ET FORSVAR FOR FUGLE OG NATUR

FOTO: OLE OLESEN.
16 FUGLE OG NATUR 01·11
ET FORSVAR
FOR FUGLE OG NATUR
Skarpskydning, men ikke efter gulspurve.
TÆLLINGER AF YNGLEFUGLENE på de militære
skyde- og øvelsesterræner Borris Hede og Flyvestation
Karup i 2010 har afsløret hidtil ukendte bestande af
fåtallige arter.
FOTO: EGON ØSTERGAARD.
Ringmærket unge af vendehals.
Artiklens forfatter tjekker en
vendehalse-kasse
FFOTO: MICHAEL SAND.

FOTO: MICHAEL SAND.
FUGLE OG NATUR 01·11 17
Storspoven er karakterfugl på de
militære hedearealer.
Juniaften ved Gårdmosedam på Borris Hede.
Yngleplads for tinksmed.
FOTO: EGON ØSTERGAARD.
I
AF EGON ØSTERGAARD
dette nummer af Fugle og Natur
og det efterfølgende sættes der
fokus på den natur, som gemmer sig bag
de gule, militære advarselsskilte om
skarpe skud og ueksploderede granater
på en række fornemme naturområder.
Flere af disse rummer så store naturværdier,
at de er udpegede som Natura
2000-områder, og derfor arbejdes der nu
med at formulere mål for naturtyper og
arter. Det er Forsvarsministeriet, der skal
udarbejde disse mål og planer, selvom
det normalt ikke er naturen, de har på
sigtekornet.
Sideløbende med dette arbejde, der
varetages af FBE, Forsvarets Bygningsog
Etablissementstjeneste, er man i
gang med at formulere en naturpolitik,
der skal udstikke rammerne for driften
af de mange hektar.
Mange ornitologer har gennem årene
besøgt de militære arealer, men ofte kun
enkelte dage og med års mellemrum, så
egentlige undersøgelser af fuglelivet er
der ikke mange af. I forbindelse med de
første drifts- og plejeplaner midt i
1990’erne undersøgte Skov- og
Naturstyrelsen flora og fauna, men flere
af disse data er efterhånden forældede.
Forsvaret tog derfor i begyndelsen af
2010 kontakt til DOF for at få nye oplysninger
om fuglene på i første omgang to
af Forsvarets midtjyske arealer, Borris
Hede og Flyvestation Karup.
I løbet af foråret og sommeren er begge
områder derfor blevet undersøgt nærmere
i de perioder, hvor der ikke foregik skydning
med håndvåben eller granater samt
andre militære øvelser, der er uforenelige
med optælling af fuglene. Der blev aftalt
en række regler omkring sikkerheden ved
færdsel i områderne, hvor der kan ligge
ueksploderede granater. Desuden blev
muligheden for adgang udvidet for os, så
det også var muligt efter aftale med den
vagthavende skydeofficer at lave optællinger
af nataktive ynglefugle. Det skulle vise
sig, at især dette var med til at give ny
viden om en række arter.
OVERRASKENDE RESULTATER
I april 2010 indgik DOF og Forsvaret derfor
i en tættere dialog om registrering af
fuglelivet på nogle af arealerne samt
mere generelt om områdernes naturforvaltning.
Det blev således aftalt, at

18 FUGLE OG NATUR 01·11
undertegnede og Ole Olesen skulle
undersøge ynglefuglene nærmere på
Borris Skydeterræn og Flyvestation Karup i
2010. Resultaterne er nu indtastet i
DOFbasen, hvorfra Forsvaret i kraft af
DOF’s aftale med Miljøministeriet 2009-
2012 har adgang til at benytte de mange
fugledata. Desuden har man her mulighed
for at søge kontakt til lokale fuglefolk for
oplysninger om fuglelivet ved udarbejdelsen
af Natura 2000-planerne.
Aldrig tidligere er områdernes ynglefugle
blevet undersøgt så grundigt som i år,
og resultaterne viser da også, at der er
flere hidtil oversete arter og bestande.
Blandt andet har besøgene om natten
afsløret solide bestande af fx natravn, en
art der ikke tidligere er registreret her.
Resultaterne fremgår af boks 1.
Som det ses af tabellen, er der flere meget
sjældne arter, der enten yngler årligt, er på
ud som ynglefugl eller på vej frem i området.
To af de arter, der tidligere var karakterfugle
på den jyske hede, urfuglen og
hjejlen, er nu begge forsvundet, men tinksmeden
findes stadig som det eneste sted
uden for Thy. Sangsvanen, perleuglen og
måske fiskeørnen kan tænkes i de kommende
år at ville slå sig ned bag Forsvarets
hegn, hvor nu både sortstrubet bynkefugl
og fyrremejse har fået fodfæste. De seneste
par år har flere hanner og hunner af hedehøg
oversomret på Borris Hede, og den ene
han er vingemærket som unge i det danske
Vadehav i 2008, så måske der er basis for
en lille ynglebestand i det midtjyske i de
kommende år.
Vendehalsen har ynglet i redekasser
hvert år siden begyndelsen af 1970, og det
Figur 1. Antal par vendehals i redekasser på Borris Hede.
ART BORRIS SKYDETERRÆN FLYVESTATION KARUP
Sangsvane Oversomrende
Krikand 4-7 par
Hedehøg 3 hanner, 1 hun
Fiskeørn Oversomrende
Vagtel 6 syngende 1 syngende
Skovsneppe 3 syngende
Storspove 8-10 par 3 par
Tinksmed 1-3 par
Gøg 15-25 hanner >15 par
Perleugle 1 hørt fra området
Natravn 15-20 par 16 par
Vendehals 6 sikre, 8-10 vurderet >1 par
Hedelærke 6-9 par 2-5 par
Sortstrubet Bynkefugl 0-1 par 1-2 par
Fyrremejse 1 par
Rødrygget Tornskade Ca. 25 par 6-8 par
Stor Tornskade 0-1 par 1 par
Boks1: Udvalgte fuglearter fundet ved tællinger april-juli 2010.
er det eneste sted i Danmark, hvor en
bestand af arten har kunnet følges i 40 år.
De seneste års udvikling ses i figur 1. Siden
2005 er der foretaget ringmærkning af 221
unger og 4 gamle fugle, men ingen af
disse er endnu blevet genfundet i Europa
eller det formodede vinterkvarter i Afrika.
Hedelærken har det godt på de tørre
overdrevsarealer, og rødrygget tornskade
har tætte bestande, mens stor tornskade
af uforklarlige årsager har været i kraftig
tilbagegang de seneste få år.
En af de absolutte karakterfugle på
hederne i maj måned er storspoven, der
høres vedholdende på de vidtstrakte hedeflader
med fugtige hedemoser.
Bestandene synes stabile gennem en
årrække, og især på Borris Hede tilgodeses
arten af de mange brande fra granater, der
paradoksalt nok holder heden i en meget
fin tilstand med lyng i forskellig alder, der
tilgodeser flere af de fåtallige arter.
Resultaterne af undersøgelserne, der
blev fremlagt for Forsvaret i eftersommeren
2010, viser, at både Borris Skydeterræn
og Flyvestation Karup er vigtige ynglelokaliteter
for en række truede og sjældne arter
i Danmark. Områderne har således sammenlagt
hidtil ukendte ynglebestande af
natravn på 30-50 par. Der er stabile
bestande af storspove på 11-14 par, men
desværre er der ingen ynglefund af rørdrum,
rørhøg, blå kærhøg, hjejle og mosehornugle,
der alle er på udpegningsgrundlaget
for Borris Skydeterræn.
FUGLELIVET FØR
Borris Hede blev opkøbt af Krigsministeriet
og Landbrugsministeriet allerede i 1902 og
fredet året efter, da det rummer en helt
unik natur. Siden da er der imidlertid ikke

FOTO: EGON ØSTERGAARD.
FUGLE OG NATUR 01·11 19
Solnedgang og natravn i vente.
foretaget ret mange undersøgelser af fugle
og natur. I 1978 udgav nu afdøde Sigurd
Rosendahl, leder af Dansk Ornitologisk
Central, en smuk bog med titlen Borris
Hede, hvor fuglene har en central placering.
I kølvandet på den udkom på DOF
Vestjyllands forlag rapporten Fugle på
Borristerrænet før og nu, skrevet af Jens
Hedegaard Christensen. Gennem utallige
besøg på heden siden begyndelsen af
1970’erne indsamlede Hedegaard værdifulde
oplysninger om fuglelivet. Han påbegyndte
også opsætningen af en lang række
redekasser, der blev målrettet Vendehals.
Mange af disse er stadig intakte og er siden
suppleret af nye kasser, så der i dag er ca.
160 kasser, der tjekkes 2-4 gange per sæson
af en lille gruppe under DOF Vestjylland.
Det omfattende projekt gennem så mange
år har kun været muligt efter stor velvilje og
forståelse hos skiftende militære ledere i
Borrislejren.
Fuglene og naturen omkring Flyvestation
Karup er beskrevet endnu dårligere, så bort-
FOTO: OLE OLESEN.
Tidligere startbane under tilgroning. Yngleplads for hedelærke på Flyvestation Karup.
set fra registreringer i forbindelse med
drifts- og plejeplanerne i 1990’erne var der
kun et overfladisk kendskab til, hvilke fuglearter
der yngler i området. Det er der nu rettet
noget op på, og med en kommende
naturpolitik for arealerne er der udsigt til, at
fuglene i højere grad vil være beskyttet også
af det danske Forsvar.
Natravn.
NB: Bemærk, at adgang til arealerne er
begrænset og kræver tilladelse fra
hovedvagten ved de respektive områder.
Egon Østergaard er næstformand i DOF og
fugletæller på Forsvarets arealer.
FOTO: JENS KRISTIAN KJÆRGAARD.