årsværk, i en tid hvor væksten halter, og mange risikerer at miste dagpengeretten.
SENESTE NYE TAL FRA SKATTEVERKET
Der er den 8. januar offentliggjort tal fra de svenske skattemyndigheder om RUTavdraget
i i 2012. I figur 1 fremgår antal brugere, udbetalt beløb og antal virksomheder
involveret i husholdningstjenesterne.
Figur 1
Effekter af svensk skatterabat til købere af husholdningstjenester 2010-12
År
Antal
brugere
Brugere i
pct. af befolkning
Antal
virksomheder
Skatterabat,
mi0. SEK
Omsætning
i alt,
mio. SEK
Provenutab*
mio.
SEK
Nye
årsværk
2010 325.993 3,5 13.516 1.339 2.678 130,3 5.307
2011 415.917 4,4 14.810 1.760 3.521 171,2 6.745
2012 491.711 5,2 16.811 2.209 4.418 214,9 8.189
Kilde: Skatteverket, Statistiska Centralbyrån, Almega samt Dansk Erhvervs egne beregninger
* Provenutab opgjort som maksimalt provenutab for staten. Det er inkl. tilbageløb af moms og svensk arbejdsgiverafgift,
der indgår obligatorisk i fakturaen. Dvs. øget indkomstskat og øvrige adfærdseffekter indgår ikke.
I Sverige har RUT-avdraget
formået at markedsgøre en
række ydelser inden for
servicesektoren
Den danske Boligjobplan
var en ”discountudgave” af
den svenske – og fra 2013
er det tilmed desværre helt
slut med fradrag for fx ren-
gøring, havearbejde og
vinduespudsning
Regeringen vil blive målt på
evnen til at skabe vækst og
beskæftigelse – og burde der-
for have oprustet servicede-
len af Boligjobordningen
fremfor at nedlægge den
Mod et maksimalt prove-
nutab på 215 mio. SEK,
skabtes der i 2012 ca.
8.200 nye årsværk – det
svarer til max 26.300 SEK
pr. årsværk
Dansk Erhvervs Perspektiv 2013 # 01

SVENSK HJEMMESERVICE DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2013 #01 JANUAR 2013
Siden introduktionen i 2007 har den svenske skatterabat til husholdningstjenester
vundet stadig større indpas. Dansk Erhvervs beregninger viser, at 5,2 pct. af den svenske
befolkning benyttede ordningen i 2012. I snit får brugerne skatterabat for 4.493
SEK, svarende til ca. 375 SEK om måneden i 2012.
Også på virksomhedssiden er der vokset en helt ny erhvervssektor frem. Antal hjemmeservicefirmaer
i Sverige steg fra få hundrede i 2007 til ca. 14.800 i 2011 og voksede
yderligere til 16.800 i 2012. Hver virksomhed betjener i gennemsnit 29 forskellige borgere
i løbet af et år.
En samfundsøkonomisk god forretning
Efter tilbageløb af obligatorisk moms og arbejdsgiverafgift kostede RUT-avdraget et
maksimalt provenutab på 215 mio. SEK. Men her er der slet ikke taget højde for de positive
samfundsøkonomiske effekter ved, at langt de fleste udbydere af hjemmeservice
kommer direkte fra arbejdsløshed og/eller sort arbejde. I Sverige skønnes det, at ca. ¾
rekrutteres fra ledighed eller helt uden for arbejdsmarkedet, hvilket giver et betydeligt
trecifret millionbeløb ekstra til statskassen i øget indkomstskat og sparede dagpenge –
og dermed en nettogevinst på den økonomiske bundlinje udover de 8.200 nye årsværk.
Facts og baggrund om den svenske skatterabat
Siden 2007 har man i Sverige kunnet få skatterabat (såkaldt RUT-avdrag), hvis man
køber ydelser inden for en bred vifte af tjenesteydelser, fx rengøring, madlavning, havearbejde,
snerydning, lektiehjælp, afhentning af børn fra institution eller lignende.
Efter at have overstået nogle børnesygdomme i forbindelse med praktisk indretning af
skattereduktionen, er ordningen nu administrativt enkel og kundevenlig: Køberen betaler
kun den halve arbejdsløn, mens virksomheden i løbet af få dage får den anden
halvdel udbetalt fra Skatteverket. Idet skattemyndighederne indgår direkte i handlen,
kan man samtidig sikre sig mod socialt bedrageri. RUT-avdraget har for 60 pct. vedkommende
kvindelige købere. Der er således også et ligestillingsaspekt i ordningen.
Mange af de personer/virksomheder, der udbyder hjemmeservice, gør det på deltid.
Dvs. det er langt flere end 8.200, der kommer i beskæftigelse – ofte indvandrerkvinder,
hvis første møde med det svenske arbejdsmarked således er ”hvidt” i stedet for sort.
I en udgave af baggrundspublikationen ”Välfärd” fra Statistiska Centralbyrån ii – det
svenske modstykke til Danmarks Statistik – fremgår det af en stikprøveundersøgelse
blandt 950 nystartede hjemmeservicefirmaer i 2010, at 39 pct. er etableret af kvinder
med anden etnisk baggrund end svensk, 24 pct. af mænd med anden etnisk baggrund,
20 pct. af kvinder med svensk baggrund og 17 pct. af mænd med svensk baggrund. Dvs.
ser man på etniciteten, er 63 pct. af de nystartede hjemmeservicevirksomheder etableret
af personer, født uden for Sverige – og ser man på det kønsmæssige, er 59 pct. af de
pågældende virksomheder sat i verden af kvinder.
Gennemsnitlig årlig skatte-
rabat på ca. 5000 SEK pr.
bruger af RUT-avdraget
16.800 nye servicevirk-
somheder i løbet af fem år
Trecifret milliongevinst i
øget indkomstskat og spa-
rede dagpenge
Den svenske ordning havde
også sine børnesygdomme
Bekæmpelse af socialt be-
drageri er en positiv side-
gevinst ved RUT-avdraget
RUT-ordningen sikrer, at
mange indvandreres første
møde med det svenske ar-
bejdsmarked bliver ”hvidt”
i stedet for sort – og kon-
kret viser det sig, at 63 pct.
af de nystartede hjemme-
servicevirksomhederetab- leres af personer født
udenfor Sverige
DANSK ERHVERV 2

SVENSK HJEMMESERVICE DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2013 #01 JANUAR 2013
Med 16.800 registrerede hjemmeservicefirmaer er det samtidig klart, at et skønnet antal
årsværk på ca. 8.200 forekommer særdeles forsigtigt. Det er dog ikke alle 16.800
firmaer, der nødvendigvis har haft aktivitet i 2012.
Fordele og ulemper ved skatterabat for hjemmeservice
Der er en klar samfundsøkonomisk gevinst ved at gøre noget af det sorte arbejde hvidt,
idet der opstår et merprovenu i form af både moms og indkomstskat. Der er derudover
positiv beskæftigelseseffekt ved at få arbejdsløse ufaglærte i arbejde samt positiv arbejdsudbudseffekt
ved at minimere efterspørgernes gør-det-selv arbejde. Vismændene
i Det Økonomiske Råd argumenterer også for, at det principielt kan være hensigtsmæssigt
med en lempeligere beskatning af hjemmeservice med henvisning til, at gør-detselv
arbejde er ubeskattet (DØR, Dansk Økonomi, forår 2011, side 28 samt side 401).
Senest har Det Økonomiske Råd igen i forbindelse med efterårsrapporten 2012 beregnet,
at bortfaldet af Boligjobordningen betyder, at BNP-væksten reduceres med godt ¼
pct. point i 2013 (DØR, Dansk Økonomi, forår 2012, side 105).
Omvendt vil der altid være et vist samfundsøkonomisk dødvægtstab ved ordninger som
hjemmeservice og boligforbedring. Der er risiko for stigende priser i håndværks- og
servicesektoren, samt at nogle af opgaverne også var blevet udført uden skattereduktion.
Hvis man kommer til at udforme ordningen forkert, kan den endvidere blive et bureaukratisk
monster (jf. bl.a. renoveringspuljen fra Forårspakke 2.0. i 2009).
Svensk hjemmeserviceordning oversat til danske forhold
Hvis man gør den rimelige antagelse, at fx danske børnefamilier og pensionister er nogenlunde
lige så tilbøjelige som de svenske til under gunstige betingelser at købe ekstra
hjælp til rengøring, afhentning af børn i institution, hjælp til indkøb e.l., så har Dansk
Erhverv tidligere på baggrund af 2011-tal dokumenteret, at en dansk skatterabat som
den svenske i løbet af de første tre år har et beskæftigelsespotentiale på mindst 5.500
årsværk, jf. figur 2 nedenfor. Det bør understreges, at potentialet på ca. 5.500 nye årsværk
især ville kunne komme ufaglærte til gavn.
Figur 2
RUT-avdrag overført til danske forhold 2013-2015
År
Antal
brugere
Brugere i
pct. af befolkning
Skatterabat
(mi0. kr.)
Omsætning
i alt
(mio. kr.)
Provenueffekt
I*
(mio. kr.)
Provenueffekt
II**
(mio. kr.)
Nye
årsværk
2013 108.150 1,9 390 781 -234,3 +48,4 2.582
2014 192.379 3,5 695 1.389 -416,7 +77,8 4.469
2015 244.965 4,4 884 1.769 -530,6 +88,9 5.541
Kilde: Danmark Statistik, DA, Skatteministeriet samt Dansk Erhvervs egne beregninger.
*Provenueffekt I: Provenueffekt kun opgjort med tilbageløb i form af moms af omsætningen.
** Provenueffekt II: Her antages det, at halvdelen af udbyderne bevæger sig fra ledighed eller sort arbejde til
”hvidt” arbejde. Dvs. her medtages indkomstskat og sparede dagpenge for 50 pct. af de nye årsværk.
Vigtigste fordel:
Sort arbejde gøres hvidt
DØR: Afskaffelsen af Boli-
gjobordningen giver nega-
tivt vækstbidrag på 0,3 pct.
af BNP i 2013
Der vil dog altid være et vist
økonomisk dødvægtstab
ved den type støtteordning
Som regneeksempel har
Dansk Erhverv ”oversat”
det svenske RUT-avdrag
til dansk. Udbredelse i
samme takt som den sven-
ske ordning, vil efter tre år
indebære 245.000 brugere
og 5.500 nye årsværk
Hvis blot halvdelen af udby-
derne kommer fra ledighed
eller sort arbejde, er der posi-
tiv provenu-effekt
DANSK ERHVERV 3

SVENSK HJEMMESERVICE DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2013 #01 JANUAR 2013
Boligjobordningen var en overraskende stor succes, men ikke
for servicedelens vedkommende
Ved introduktionen i 2011, skønnede Skatteministeriet meget optimistisk, at 12,5 pct.
af samtlige husstande ville anvende servicefradraget på 15.000 kr. pr. person til istandsættelse
og serviceopgaver fuldt ud. Dansk Erhverv påpegede allerede i høringssvaret,
at det var urealistisk. Især for servicedelen er fradragssatsen på en tredjedel af arbejdslønnen
iii for lav til, at danskerne for alvor vender det sorte husholdningsarbejde ryggen.
Iflg. en opgørelse fra Skatteministeriet pr. 27. november 2012, hvor tallene for 2011 beskrives
som ”tæt på en endelig opgørelse”, benyttede 333.380 unikke personer – eller
6,0 pct. af befolkningen – Boligjobordningen i 2011. Af de dermed fremkomne skattefradrag,
var det dog hele 94 pct., der vedrørte vedligeholdelse, dvs. håndværksdelen af
Boligjobordningen iv , mens kun 6 pct. af de udbetalte fradrag skyldtes servicedelen, dvs.
rengøring, børnepasning, havearbejde eller vinduespudsning.
Skatteminisiteriet har derudover offentliggjort foreløbige tal for anvendelsen af Boligjobordningen
i 2012 frem til 27. november. Disse forventes dog at stige væsentligt i
takt med indberetning af servicefradraget i slutningen af året, selv om fradraget vedrører
udgifter tidligere på året – og er derfor ikke sammenlignelige med 2011-tallene.
For så vidt angår den procentvise fordeling på underkategorier, kan 2012-tallene dog
godt sammenlignes med 2011, hvilket er gjort i figur 3 nedenfor. Det er et meget stabilt
billede af anvendelsen af Boligjobordningen, der tegner sig – ja tilmed er vedligeholdelsens
relative dominans tilsyneladende blevet udbygget en smule i 2012.
Figur 3
Fordeling af udbetalte beløb til servicefradrag under Boligjobordningen,
fordelt på fradragskategorier i 2011 og 2012 (pct.)
Fradragskategori 2011 2012
Børnepasning 0,2 0,0
Vinduespudsning 1,0 0,6
Rengøring 1,4 1,0
Havearbejde 3,7 3,1
Vedligeholdelse 93,7 95,3
Total 100,0 100,0
Kilde: Skatteministeriet på baggrund af udtræk i egne registre pr. 27. november 2012, hentet fra www.skm.dk
Fradraget på 1/3 af lønudgif-
ten var ikke nok til at gøre en
i dag kulsort branche ”hvid”
333.380 personer benyttede
Boligjobordningen i 2011
De foreløbige tal for 2012 vi-
ser, at vedligeholdelse står
for over 95 pct. af de udbe-
talte fradrag under Boli-
gjobordningen
DANSK ERHVERV 4

SVENSK HJEMMESERVICE DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2013 #01 JANUAR 2013
OM DENNE UDGAVE
”Næsten ½ million svenskere brugte succesfuld hjemmeserviceordning i 2012” er 1. nummer af
Dansk Erhvervs Perspektiv i 2013. Redaktionen er afsluttet 12. januar 2013.
OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV
Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle
problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger.
Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere
og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag
for væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for
dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs
Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv.
REDAKTION
Analysechef Geert Laier Christensen (ansvarshavende redaktør), cand. scient. pol., chefkonsulent
Mira Lie Nielsen, cand. oecon., cheføkonom Bo Sandberg, cand. polit., pressekonsulent Lisa
Sandager, cand. merc., journalist.
ISSN-NR.: 1904-7894
Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika,
ISSN Danmark med titlen ”Dansk Erhvervs Perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online)”
KILDER
I publikationen er der for de danske tal brugt senest tilgængelig statistik fra Danmarks Statistik,
www.statistikbanken.dk og fra Skatteministeriet, www.skm.dk. For lønniveauer er der brugt
Strukturstatistik fra DA. Derudover er det oprindelige lovforslag om servicefradrag L208/2011
samt vismandsrapporter fra DØR, www.dors.dk maj 2011 og november 2012 anvendt.
For de svenske tal, skøn og beregninger, er der primært brugt officielle kilder, nemlig Skatteverket,
www.skatteverket.se og det statistiske centralbureau, www.scb.se. Dog er timelønsantagelsen
i effektberegningerne foretaget med inspiration fra tænketanken Almega, www.almega.se.
KVALITETSSIKRING
Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører
egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte
guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i
henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual.
Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig
kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version
lagt på nettet.
KONTAKT
Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til cheføkonom Bo Sandberg på mail:
bsa@danskerhverv.dk eller tlf. 33 74 65 07.
i RUT = Rengöring, Underhåll, Tvätt
ii Jf. dette link http://www.scb.se/Pages/PressRelease____330023.aspx
iii Som den danske ordning var skruet sammen, var det kun skatteværdien af det ligningsmæssige
fradrag, man reelt sparede i skat – dvs. typisk omkring 1/ 3 af fradraget på 1/ 3 af arbejdslønnen,
reelt svarende til ca. 1/9 af arbejdslønnen, bl.a. afhængig af bopælskommune og topskattepligt.
iv Af de udbetalte midler under Boligjobordningen gik 93,7 pct. til istandsættelse. Men da der typisk
er langt større beløb involveret i vedligeholdelsesarbejder end i rengøring/havearbejde mv.,
kan man ikke deraf direkte konkludere, at 94 pct. af BRUGERNE har benyttet håndværksdelen,
måske snarere 85-90 pct., jf. http://www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/9025.html
DANSK ERHVERV 5