Jydske Dragonregiment. Jydske Kamptropperne 3 1991 – 2000.

Jydske Dragonregiment.
Kamptropperne 3
1991 – 2000.
________________________________________
Leopard kampvogn på vej fra Split til Tuzla i Bosnien.
SEPTEMBER 2012

Indholdsfortegnelse.
Forord. 5
Indledning. 6
Erfaringer med en panserbataljon’s
opklaringskommando.
Kaptajn J. Egendal.
Marts 1991.
Føreruddannelse ved en panserbataljon. 11
Oberstløjtnant P. K. Melander.
April 1994.
Kampvogne i fredsbevarende operationer. 20
Kaptajn K. K. Madsen.
Juni 1994.
ABC-forsvaret skal være i orden. 26
Oberstløjtnant Per Lemonius.
Juni 1995.
Uddannelse – kamp i bebyggelse. 28
Kaptajn K. Meyer.
Juni 1996.
Angrebskamp. 38
Major C. Rasmussen.
September 1998.
Beskyttelse af personel i pansrede køretøjer:
Kampvognsdragt.
Major H. Terp-Petersen.
Januar 1999.
Oversigt over forkortelser 47
Billeder 48-50
7
43
3

Forord.
Formålet med dette hæfte er at udbrede kendskabet til perioden 1991 – 2000 ved
Jydske Dragonregiment.
Grundlaget har været KENTAUR (Kamptroppernes Tidsskrift), hvori er skrevet flere
artikler, der omtaler den tids udvikling.
Hæftet omfatter artikler vedrørende Kamptropperne (Panservåbnet og Infanteriet).
En hektisk periode, der var domineret af danske soldaters indsats i Balkan, først
under FN’s fredsbevarende styrke, senere under NATO. Kampvognsstyrken med
Leopard kampvogne kom hovedsageligt fra Jyske Dragonregiment.
Hæftet er bearbejdet af pensioneret major F.H. Pedersen, Viborg.
Regimentes valgsprog: Fortes Fortuna Juvat: Lykken står den kække bi.
F. H. Pedersen
Kilder: KENTAUR (Kamptroppernes Tidsskrift).
1. udgave
5

Indledning.
I panserbataljon/Jydske Dragonregiment har afprøvet en række modeller for
opstilling af et opklaringskommando.
Føreruddannelsen ved en panserbataljon gennemgås bl.a., målgruppe, uddannelse,
planlægningsfase og forudsætninger.
En fremragende artikel om kampvogne i fredsbevarende opgaver med de første
Leopard kampvogne på Balkan under FN.
Netop i dette område, Tuzla, fandt den berømte træfning (Operation Bøllebank) sted,
hvor soldater fra Jydske Dragonregiment, med Leopard kampvogne, nedkæmpede en
serbisk styrke.
Golfkrigen i Irak lærte danske hærstyrker ting om forsvar mod ABC-våben
(Atomvåben, Biologiske våben og Cemiske våben).
Uddannelse i kamp i bebyggelse er særdeles vigtigt og kan især øves i Oksbøllejren.
Angrebskamp har fået en ny bestemmelse i Feltreglement 1. En ny doktrin for
angreb.
Efter erfaringer fra det tidligere Jugoslavien er der fremstillet en ny kampvognsdragt
M/96 af brandhæmmende stof.
Traditionerne ved Jydske Dragonregiment holdes ved lige. En levende tradition hos
Dragonerne er bynavne, som tildeles enhver rekrut ved regimentet.
Den 1. januar 1994 fyldte det fremragende KENTAUR (Kamptroppernes Tidsskrift)
40 år. Det er uafbrudt udkommet siden den 1. januar 1954.
1995 var 50-året for Danmarks befrielse, som fejres den 4. og 5. maj. Kranse og
blomster blev nedlagt ved mindesmærker og grave.
Den 1. april 1999 fejredes Hjemmeværnets 50-års jubilæum, der blandt andet blev
markeret med gudstjenester.
I 1999 var det 50 år siden, at NATO blev oprettet og som under Den Kolde Krig var
modstillingen til den østlige Warszawa-pagt. Krigen varede fra 1945 – 1989, hvor
muren mellem Østtyskland og Vesttyskland faldt. I 1990-erne markerede NATO sig
især på Balkan.
6

Erfaringer med en panserbataljon's opklaringskommando
Kaptajn J. Egendal ved Jydske Dragonregiment
Marts 1991
Indledning
Jeg vil her som opfølgning på en række artikler i Kentaur i 1989 søge at skitsere en
række erfaringer med opklaringskommandoer i bataljonsramme.
I panserbataljon/Jyske Dragonregiment (I/JDR) har i 1990 afprøvet en række
forskellige modeller for opstilling og anvendelse af et opklaringskommando
(OPKDO).
Bataljonen lod i alle modeller en kampvognseskadron opstille OPKDO, der var af
deling(+) størrelse. Kampvognseskadronen startede med at øve sine opklaringsled (to
- tre køretøjer); herefter fortsatte bataljonen med at øve en eskadron ad gangen på en
dags øvelser samt under INKA med deltagelse af panserinfanteri og
overvågningssektioner.
Under øvelse GÆV KRIGER 3 i brigaderamme anvendte bataljonen et OPKDO mod
en sølandsætning.
Grundlag
Baggrunden for opstilling og anvendelse af et OPKDO er manglen på organisatoriske
opklaringsenheder på bataljons- og brigadeniveau. Der ses bort fra, at
overvågningssektionen og kampvognsdelingen reglementarisk kan tildeles opklarings
opgaver.
I flere artikler i Kentaur er dette emne behandlet med angivelse af et antal
løsningsmodeller. I I/JDR har vi endvidere anvendt det nye reglement for
opklaringsdeling HRN 023-43.
Organisation
Et væsentligt spørgsmål, som skal afklares, er i hvilken situation og med hvor stor en
styrke bataljonen vil indsætte opklaring. Svarene må afhænge af de
situationsdannende faktorer og jeg vil her indskrænke mig til nedennævnte
eksempler. Bataljonens (brigadens) behov for opklaringsresultater vurderes størst ved
indsættelse mod luftlandsætninger, sølandsætninger og eventuelt mødekamp. Behovet
for opklaring ved angrebskamp rækker så langt ind i operationsområdet, at opgaven
skal løses af opklaringseskadron/opklaringsbataljon.
I/JDR har i ovennævnte situationer fundet en styrke på en kampvognsdeling +
overvågningssektion + artilleriobservatør for den mest »cost-effective« løsning.
7

I/JDR har anvendt følgende organisation direkte underlagt bataljonen:
Signaltjeneste
Føreren for OPKDO indgår med eget kaldetal på bataljonens chef-net/ march-net.
OPKDO eget net er den aktuelle frekvens/kampvognsdeling. Hvert opklaringsled
tildeles en frekvens, så føreren for opklaringsholdet kan dirigere afsøgeholdene.
Da en fremrykkende bataljon længst muligt opretholder radiotavshed, har I/JDR
anvendt et march-net, som alle førere lytter på indtil føling eller nærmere ordre.
Føreren for OPKDO meldinger tilgår således alle »brugere« direkte.
Uddannelse
Kravene til de førere og enheder, der skal kunne indgå i OPKDO er store.
Uddannelsen i vej- og områdeopklaring med kontinuerlig eller springvis fremrykning
skal resultere i en kampeksercits, som få værnepligtige enheder kan nå at beherske
ved siden af normale organisatoriske opgaver. Dette vil i særlig grad være gældende
ved en evt. reduktion af værnepligtstiden.
8

Det er muligt at lade værnepligtige overvågningssektioner og panserinfanterigrupper
indgå i afsøgehold, men grundstammen i opklaringsled og kommandoer bør være en
stående kampvognsdeling (+).
De kommende maskinkanon-PMV vil være et alternativ til de knappe
kampvognsressourcer, måske særlig i panserinfanteribataljonerne.
I/JDR Øvede som nævnt under INKA-øvelser samvirket mellem kampvogne som
støtte- og observationshold og 4-GD fra kampvognsdelingen, overvågningsgruppe og
panserinfanterigruppe som afsøgehold. Yderligere udnyttede kampvognseskadronen
muligheden for at sende 4-vognes besætninger på »On The Job Training« ved
opklaringseskadronen for at lære en organisatorisk opklaringsdelings
fremgangsmåder.
Anvendelse
I det følgende beskrives en eksempelvis anvendelse af bataljonens OPKDO forud for
en fremrykning mod en sølandsætning.
Det ovenfor beskrevne OPKDO opstilles i beredskabsområdet med beredskab 15
min. (indgår i bataljonens beredskabsstyrke i beredskabsområdet). Føreren for
OPKDO opholder sig ved bataljonens kommandostation. Bataljonen er af brigaden
tildelt to marchveje mod det mulige sølandsætningsområde.
Bataljonen angiver i sin ordre til OPKDO:
- Sammensætning,
- beredskab,
- opklaringsmåde (vej- eller områdeopklaring) fremrykkemetoden d.v.s.
faselinier for kontinuerlig/ springvis fremrykning,
- forholdsordre ved føling med fjenden (omgå eller oprethold),
- koordination af opklaringen (marchveje, akser (område opklaring), faselinier,
meldelinier),
- opgaver at forudse (fastholde terræn, støtte efterfølgende styrker, tage
føling/kampføling med fjenden i en terrænlinie, overgå til sikringsopgave.)
Ved varsel/melding om sølandsætning fastsætter bataljonen faselinien for
kontinuerlig fremrykning (forventet føling med fjenden) og sender kommandoet
afsted.
Føreren for OPKDO lader et opklaringsled marchere på hver marchvej og har et i
reserve. Har bataljonen tre marchveje, bør kommandoet bestå af fire led. Selvom et
opklaringsled ved føling selv er i stand til at frigøre sig, øges fremdriften i opklaringen,
hvis reserveleddet hurtigt kan indsættes på alternativ fremrykkervej.
9

Føreren for OPKDO kan ud fra terræn, fjenden og egne forhold ændre
opklaringsleddenes samensætning. Princippet er GD eller PMV som afsøgehold med
kampvogn som støttehold, - ild (støtte) og bevæglelse (observation/afsøgning).
Da OPKDO ikke er et marchsikringsled, må det ikke lade sig binde af fjendens
fremskudte styrker, men trænger i dybden af terrænet. Ved føling med fjendens
hovedstyrke handler føreren ud fra sin forholdsordre.
Denne beskrivelse svarer til I/JDR indsættelse af OPKDO under øvelse GÆV
KRIGER 3 i civilt terræn i Vendsyssel mod en sølandsat styrke. OPKDO løste sin
opgave på afstande, der lejlighedsvis var ca. 25 km. Her var problemerne med at
holde forbindelse store, men bataljonen fik rettidigt vitale oplysninger om fjenden og
kunne disponere derefter.
Mangler
Hovedprincippet bag opklaringen er at se og melde uden selv at blive set. Dette er en
vanskelig eksercits og kvaliteten af OPKDOs virke hænger afgørende sammen med
førernes (officerernes/befalingsmændenes) uddannelsesstade.
Det største tekniske problem, er signalforbindelserne. OPKDO arbejder på store
afstande, som kan give forbindelsesproblemer. Der mangler endvidere dobbelte
radiostationer på de enkelte kampvogne.
Løsningen er at anvende mandbårne stationer og fremskudte relæstationer (evt.
observationshelikopetere).
Et andet væsentligt teknisk problem er mørkekamps- og observationsudstyr. Leopard
1A5 og maskinkanon-PMV vil være udstyret med termiske sigter, men »øjnene« -
afsøgeholdene mangler dette udstyr. Night-visiongoggles kunne afhjælpe dette problem
og iøvrigt mange andre uden for OPKDO ramme.
Afslutning
Denne korte gennemgang af I/JDR erfaringer med et af egne enheder sammensat
OPKDO skal betragtes som en bekræftelse på anvendeligheden af de principper, der
er blevet beskrevet i diverse Kentaur artikler. De praktiske erfaringer viser, at denne
metode kan anvendes og give udmærkede resultater.
Der er en række tekniske problemområder, men den alt afgørende faktor for succes i
denne sammenhæng er uddannelse, og særligt af førerne.
10

Føreruddannelse ved en panserbataljon
Oberstløjtnant P. K. Melander ved 1. Jyske Brigade
April 1994
I den senere tid er jeg blevet tilskyndet fra flere sider til at skrive et indlæg om den
føreruddannelse, der de sidste par år er blevet praktiseret ved min bataljon.
Det endelige skub til at få det gjort kom i forbindelse med, at 1 Jydske Brigade
testede bataljonen i Hærens Taktiske Træner i DEC 93.
Et par dage efter øvelsen blev jeg af en stabsofficer ved brigaden præsenteret for
følgende udsagn: »Ja, det gik jo rigtigt godt operationelt under øvelsen, men du havde
det jo også nemt med de underafdelingschefer. Du behøvede jo ikke at befale ret
meget på chefnettet«.
Det var for så vidt også rigtigt. Mine underafdelingschefer har nået det stade, hvor de
selvstændigt reagerer på korte føringsdirektiver, og hvor de uopfordret fra min side
gensidigt støtter hinanden under kampen, herunder uden den sædvanlige proteststrøm
uopfordret tilbyder enheder til den enhed, hvor situationan lige nu medfører, at de gør
bedst gavn.
Jeg ser imidlertid ikke en sådan gunstig situation, som noget der automatisk bare er
der, uanset hvor gode underførere der er.
Det er noget der skal skabes, og her er FØRERUDDANNELSEN helt essentiel.
Formål
Enhver chef har vel sit formål med sin føreruddannelse.
III/JDR har fastlagt følgende:
- At skabe en fælles opfattelse af og holdning til de reglementarisk fastsatte
doktriner.
- At beherske gældende kampmåder, herunder bibringe førerpersonellet en
aggressiv offensiv metodik i udførelsen af den enkelte kampmåde.
- At udvikle samarbejdet mellem underafdelingernes (UAFD) førerpersonel,
mellem UAFD og bataljonsstaben (STBTN), og mellem BTN og de eksterne
samarbejdspartnere.
- At bibringe den enkelte fører:
- Tro på sig selv, specielt udmøntet i selvstændighed og initiativ.
- Tillid til såvel overordnede som ligestillede førere ved bataljonen.
- Forståelse for de øvrige våbenarters virke.
- Viden om potentielle FJ organisation, materiel og taktik.
11

Målgruppe
Målgruppen er fastsat til:
- Designeret personel ved ST/BTN.
- Underafdelingschefer og førere ved kommandodeling (KDODEL).
- Delingsførere og selvstændige sektionsførere.
Dette er ret ambitiøst. Det er faktisk besværligt at øve dele af bataljonsstaben
samtidig med at underenheder øves to trin ned.
Det har da også taget nogen tid, inden BTN fandt en troværdig model, der
muliggjorde ovennævnte.
Årscyklus
I løbet af et år afvikler BTN typisk følgende føreruddannelser:
- En studieperiode (om muligt samen med en »mobiliseringsdag«).
- En FØRERUDDANNELSE, hvor vægten lægges på den operative del og med
den faglige del værende i sekundær rolle.
- En stabsøvelse (STØV/FELT/UAFD).
- En instruktionsøvelse (INSTØV), der reelt er bygget op som en
føreruddannelse men med den operative og den faglige del i ligeværdige roller.
BTN overvejer hvert 2. år at erstatte STØV/FELT/UAFD med stabsøvelse i Hærens
Taktiske Træner, men har hidtil veget bort fra at gøre det, fordi delingsførerniveauet
da som kontorstab under situationsspillet vil have et markant mindre øvelsesudbytte.
Opbygning af en »normal« føreruddannelse
I det følgende vil jeg søge kort at beskrive metodikken i BTN føreruddannelser.
Siden mine unge dage har det været mig magtpåliggende at finde en metode, der
mere bastant aktiverede øvelsestagerne under disse seancer.
De fleste kan sikkert huske, hvor dræbende det var at stå i terrænet - ofte i øsende
regnvejr - i timevis og høre den høje chef docere kun afbrudt af spørgsmål til en eller
flere af underafdelingscheferne, eller i sjældne tilfælde af kommentarer eller direkte
kritiske spørgsmål fra en enkelt modig.
Hovedparten af deltagerne stod som hovedregel og lyttede og var inderligt
frustrerede, fordi hverken tid eller situation gav dem lejlighed til at komme til orde.
12

Forberedelse af uddannelsen
a. Den model BTN har valgt består som princip altid af:
- en planlægningsmodul, og
- et situationsspil (evt. ved sekundær planlægningsopgave kun en påvisning i TN).
b. Forbereselsen tager TID.
BTN erfaringer siger at:
- EN TO-DAGES FØRERUDDANNELSE TAGER 10 ARBEJDSDAGE UD
AF CHEFENS KALENDER AT FORBEREDE.
c. Det er ikke fordi vi er specielt langsomme ved BTN, men den intense form kræver:
- at ØVELSESLEDELSEN (ØVL) (CH, 00, 00/ABCO, TO, ADBM, BC og
IGDF) er helt overens med, hvad det overordnede mål med uddannelsen er,
samt eksakt ved hvad hver især øver og siger på det enkelte situationsspils-
/påvisningspunkt.
- At alle i ØVL kender det aktuelle øvelsesterræn. Dette kræver en forudgående
intens RECCE. Især den operative del af ØVL skal sikre sig viden i detaljer om
hvorfra der kan observeres, hvorfra der kan skydes, samt hvor såvel egne som
fjendens styrker med fordel kan bevæge sig.
BTN har i den forbindelse masser af eksempler på, at vores ellers så
udmærkede passabilitetskort ikke altid er i overensstemmelse med de reelle
forhold - man kan eksempelvis ikke se, om der på en kote er træer der er 3 m
høje eller 15 m høje.
- At der udarbejdes delvise brigadebefalinger. Dette er specielt nødvendigt for
den faglige tjenestes udbytte af uddannelsen.
d. Når ØVL tager på den forudgående RECCE, skal i princippet uddannelsesoplægget
være færdigt. For i terrænet afprøves såvel egen overordnede manøvreide, fjendens
manøvreplan samt de enkelte situationsspilspunkter.
Dette har ikke til formål at gøre BTN plan perfekt, så minimeres øvelsestagernes
udbytte og initiativerne hæmmes. Det helt primære formål med RECCE er at give
ØVL det samme grundlag, samt helt afgørende at tilsikre at situationsspil finder sted
de steder, hvor de lagte mål kan opnås.
Føreruddannelsens planlægningsfase
Her er der ikke så meget at anføre.
Helt normal indledes med, at BTN udgiver sin befaling for operationen. I sjældne
tilfælde, hvor tiden er knap kan befalingen være udsendt inden den egentlige
uddannelses start.
13

BTN lægger megen vægt på:
- At befaling altid følges af RECCE i det aktuelle terræn.
- At underenhederne påtvinges alle koordinationsproblemer, d.v.s. både internt i
BTN, med eksterne enheder foran, til siderne og bagved BTN, samt med
eksterne enheder i BTN rum.
- At dispositionsenheder altid afslutter planlægningsfasen med at levere et
færdigt produkt, herunder straks eller under situationsspilsfasen øves i at
videregive deres befalinger.
Under føreruddannelsen øves normalt i en fase flere samtidige planlægningsopgaver,
eller opgaven er kreeret således, at den kun kan nås ved opsplitning i flere
planlægningshold inden for den enkelte underafdeling.
Formålet hermed er helt indlysende såvel at øve NK/UAFD, som at skabe en gensidig
intern tillid blandt den enkelte UAFD førerpersonel.
Situationsspilsfasen
a. Situationsspilsfasens klare formål er at teste dispositionsenhedernes
planlægningsprodukt.
b. Dette sker altid således, at mindst tre kampunderafdelinger er i »ilden«
samtidig, idet der spilles med CH, 00 og 00/ABCO som ØVL på hvert sit
situationsspilssted.
Med henblik på at øve to trin ned træder underafdelingscheferne, når de har
truffet deres beslutning og givet deraf følgende ordrer, ind i ØVL. Dermed kan
underafdelingschefernes ordre i den enkelte situation altid følges op med test af
min. to delingsføreres planer.
14

d. Nedenfor er vist et eksempel på bevægeligt forsvar.
15

Typisk vil første situationsspil-spilssituation være i faselinie (FSL) ALMA,
hvor optagelse og opstart af kampen behandles.
Her kan 00/ABCO være ved S3, 00 ved S2 og CH ved S1.
BTNRES er indledningsvis med ved spillested om S2. Ved modangreb ERIK
behandles passage af midterste UAFD, hvorefter CH/BTNRES med sine
befalingsmænd går til spillested om Sl med den deraf følgende spilsituation.
Senere vil - igen som eksempel - chefen med de UAFD der skal deltage have
spilssituation om ildkoncentrationsområde (IKO) JUDITH, 00 har spilsituation
med enheder om Vl mens 00/ABCO lader spejdersektionen redegøre
for flankeovervågning.
16

e. Nedenfor er vist en angrebssituation.
17

Her vil typisk chefen og 00 følge hver sin angrebsakse, mens 00/ABCO har
spil om reservens forhold, om overvågning på flankerne eller i f.m.
panserværnsraketternes kampstillinger, hvorimod evt. fjendtlige modangreb
kan indspilles.
Igen er systemet, at underafdelingschefernes ordrer/beslutninger opfølges af
fokus på to delingsførere.
f. Uanset kampmåde indspiller TO og ADBM faglige incidents under
situationsspillet. Endelig vil enten chefen eller 00 normalt gennemføre spil,
hvor de faglige enheder er pålagt kampopgaver.
g. Drejebogen for situationsspillet vil have anført hvortil hver enkelt
dispositionsenhed skal gå for næste spilsituation.
Dette er nødvendigt, både fordi enhederne ofte skifter side i BTN rum for at
gøre spillet så realistisk og levende som muligt, men også fordi det findes
essentielt, at bataljonchefen har spil med alle sine dispositionsenheder, helst
flere gange, i løbet af en føreruddannelse.
Forudsætninger
Hele den valgte metodik har en række forudsætninger, der skal opfyldes:
- Den kræver, at CH, 00 og 00/ABCO har en tilnærmelsesvis ens solid viden og
kunnen på det taktiske område, samt at de alle har så megen UAFD-erfaring, at
de uden problemer kan skifte taktisk niveau her og nu.
- Den kræver et velfungerende samarbejde med BTN eksterne
samarbejdspartnere.
Det er vigtigt, at der tilnærmelsesvis er samme BC, AO'ere og IGDF, der
deltager i uddannelsen. Først efter en række føreruddannelser nås erfaringsmæssigt
det sammenhold, der sikrer et optimalt udbytte.
Det er derfor en god ide, at BTN også er villig til at deltage i sin artilleri- eller
ingeniørenheds føreruddannelser.
- Den kræver en meget detaljeret plan for fjendens operationer under den givne
kampmåde. Da delingsniveauet skal øves, skal ØVL i realiteten kunne beskrive
fjenden ned til delingsformationer og kunne udpege væsentlige fjendtlige
støttevåben i terrænet.
18

Afslutning
Mit forsøg på at beskrive metodikken i III/JDR føreruddannelse, beskriver jo reelt
ikke en komplet nytænkning.
Ud fra det jeg har stødt på ved andre BTN ser jeg dog følgende som afvigende fra det
normale:
- VI ØVER FLERE SAMTIDIGT.
- VI HAR MED DET DETALJEREDE FJENDE BILLEDE MULIGHED FOR
AT GÅ HELT UD I KROGENE SÅVEL TAKTISK SOM FAGLIGT.
Det skal bemærkes, at såfremt det valgte TN ikke ligger for langt fra egen garnison,
leveres der som bonuseffekt grundlag for UAFD føreruddannelse af delings- og
gruppeniveauet.
Det er dermed også sagt, at det centrale niveau i BTN føreruddannelse er delingen,
idet vi ved BTN har den filosofi, at virker delingerne, så er BTN som hovedregel
også velfungerende.
Ønsker læsere mere information om vor måde at gennemføre føreruddannelse på, er
man velkommen til at rette henvendelse til III/JDR.
For jer der ikke gennemfører føreruddannelse i jeres enhed.
BRUG TIDEN PÅ AT GØRE DET
I FÅR DEN MANGEFOLD IGEN!
19

Kampvogne i freds bevarende operationer
En beretning om DANSQN 1 / NORDBAT 2 i BOSNIEN
Kaptajn K. K. Madsen ved Hærens Kampskole
Juni 1994
Der er vel ingen tvivl om, at den mest omtalte danske enhed gennem det sidste halve
år er den danske kampvognseskadron i TUZLA i det nordlige BOSNIEN-
HERZEGOVINA. Det følgende er en beretning om eskadronens tilblivelse,
deployering og indsættelse, med focus på de erfaringer der kan drages heraf.
Interessante også for personel der ikke umiddelbart står for udsendelse, idet der kan
drages paralleller til enhver dansk mobiliseringsenhed. Herudover gives de første
erfaringer med kampvogne i regulær FN-tjeneste hermed videre.
ESK tilblivelse
Medio AUG 93 vedtog Folketinget, at det danske bidrag til en fælles nordisk styrke
(NORDBAT), beregnet til udsendelse til BOSNIEN-HERZEGOVINA, skulle være
en kampvognseskadron (KVGESK). Denne skulle være klar til udsendelse omkring
01 OKT 1993. Derved fik berørte myndigheder ca. 6 uger til opstilling og uddannelse
af eskadronen. Dette var indledningen til en meget hektisk periode af eskadronens liv.
Parallelt med funktions-, enheds- og samvirkeuddannelse foregik opstilling og
sammendragning af både personel og materiel. Personelmæssigt kom eksadronen til
at bestå af en kommandodeling og en kampvognsdeling (KVGDEL) fra III/Jydske
Dragonregiment (JDR), en KVGDEL fra henholdsvis 1 og 2 KVGESK/II/JDR samt
en vedligeholdelsesdeling med personel fra stort set alle regimenter i Danmark.
Materielmæssigt oprettedes et organisationsskema, der i forløbet ændredes adskillige
gange.
Som grundlag for uddannelsen anvendtes de eksisterende reglementer for kampvogne
og kampvognsenheder, suppleret med de af de nordiske lande udarbejdede FNreglementer,
(der iøvrigt er udmærkede værktøjer, som også andre nationer er interesserede
i), samt de uddannelsesplaner ved JDR der berørte uddannelsen af et
kompagni til den danske bataljon (DANBAT).
Regimentet etablerede hurtigt et uddannelsesstøtteelement bestående af en
projektofficer samt en uddannelsesofficer. Som faglærere/instruktører
(FAGL/INSTR) indhentedes alt hvad der fandtes af personel ved regimentet med
erfaring fra tidligere tjeneste ved både DANBAT og hovedkvarterskompagniet (HQ-
KMP). Elementet koordinerede herefter al funktions- og enhedsuddannelse.
Samvirkeuddannelsen, der skulle finde sted i Oksbøl, blev lagt i hænderne på 1. Jyske
Brigade.
20

I samarbejde med NORDBAT 2 blev målbeskrivelse og principper for indsættelse
opstillet hvorefter uddannelsen tog fart.
På baggrund af både positive samt negative oplevelser kan følgende erfaringer
uddrages:
1. Det er vigtigt at formål og mål med uddannelsen opstilles forinden
planlægning iværksættes.
2. Uddannelsesbehovet skal klarlægges hurtigst muligt.
På baggrund af personellets forudsætninger og ovennævnte mål kan
uddannelsesbehovet udarbejdes.
3. En ressourceoversigt er et godt redskab. Heri er eksempelvis FAGL/INSTR
kompetence et meget vigtigt element. Også mængden af uddannelsesmateriel,
ammunition m.v. bør indgå.
Har man ovenstående redskaber på plads er det nemt undervejs at tilpasse
uddannelsesforløbet hvis en eller flere faktorer ændres.
Takket være de mange personer og myndigheder der gjorde deres yderste for at
optimere eskadronens uddannelse, følte vi os, med rette, veluddannede og klar til at
løse opgaverne hvor og hvordan de end måtte komme, men...
Deployering
Som bekendt blev deployeringen af den danske eskadron (DANSQN) til en
længerevarende proces. Eskadronens hovedstyrke forlod Danmark den 11 OKT 93 og
ankom til TUZLA den 23 FEB 94.
Undervejs oplevede eskadronen et administrativt bureaukrati uden sidestykke.
Internationalt skrevne og uskrevne regler blev bøjet til ukendelighed for at forhale og
sinke NORDBAT enheder og materiel i at nå frem til bestemmelsesstedet.
Eskadronen strandede fra medio OKT til medio JAN på en ældre kaserne i
PANCEVO, en forstad til BEOGRAD. Her var eskadronen, henset til told og
transitregler, i princippet afskåret fra at anvende størstedelen af sit medbragte
materiel i acceptabel grad. Materiel der kunne have været anvendt til uddannelse eller
til at forbedre de fysiske rammer for opholdet. Begrebet ventetid fik en anden
dimension undervejs.
I de senere år er ventetid defineret som spildtid, og alle rådige ressourcer skulle
sættes ind for at undgå dette. Overordnet set er ventetid lig med spildtid, og er man i
situationen, uden fornødne ressourcer, er nøgleordene kreativitet, fantasi og
improvisation. Her kommer ovennævnte ressourceoversigt til sin ret. Hvad INSTR
kan og må, er her et vigtigt spørgsmål. Jo bedre INSTR, og dermed menes mere
kompetence, indsigt, og erfaring de har, jo bedre er mulighederne. Kendskab hertil er
naturligvis forudsætningen for en rationel udnyttelse.
21

Sat i situationen gik eskadronen i gang med aktiviteter, hovedsagelig af uddannende
karakter og som bl.a. omfattede følgende emner:
1. Gennemførelse af manglende uddannelse efter konstaterede behov.
2. Vedligeholdende funktionsuddannelse.
3. Yderligere funktionsuddannelse eller »nice to have«-uddannelse eksempelvis
uddannelse på køretøjs- og materieltyper som ikke nødvendigvis indgår i
personellets primære funktionsområde.
4. Fysisk uddannelse herunder specielt rekreative former såsom boldspil,
turneringer, konkurrencer, landskampe m.v.
Altsammen naturligvis afhængig af de begrænsede ressourcer, der indledningsvis var
til rådighed. Efterhånden som eskadronen fik adgang til mere og mere af sit materiel,
udbyggedes naturligvis emner og indhold.
Hertil kobledes, efterhånden som kendskabet til den omgivende verden voksede,
muligheder for aktiviteter så som udnyttelse af svømme- og motionsfaciliteter,
udflugter og sightseeing e.t.c. De fysiske rammer, såsom vejret og kapaciteten i
spiselokaliteter, gjorde, at begreber som siesta og køkkentjans indførtes.
Det kan ikke undgås at dele af aktiviteterne får karakter af beskæftigelsesterapi, men
med alsidighed og fantasi kan man fjerne den negative værdi af ordet. En
veltilrettelagt ludo- eller tegn og gæt-turnering kræver også holdmoral og samarbejde,
hvad man måske ikke tænker over umiddelbart.
En særdeles vigtig erfaring med hensyn til ophold og trivsel i en usikker
ventetidssituation er kravet om et højt informationsniveau. Det er her vigtigt at
bemærke at »tvangsfodring« med informationer er nødvendigt. Det er ikke nok at
information er tilgængelig i form af opslagstavler hvor personellet selv kan opsøge
den. Manglende information giver sig udslag i rygter og anekdoter af vandrehistoriekarakter.
Det er ligeledes vigtigt at have en fornuftig alkoholpolitik koordineret med
sideordnede og foranstående enheder og myndigheder og med tilpassede restriktive
forhold. Bestemmelserne skal være formuleret og velkendt af alle så tidligt som
muligt i forløbet.
Forbindelser til hjemmet, i form af telefon eller et sikkert virkende postsystem, har
stor betydning for moralen, hvorfor dette bør tillægges stor vægt, specielt i perioder
med forholdsvis lavt aktivitetsniveau.
Generelt kan konstateres, at hvis værktøjerne er i orden behøver ventetiden, selv i
større målestok, ikke være et problem.
22

Ekskadronens garageplads i PANCEVO.
Omkring GORNI VAKUF på vej fra SPLIT til TUZLA.
Indsættelsen
Eskadronens hovedstyrke forlod SPLIT den 17 FEB 94. Marchvejen til TUZLA
indebar ca. 250 km march på bælter. Undervejs passeredes utallige hårnålesving,
stigninger på op til 20%, vadesteder og smalle tunneller. Kampvognene var
monterede med snekryds i bælterne, hvilket er nyt for danske enheder. Her fik
eskadronen kun gode erfaringer. Decideret iskørsel blev ikke aktuelt, men stigninger
med sne eller mudder blev forceret uden problemer, endda uden at ødelægge vejene.
En absolut positiv oplevelse.
23

Terrænet i indsættelsesområdet er præget af bjerge afvekslende med brede og lange
dale, overalt med spredt bebyggelse. Derfor arbejdes der på meget lange
observationsafstande fra nøglepositioner i terrænet. Heraf følger naturligvis at
eventuelle engagementer finder sted omkring eller over den maksimale effektive
skudafstand. I perioden, hvor eskadronen opererede med kampvognene i området,
blev det ikke aktuelt at anvende våben, men normalbilledet er, at nytilgåede enheder
»afprøves« af de stridende parter, med henblik på at få konstateret, hvorledes
reaktionerne er på forskellige områder, herunder naturligvis forhold over for
beskydning. Det er da heller ikke nogen overraskelse, for os, at kampvognene nu har
været i ildkamp.
Det skal her anføres, at det af eskadronen udsendte forkommando, i adskillige
tilfælde, var under beskydning af såvel fladbane- som krumbanevåben. Erfaringen
herfra viser, at den danske soldat, i kraft af sin grunduddannelse, er i stand til at
reagere hurtigt og effektivt. D.v.s. både at unddrage sig våbenvirkningen, men
samtidigt også er i stand til at tænke og handle rationelt.
Følgende opgavetyper under anvendelse af kampvogne gennemførtes under
eskadronens månedlange ophold i indsættelsesområdet.
1. Rekognoscering og afprøvning af blokeringsstillinger. D.v.s. kampstillinger til
støtte for observationsposter eller til blokering af eventuelle angrebsakser ind i
området.
2. Eskortetjeneste af forsyningskonvojer.
3. Etablering af og tjeneste på observationsposter.
4. Bjærgning og evakuering af et beskudt køretøj på frontlinien.
5. »Show of force« eller »flag-waving« operationer. D.v.s. patruljeopgaver med
kampvogne i områder erkendt bl.a. som følsomme henset til beskydning af FN-
ENH.
Som grundelement i opgaveløsningen valgtes kampvognsdelingen, idet denne
betragtes som en samarbejdet enhed, der er i stand til at operere selvstændigt i kortere
tid.
Afhængig af terræn, opgavens forventede varighed m.v. tilknyttede eskadronen så
yderligere elementer, såsom lette køretøjer med spejdere, pansrede mandskabsvogne
(PMV), mekaniker-PMV, bjærgningskampvogn, føringselement/eskadron og
eventuelt et udrykkemodul 2 echlon. D.v.s. det klassiske organisationsskema for
kampvognseskadronen blev tilpasset opgaverne henset til en rationel udnyttelse af
ressourcerne.
24

Dette frigjorde ressourcer til at opretholde en af NORDBAT befalet
beredskabsdeling, at opbygge lejren (CAMP), samt at videreføre et ret så omfattende
patrulje- og besøgsprogram ved enhederne og lokaliteter i eskadronens
ansvarsområde, som forkommandoet på forbilledlig vis havde etableret.
Som grundlag for indsættelse af kampvognene anvendes almindelige principper for
kampvognsdelings-taktik tilsat FN-ingredienser som åbenhed og ærlighed. I korthed
kan det vel beskrives, som at principperne omkring ild og bevægelse erstattes af
sikring og bevægelse, og alt hvad der hedder skjul, sløring og vildledning fjernes.
Dertil en optræden defineret af bataljonschefen som »firm, fair and friendly« (fast,
retfærdig og venlig), samt et sæt »rules of engagement«, (de af FN opstillede regler
for anvendelse af magt), og resultatet kan kun blive godt.
Kampvognen og dens potentiale skaber naturligvis respekt i sig selv, og tilsat
ovennævnte optræden og principper er det eskadronens erfaring, at kampvogne er et
aldeles glimrende redskab i FN-regi både i fredsbevarende og fredsskabende
missioner.
Efter hjemkomst fra Eks-Jugoslavien er der naturligvis mange ting, der skal
bearbejdes, og mange erfaringer man søger at videregive. Jeg håber herved at have
givet et indtryk af de vilkår DANSQN/NORDBAT 2 - hold 1 arbejdede under. Det
kan fastslås, at der både blandt de stridende parter, men også blandt øvrige nationers
styrker i Eks-Jugoslavien, står stor respekt om den danske FN soldat. Det er måske
grunden til at Danmark, som de første, fik lov at introducere kampvogne i sådanne
missioner. Vi har i alt fald mærket en hel verdens interesse netop omkring
kampvognene. På baggrund af vores erfaringer, men sandelig også set i lyset af den
seneste udvikling i missionsområdet, hvor kampvognen har været tvunget til at vise
sit potentiale fuldt ud, mener jeg, at tilstedeværelsen af kampvogne i Eks-Jugoslavien
i høj grad er retfærdiggjort og bidrager væsentligt til forsøget på at løse konflikten.
25

ABC-forsvaret skal være i orden
Oberstløjtnant Per Lemonius ved Hærens Ingeniør- og ABC-skole
Juni 1995
Golfkrigen lærte moderne udrustede hærstyrker mange ting. Ikke mindst under
risikoen for at møde Saddam Husseins kemiske våben. Enhederne var rustede til
forsvar mod ABC-våben. ABC står her for atomvåben, biologiske våben og kemiske
våben. En af lektierne var, at til kamp under C-krigsforhold skal soldaten uden
besvær kunne drikke meget væske. Det gav behov for at modernisere den enkelte
soldats udrustning og herunder ABC-masken.
I første omgang er hæren ved at blive forsynet med nye masker, kaldet M/93. Uden at
tage masken af kan soldaten bruge sin feltflaske og opretholde sin væskebalance.
Siden eftersommeren 1994 har danske styrker i det tidligere Jugoslavien rådet over
denne udrustning. Ikke at den gamle maske ikke duer, den nye giver bare større
kampkraft og komfort.
Men der er også andet nyt. For at kunne sikre sig bedst muligt er danske enheder
udrustet med nye sporesæt for kemiske våben. Hertil hører særlige sporerør, der kan
spore udslip af bestemte industrikemikalier. Der er jo en risiko for, at industrianlæg
kan blive beskadiget under krigshandlingerne.
Der er flere grunde til, at ABC-forsvaret fortsat skal tages seriøst under uddannelsen
af vores soldater. Også selv om verdensbilledet sikkerhedspolitisk er ændret radikalt i
de seneste år, og selv om der er internationale aftaler på vej, som skal regulere de
gammelkendte ABC-våben. Men det vil vare flere år, før disse aftaler kan slå fuldt
igennem.
Indrømmet - ABC-våbnene har efter 1945 ikke haft en krigsafgørende virkning. Det
vil de måske heller ikke få i fremtiden. Men anvendelsen af dem kan ikke udelukkes,
selv om det vil komme ind under et begreb, vi kan kalde statsterrorisme. Om de
gamle ABC-våben må vi konstatere: For A-våben er der aftaler om at begrænse
antallet til færre og mindre våben. Men tilintetgørelsen af de store våben giver
problemer.
Det varer længe, og resterne fra våbnene er vanskelige at kontrollere. Rusland vil
beholde nogle A-våben og går officielt ind for at ville bruge dem om nødvendigt. Cvåben
vil blive underkastet C-våben-konventionen, der indeholder en plan for
tilintetgørelse af eksisterende våben. Der er ingen tvivl om, at konventionen vil
medføre, at C-våben i fremtiden ikke kan bruges i kamp. Men det vil tage flere år at
nedbryde dem, der er. Og det er ikke alle nationer, der vil gennemføre konventionen.
En vis, begrænset risiko vil være til stede i lang tid. Også selv om eksportkontrol for
anlæg og kemikalier gennemføres for at begrænse risikoen mest muligt.
Dertil kommer, at det ændrede indsættelsesmønster for danske enheder i fred og
under kriser i høj grad kan medføre risiko for at komme i ABC-krigslignende
situationer.
26

Følgende eksempler belyser det:
Moderne teknologi
Tjernobyl-situationen åbnede øjnene for, at skader på kernekraftanlæg giver
forureningssituationer, der kræver samme forholdsregler som »traditionelt«
radioaktivt nedfald. De situationer er ikke usandsynlige, og inden for NATO vurderes
i disse dage, hvordan operationer i områder med lavtstrålende radioaktivitet skal
håndteres. Videre peger enkelte nationers lukkethed i retning af, at de vil udnytte
deres kernekraftværker til at producere grundmaterialer til et antal teknologisk
simplere og grovere A-våben.
Biologisk krigsførelse har aldrig tidligere været en seriøs mulighed. Men moderne
bioteknologi kan resultere i, at biologiske forbindelser kan tilpasses, så de bliver langt
mere anvendelige som våben. Skulle sådanne situationer opstå, er det rart at vide, at
vel er sporing og konstatering vanskelig, men til gengæld er beskyttelsen mod Cvåben
også ganske effektiv over for B-våben.
Selv om de »klassiske« C-våben ikke mødes under indsats, så er der en lang række
andre situationer, hvor de kendte reaktioner over for C-forurening bliver aktuelle.
Som sagt er der risiko for skader på anlæg for den kemiske industri og her kan man
støde på stoffer af samme giftighed som krigsgasserne.
Andre muligheder er bevidst ødelæggelse af anlæggene netop med det formål for øje.
Vi har også set situationer, hvor miljøkatastrofer som store oliebrande startes bevidst
for at genere modstanderen og binde hans ressourcer.
Disse forhold indgår i baggrunden for, at der i NATO er fuld enighed om, at ABCforsvar
fortsat skal kunne gennemføres. Formålet er at kunne afbøde virkningerne af
ABC-angreb og fortsætte operationerne. Det må også bemærkes, at Folketinget i sine
bemærkninger til loven fra 1993 om forsvarets formål og opgaver har peget på den
øgede risiko, der opstår gennem spredning af masseødelæggelsesvåben.
I uddannelsen af danske soldater er der sket det, at man på grund af den ændrede
situation har taget uddannelsen i at imødegå virkningerne af A-våben ud af den første
samlede uddannelse. Men der er ikke reduceret på kravene til gennemførelse af den
øvrige uddannelse i ABC-forsvar. Og så er det ærgeligt for ABC-folkene at bemærke,
at øvelsesindslagene bliver færre eller helt forsvinder, og at opretholdelse af ABCforsvar
ikke omtales på linie med krav til udholdenhed og mobilitet.
27

Uddannelse - kamp i bebyggelse
Kaptajn K. Meyer ved Hærens Kampskole
Juni 1996
Uddannelsen inden for emneområdet »Kamp i Bebyggelse« (KABY) har nu pågået
ved Bytræningscenter Oksbøl (BYC/OKSBØL) siden starten af 1996. Mere end 5000
soldater og civile har i skrivende stund deltaget i og gennemført uddannelse/enhedsøvelser
ved BYC/OKSBØL.
Bytræningssektionen/Hærens Kampskole (BYCSEK/HKS) er på vegne af HKS og
Oksbøllejren, blevet pålagt det uddannelsesmæssige ansvar for alle aktiviteter ved
BYC/OKSBØL.
Forud for, i forbindelse med og efter gennemførelsen af uddannelsesaktiviteterne, har
BYCSEK/HKS indhentet en lang række erfaringer.
Disse erfaringer og konsekvenserne deraf for brugende enheder/myndigheder
(ENH/MYN) og en række andre forhold der er væsentlige for alle kommende
brugere, er sammenfattet i nedenstående indlæg.
Figur 1: Uddannelsen er i gang.
28

BYCSEK/HKS og BYC/OKSBØL
BYC/OKSBØL forvaltes af Oksbøllejren. Har man som bruger ikke, via Hærens
Operative Kommandos Skyde og Øvelsesoversigt (HOK/SKØVOS) fået tildelt hele
eller dele af BYC/OKSBØL, skal man som bruger rekvirere de ønskede dele af
BYC/OKSBØL i forbindelse med den almindelige 1. melding, der altid afsendes til
Oksbøllejren forud for udlægning til Oksbøl Øvelses- og Skydeterræn.
Men alle brugere er altid velkommen til, forud for evt. kontakt til Oksbøllejren,
telefonisk eller direkte at undersøge mulighederne ved BYCSEK/HKS. Derefter kan
man så i givet fald med sindsro sende rekvisitionen til Oksbøllejren.
BYCSEK/HKS har udover det ovennævnte uddannelsesmæssige ansvar, også
ansvaret for at støtte og servicere alle brugende enheder, forud for og i forbindelse
med anvendelsen af BYC/OKSBØL.
Støtten og serviceringen tilbydes og ydes efter anmodning til alle brugende
ENH/MYN, såfremt BYCSEK/HKS anmodes derom!
Endvidere forestår BYCSEK/HKS i samarbejde med brugende ENH/MYN,
»Instruktørmoduler« for brugende KMP og/eller BTN, Sergent- og Reserveofficersskolerne,
Våbenkursus Infanteri ved HKS, samt for ENH/MYN der iøvrigt
måtte ønske at få gennemført sådanne uddannelsesmæssige tiltag.
Procedure
Før ankomst til BYC/OKSBØL bliver alle registrerede brugere kontaktet senest 3
mdr. før ankomst til BYC/OKSBØL. Dette sker for så tidligt som muligt, at få
fastlagt det ønskede støttebehov, evt. i form af standardøvelser, øvelseslisteforslag,
instruktør- og materielbehov.
Senest en måned før anvendelse skal alle brugere melde tilbage om ovenstående til
BYCSEK/HKS. Sker dette ikke, kontaktes brugende ENH/MYN igen af
BYCSEK/HKS, hvorefter der oftest »sker noget«!
Langt de fleste brugende ENH/MYN tilsender herefter BYC/OKSBØL, en
beskrivelse af formål og mål med, samt indholdet af perioden ved BYC/OKSBØL,
hvilket er særdeles godt. Mange undlader at oplyse om instruktør- og
materielbehovet, hvilket dog med nogen forsinkelse oftest klares derefter.
Der er allerede oplagt en grundbeholdning af hindre-, passage- og
feltbefæstningsmateriel i syv depoter i selve BYC/OKSBØL. Men denne
grundbeholdning rækker ikke til at dække alle de uddannelsesmæssige ønsker der
fremsættes, hvorfor det er vigtigt at ENH/MYN opgiver behovet tidligst muligt,
hvorefter BYCSEK/HKS tilsikrer at det fornødne materiel er tilstede.
I denne forbindelse skal det nævnes, at brugende ENH/MYN selv skal medbringe og
opbevare den for uddannelsen nødvendige ammunition!
29

Ved ankomst til BYC/OKSBØL gennemfører langt de fleste ENH/MYN, ofte støttet
af BYCSEK/HKS, en »Sikkerhedsinstruktion« for alt i forbindelse med
uddannelse/øvelse deltagende personel.
Men en del ENH/MYN undlader at følge denne instruks, på to væsentlige områder,
hvorfor forholdene indskærpes i denne sammenhæng, således at det ikke kommer
som en overraskelse for enkelte brugere, efter ankomst til BYC/OKSBØL.
Figur 2: Også sløringen skal tilpasses kampmiljøet.
30

Sikkerhedsbestemmelser
»Sikkerhedsbestemmelserne for Kamptroppernes Våben«, måske bedre kendt som
»SIKKAV«, angiver klart i kap. 15, pkt. 1506, at der »ikke må gennemføres topartsøvelser
i lukkede rum, under anvendelse af løs ammunition«. Dette forhold
overtrædes ofte, hvilket har ført til kortere afbrydelser og standsning af
uddannelse/øvelsesaktiviteter.
Ligeledes indskærpes det i forbindelse med bl.a. »Sikkerhedsinstruktionen«, at
røgmidler ikke må anvendes i lukkede rum, kloakker eller tilsvarende. Dette forhold
overtrædes ligeledes ofte. Se hertil SIKKAV kap. 14, pkt. B.
Ved ankomst til BYC/OKSBØL udleveres hele eller dele af BYC/OKSBØL jf.
rekvisitionen til brugende ENH/MYN, der såfremt ikke andet er meddelt
BYCSEK/HKS, herefter selv er ansvarlig for alle uddannelses- og øvelsesrelaterede
tiltag under opholdet ved BYC/OKSBØL.
Efter anvendelse - samt oprydning og rengøring - afleveres den/de anvendte del/dele
af BYC/OKSBØL til en repræsentant for BYCSEK/HKS. en procedure der indtil
videre har fungeret perfekt.
Til brug for planlæggere ved kommende brugere, kan det i denne sammenhæng
anføres, at
- sikkerhedsinstruktion tager ca. 45 min. - incl. rundvisning i »BRIKBY«,
- modtagelse og overdragelse tager ca. 1 1/2 time,
- oprydning og rengøring eks.vis. efter en hel uges uddannelse for et KMP tager
ca. 3 timer, og
- overdragelsen til BYCSEK/HKS tager ca. 1 til 1 1/2 time, alt efter omfanget af
anvendte sektorer/områder.
Forudsætninger
Uddannelsen inden for emneområdet KABY, er af flere årsager fra og med
indeværende år naturligt blevet intensiveret. Primært som konsekvens af, at der nu
eksisterer en facilitet, hvor netop uddannelsen inden for emneområde KABY kan
gennemføres optimalt.
BYC/OKSBØL er grundlæggende konstrueret med henblik på gennemførelse af
enhedsuddannelse- og øvelser. Langt de fleste ENH bruger ca. 40 % af tiden i
forbindelse med opholdet ved BYC/OKSBØL, på gennemførelse af »grundlæggende
færdigheder« - uddannelsen for enkeltmand/makkerpar til og med Gruppe. Derved
udnyttes faciliteten ikke optimalt - i forhold til hensigten med etableringen af
BYC/OKSBØL.
Skal BYC/OKSBØL i fremtiden udnyttes optimalt, bør de ovenfor anførte
grundlæggende færdigheder være indlært forud for ankomst til BYC/OKSBØL.
31

Kontrol!
Som anført og søgt tydeliggjort under ovenstående pkt., er der et klart »kontrol«problem
i forbindelse med KABY Disse problemer kan løses og bliver løst på flere
måder.
Det kan anbefales, at alle brugere i forbindelse med enhver form for enhedsøvelse,
har
- minimum en kontrollant/sikkerhedsbefalingsmand, ved hver primær og
sekundær øvelsesgruppe, samt
- en og helt to (afhængig af øvelsens omfang!) sikkerhedsbefalingsmand ved
røgstader og kloakker.
Det kan endvidere anbefales, da adrenalinen ruller hurtigt hos alle deltagere i
forbindelse med KABY, at øvelseslederen udarbejder kontrolskemaer til brug for alle
kontrollanter.
Herved tilsikres at uddannelsesaktiviteten bliver kontrolleret i overensstemmelse med
målet, og at soldaterne får en målrettet og funktionel tilbagemelding efter
uddannelse/øvelse, hvorunder der virkeligt ydes noget.
Uddannelse i KABY
BYC/OKSBØL er som ovenfor anført, reelt etableret med henblik på gennemførelse
af enhedsuddannelse/-øvelser.
Forudsætninger for at BYC/OKSBØL også reelt bliver anvendt dertil er, at
ENH/MYN før ankomst til BYC/OKSBØL i hjemgarnisonen, eller ved andre dertil
indrettede faciliteter, bør have gennemført
- grundlæggende uddannelse for enkeltmand/makkerpar til og med GRP i
KABY,
- uddannelse i anvendelse af Håndgranat, Murbrydere og andre sprængmidler,
samt
- Feltklavring og Forhindringsbane.
Da uddannelsen inden for KABY delvis som konsekvens af etableringen af
BYC/OKSBØL har fået end lidt anderledes prioritet end før primo 1996, har de
ovenfor anførte forudsætninger ikke i alle henseender været til stede ved brugende
ENH/MYN.
32

Figur 3: Feltkravring – en overset disciplin!
33

Årsagen dertil kan bl.a. søges i det forhold, at langt de fleste ENH/MYN ikke i
tilstrækkeligt omfang har instruktører, der kan forestå gennemførelsen af den
grundlæggende uddannelse hjemme i/ved Garnisonen. Dette problem vil i meget stort
omfang være løst med udgangen af 1. halvår 1996.
Figur 4: Uddannelsens Sammenhæng.
Se hertil figur 4. Alle elever på den Grundlæggende
Sergentuddannelse/Kamptropperne - Infanteri (GSU/KA/INF) og ved
Reserveofficerskursus/HKS (RESOF/HKS), gennemfører fra og med og i løbet af 1.
halvår 1996, et fire dages instruktørmodul hhv. instruktør/øvelsesleder-modul ved
BYC/OKSBØL.
Endvidere gennemfører alle elever på VKI/INF/HKS et uddanner/øvelsesleder-modul
ved BYC/OKSBØL inden for hhv. fra og med 1. halvår 1996.
Dette har til formål, at der ved alle infanterikompagnier der indkaldes fra og med den
1. juli 1996, er instruktører der kan forestå gennemførelsen af den grundlæggende
uddannelse, forud for anvendelse af BYC/OKSBØL.
Herved skulle det tilsikres, at alle INFENH der vil ankomme til BYC/OKSBØL fra
og med udgangen af 1996 hhv. primo 1997, har gennemført den grundlæggende
uddannelse i hjemgarnisonen.
På trods af ovenstående »plan« vil der fortsat blive tilbudt et »Instruktørmodul« i
forbindelse med kommende brugeres anvendelse af BYC/OKSBØL.
Dette dels for at »afpudse« alle officerer/befalingsmænds viden og færdigheder på
området, dels for at kunne videregive det sidste nye, inden den for de fleste ENH
vedkommende sidste uddannelse på området gennemføres i forbindelse med den
første samlede uddannelse.
34

Fremtid
BYCSEK/HKS arbejder på at forbedre og udvikle BYC/OKSBØL til gavn for alle
brugere.
Dette gøres primært på baggrund af indholdet i de tilbagemeldigsskemaer, som alle
brugere modtager efter anvendt anvendelse af faciliteten og anmodes om at
tilbagesende i udfyldt stand, senest en uge efter anvendelse af BYC/OKSBØL.
Til alle brugere kan der, udover de faste faciliteter - husene! - fra og med udgangen af
1. kvartal 1996 tilbydes:
a. Gennemførelse af lektion i luremineringer og fælder i forbindelse med KABY
Lektionen gennemføres af en instruktør fra BYCSEK/HKS i et hus ved
BYC/OKSBØL, der er særligt indrettet til dette formål. En lektion varer ca. 60
min. Max. antal deltager pr. lektion er 30 personer.
b. Gennemførelse af en lektion i hindringer i/om bebyggelse i forbindelse med
KABY Lektionen gennemføres af en instruktør fra BYCSEK/HKS. Varighed
ca. 45 min., maksimalt 30 deltager pr. lektion.
c. Selvtillidsbane. Tid for gennemløb ca. 12 - 14 min., iført kampuniform, støvler
og hjelm. Brugende ENH/MYN skal selv varetage sikkerheden i forbindelse
med evt. gennemløb. Hertil skal anvendes 67 officerer/befalingsmænd.
Forudsætning for gennemførelse af selvtillidsbanen er, at enkeltmand har
gennemløbet alle forhindringer på den internationale Forhindringsbane.
d. »LDS«. Der er ved BYCSEK/HKS oplagt »LDS«materiel til en INFDEL.
Brugende ENH/MYN er selv ansvarlig for instruktion af personellet der skal
anvende materiellet.
Fra og med udgangen af 2. kvartal 1996, vil der efter anmodning fra brugende
ENH/MYN forventeligt kunne tilbydes gennemførelse af uddannelse/øvelsesaktiviteter,
under anvendelse af »FX«-markeringsammunition.
Ved BYC/OKSBØL vil der gives mulighed for at anvende dette materiel i
forbindelse med den/de afsluttende øvelser, med en ENH af op til DEL-størrelse.
Øvelserne gennemføres under samme vilkår som i forbindelse med løsskydning.
BYCSEK/HKS stiller skydelederen og støtter med nødvendigt beskyttelsesudrustning
til deltagende personel. Brugende ENH/MYN udstiller sikkerhedsposter af hensyn til
sikkerhedsafstanden på 200 meter.
35

Figur 5: Kamp i bebyggelse –
det er også samarbejde om at nå høje mål.
36

Derudover vil der løbende blive gennemført en række tiltag, med henblik på, at
brugende E kan gennemføre en så målrettet og realistisk uddannelse som muligt.
Der arbejdes blandt andet på, at fremskaffe midler til fremstilling af røg, således at
der i/om enkelthuse/bebyggelser, kan skabes et »realistisk miljø« uden lugt og
giftgener.
Der vil endvidere blive gennemført beplantning af byen, i form af hække, buske og
træer m.v., og der vil blive forsøgt etableret et område, hvor der kan gennemføres
teoriundervisning og/eller gennemføres oplæg til eller tilbagemelding efter
gennemført uddannelse/øvelse.
Endelig skal det anføres, at BYCSEK/HKS indtil videre vil have
administrationsfaciliteter på HKS. Forventeligt vil BYCSEK/HKS forlægge til
administrationsfaciliteter i snæver tilknytning til BYC/OKSBØL fra og med
udgangen af 2. kvartal 1996.
Dette skulle kun have positive konsekvenser for alle brugende ENH/MYN, idet
BYCSEK/HKS lettere og hurtigere vil kunne kontaktes i forbindelse med brugen af
BYC/OKSBØL.
Såfremt brugende ENH/MYN ønsker at anvende indendørs undervisningsfaciliteter,
kan det indtil videre anbefales at anvendes faciliteter ved HKS.
Afslutning
Ovenstående er en sammenfatning af en række af de erfaringer BYCSEK/HKS har
gjort, i forbindelse med gennemførelse af uddannelsen inden for KABY i perioden
JAN - APR 1996.
I og via efterfølgende udgaver af »KENTAUR,« vil BYCSEK/HKS søge at holde
flest mulige brugere orienteret om yderligere indhentede erfaringer i forbindelse med
uddannelse og øvelser, og nye tiltag til forhåbentlig stor gavn for kommende brugere.
37

Angrebskamp
Major C. Rasmussen ved Jydske Dragonregiment
September 1998
Indledning
Chefen for Hærens Operative Kommando (CH/HOK) godkendte ultimo februar et
nyt kapitel 6, angrebskamp, til Feltreglement I. Det nye kapitel er udarbejdet af
Faggruppe Landoperationer ved Forsvarsakademiet. Leder af Faggruppe
Landoperationer forestår efter direktiv fra CH/HOK rettelse af feltreglementet.
Rettelse af feltreglementet foregår i praksis som et samarbejde mellem faggruppen,
hærens skoler og hærens operative myndigheder, der bidrager ved at afgive
bemærkninger til udkast til rettelse.
Baggrunden
Hærens doktrin må jævnligt ajourføres med henblik på at skabe sammenhæng til
organisation og teknologi. Doktrinen skal dels give anvisninger på hvorledes den
rådige teknologi, indenfor rammerne af organisationen, kan omsættes til den
maksimale kampkraft, dels skal doktrinen, ved at beskrive hvorledes hæren vil
kæmpe, trække udviklingen af organisation og teknologi i en hensigtsmæssig retning.
Andre forhold, der påvirker hærens doktrin er ydre forhold, som f.eks. udviklingen
hos vore allierede. Behovet for at ændre doktrinen for angrebskamp har flere
forskellige årsager. For det første, er det , ikke mere relevant at arbejde med
anvendelse af atomvåben på troppeenhedsniveau, for det andet er der sket en ganske
betydningsfuld ændring af NATOs taktiske doktrin for landstyrker. NATO doktrinen,
og doktrinerne i de toneangivende nationer i alliancen, er under forvandling fra
nedslidningsdoktrin til manøvredoktrin. Udviklingen i retning af manøvredoktriner i
NATO begyndte i 1982 med indførelsen af AirLand Battle doktrinen i den amerikanske
hær.
Den nye doktrin for angrebskamp er den danske hærs første skridt i retning af en
manøvredoktrin.
Den nye doktrin for angrebskamp
Formålet med angrebskampen er at bryde sammenhængen i fjendens kamp, at fratage
ham viljen eller evnen til at kæmpe videre. Midlerne til at opnå formålet kan være at
tilintetgøre fjenden, at fordrive ham eller tage ham til fange. Dette er en af de
afgørende forskelle fra tidligere dansk doktrin, tidligere var formålet at tilintetgøre,
fordrive eller tage til fange. Den afgørende forskel er, at den fysiske tilintetgørelse af
fjenden nu blot er et middel. Målet er at bryde fjendens vilje eller evne til at forsætte
kampen. Det ændrede formål med angrebskampen er noget, der bør tages i
betragtning når troppeenheden vælger angrebsmål, angrebsakser og angrebstidspunkt.
38

Den bedste løsning er ikke nødvendigvis den løsning, der fører til tilintetgørelse af de
fleste fjendtlige styrker. Den bedste løsning vil ofte være den løsning, der ved en
hurtig og overraskende manøvre bryder den fysiske sammenhæng i fjendens opstilling
samtidig med at hans føring lammes og hans reserver bindes. Nøgleelementer i
den nye doktrin er tempo, ildkraft, overraskelse og samtidighed.
Den operative ramme
De teknologiske muligheder, og den øgede vægt på manøvren, medfører at
kamppladsen får en større dybde end tidligere. For at skabe sammenhæng - og opnå
samtidighed - på den dybe kampplads, organiseres operationerne fra og med
brigadeniveauet indenfor en operativ ramme bestående af dybdekampen,
kontaktslaget og baglandsoperationerne. Formålet med at føre kampen indenfor den
operative ramme er at synkronisere midlernes anvendelse i tid og rum, eller med
andre ord at sikre, at der lægges tyngde på rette sted til rette tid. Dybdekampen,
kontaktslaget og baglandsoperationerne er tre sammenhængende og uadskillelige
elementer i enhver operation.
39

Dybdekampen har til formål at skabe de bedst mulige forudsætninger for kontaktslaget.
Dybdekampen skal finde og forme fjenden forud for og under kontaktslaget
ved at sinke eller hindre indsættelse af hans reserver, fratage ham den nødvendige
kampstøtte og støtte, samt vanskeliggøre hans føring. Dybdekampen er offensiv af
karakter, og skal være nøje koordineret med kontaktslaget såvel når det drejer sig om
valg af mål som valg af tidspunkt for bekæmpelse. I forbindelse med et angreb skal et
mål, f.eks. en fjendtlig kommandostation, ikke nødvendigvis bekæmpes snævert
omkring klokken H, men på det tidspunkt, hvor troppeenheden har størst glæde af at
fjendens føring forstyrres.
Hvorledes dybdekampen synkroniseres med kontaktslaget må bero på overvejelserne
i den specifikke situation.
Kontaktslaget har til formål at vinde igangværende engagementer. Virkningerne af
midlernes indsættelse i kontaktslaget er normalt umiddelbare og håndgribelige. Under
angrebskamp vil troppeenheden i de afgørende faser normalt anvende hovedparten af
de rådige midler til fordel for kontaktslaget.
Baglandsoperationerne har til formål at bevare troppeenhedens handlefrihed. En
væsentlig del af baglandsoperationerne er logistikken, men baglandsoperationerne
omfatter også indsættelse af ingeniørmidler og luftværn med mere på en sådan måde,
at troppeenhedens muligheder for at flytte kampenheder og kampstøtteenheder sikres.
Baglandsoperationerne skal endvidere sikre at troppeenheden råder over de
nødvendige disponible styrker til imødegåelse af fjendtlige operationer i eget
bagland.
Angrebsformer og metoder
Angrebskampen kan have forskellige former afhængig af formålet samt den ramme
hvori kampen foregår. De tre angrebsformer benævnes angreb, modangreb og angreb
med begrænset målsætning. Hvad betyder ovennævnte i praksis? Som eksempler vil
jeg kort behandle modangreb og angreb.
Modangreb gennemføres i rammen af den højere førers defensive operationer.
Formålet er at standse fjendens offensive operationer. Angrebsmål, akser m.v må
vælges med udgangspunkt i formålet, og vi må grundlæggende imødegå fjendens
tyngde fra en overraskende retning på et gunstigt tidspunkt.
Angreb gennemføres i rammen af den højere førers offensive operationer. Formålet
er at tage og bevare initiativet med henblik på at bryde fjendes kampvilje. Med
udgangspunkt i formålet må vi vælge mål, akser m.v. således, at vi ikke rammer
fjendens tyngde og således, at vi hindrer fjenden i at reagere effektivt ved at
opretholde et forspring i forhold til ham indtil hans muligheder for at gennemføre en
sammenhængende kamp er udtømt.
Ovennævnte er begge eksempler på angrebskamp. Kampformen er den samme, men
formålene er forskellige. Troppeføreren har behov for at kende formålet
(angrebsformen) for at kunne vælge en hensigtsmæssig manøvre.
40

Angrebskampen kan, uanset angrebsform, gennemføres enten som et angreb fra
bevægelse eller angreb efter opmarch. Valget af metode afhænger af situationen og
den rådige tid.
Angreb fra bevægelse udnytter de fordele, som et forspring over for fjenden med
hensyn til kampberedthed giver. Dets styrke beror på den hurtighed, hvormed
midlerne indsættes og overlegenheden gøres gældende, samt på mulighederne for at
bevare forspringet med hensyn til midlernes indsættelse og derved komme fjendens
modforanstaltninger i forkøbet.
Angreb efter opmarch udnytter de fordele, som en grundig forbere-delse af angrebet
giver. Dets styrke beror på den høje grad af samordning, hvormed midlerne indsættes,
og dermed på mulighederne for at udvikle midlernes fulde kampkraft overfor fjenden.
Kontrol af et angrebsmål
I henhold til den tidligere doktrin skulle et angrebsmål enten besættes eller beherskes.
Målet kunne beherskes enten ved besættelse eller med ild. Denne dobbelte betydning
af begrebet beherske har i tidens løb givet anledning til mange og lange - og som
regel relativt uinteressante diskussioner om, hvorvidt en given enhed skulle sidde
fysisk i et mål, eller om den kunne nøjes med at beherske målet med ild. For at
klarificere terminologien er der nu indført et nyt begreb; kontrol af et angrebsmål.
Et angrebsmål kan kontrolleres enten ved besættelse eller beherskelse. Hvis et mål
skal besættes, indebærer det, at egne styrker fysisk skal sidde i målet og det skal
kunne anvendes af egne styrker. Hvis målet derimod skal beherskes, indebærer det, at
egne styrker skal kunne virke med ild ind i målet, således at fjenden ikke kan
anvende det.
41

Den nye terminologi giver førere på alle niveauer mulighed for at udtrykke præcist,
hvad en underlagt enhed skal i relation til et angrebsmål. Terminologien åbner også
mulighed for at give handlefrihed til en underlagt enhed ved at anvende begrebet
kontrol.
Afslutning
Hærens nye doktrin for angrebskamp medfører ikke behov for radikale ændringer i
reglementer på afdelings- og underafdelingsniveau. I de fleste tilfælde vil en
ajourføring af terminologien være tilstrækkeligt.
Den nye doktrin stiller derimod meget store krav til ændringer på andre områder.
Indførelse af en manøvredoktrin stiller krav om evne til at operere hurtigt,
overraskende, koncentreret og uden skematik. Hvilket medfører, at vi må bekæmpe
tidsrøvende procedurer af enhver art og opelske kampeksercits. Vi skal kæmpe med
hele og rene kampunderafdelinger, konstante ændringer i troppeinddelingen sinker
tempoet i manøvren. Vi skal undgå taktisk vanetænkning - to op og en i mente - er et
dogme i den danske hær. Vi siger det giver fleksibilitet og det gør det givetvis i nogle
tilfælde, i andre tilfælde er det blot en stykvis indsættelse, der ikke tilgodeser behovet
for at etablere tyngde i angrebets afgørende faser.
Den mest betydningsfulde konsekvens af den nye doktrin er, at vi skal have ændret
vores tankegang fra Den Kolde Krigs nedslidningsdoktrin (Body War) til fremtidens
manøvredoktrin (Brain War).
Leopard kampvogn under fremrykning.
42

Beskyttelse af personel i panserede køretøjer:
Kampvognsdragt
Major H. Terp-Petersen ved Hærens Kampskole
Januar 1999
I forbindelse med indsættelsen af kampvogne i det tidligere Jugoslavien, kom
risikoen for brand i kampvogn Leopard pludselig tæt på. En række tiltag til at
begrænse risikoen for brand og til at begrænse eventuelle skader blev truffet.
Hydraulikolie udskiftet til en mindre brandbar type, Safety-foam-balls i tankene og
eksplosionsundertrykkelsesanlæg i tårnet. Arbejdet med anskaffelse af en ny kampvognsdragt
var netop iværksat, men timingen var forkert. Det besluttedes derfor at
genfremstille den gamle kampvognsdragt, blot i brandhæmmende materiale.
I den mellemliggende tid siden 1994 og til i dag, har Hærens Tekniske Tjeneste
sammen med Hærens Kampskole ud fra Operative Brugerkrav til Kampvognsdragt
udviklet sig frem til den kampvognsdragt, som beskrives i det efterfølgende.
Brugerkravene
Kampvognsdragten skal være udformet som heldragt og konstrueret således, at
risikoen for at hænge i/fast er mindst mulig.
Dragten skal kunne anvendes af personel på pansrede køretøjer, når disse i
forbindelse med udførelsen af deres funktion opholder sig i/på/om det pansrede
køretøj.
Dragten skal lette besætningens bevægelsesfrihed i/på/om køretøjet samt evakuering
af sårede fra det pansrede køretøj.
Dragten skal endvidere yde beskyttelse imod vejrliget, samt brand i køretøjet og samtidig
tillade kropsvarmen/-fugtigheden i at trænge ud.
På grund af pansrede køretøjers særlige udformning og krav om feltmæssig vedligeholdelse
skal dragten have stor rivstyrke og slidstyrke, samt være modstandsdygtig
over for olieholdige produkter og snavs.
Udviklingen
I første omgang skulle det overordnede design besluttes. Kampvognsdragter fra
Frankrig, Tyskland, England mv. samt en af flyve våbnets dragter blev undersøgt og
vurderet. For at undgå fremtidig misundelse over for andres dragter, tog vi alle de
bedste ideer, og brugte dem på vores eget design. I tredje forsøg og efter flere
brugerafprøvninger ved forskellige enheder, nåede vi frem til slutresultatet, som ses
af illustrationerne.
43

Kun på et enkelt punkt måtte vi stå af på brugerkravene. Beskyttelse imod vejrliget
med en åndbar membran. Goretex, Sympatex eller hvad det nu hedder. Det virker
bare ikke, når man ved normale danske middeltemperaturer fra ca. 10° C og
opefter skal udføre fysisk arbejde. Alle de, som havde lejlighed til at afprøve dragter
med membran, måtte konstatere, at der er langt flere »arbejdsdage« end
regnvejrsdage, og at de derfor oftere blev våde indefra end udefra. Konklusionen blev
derfor, at udelade membranen og i stedet for beskytte sig på anden vis imod vejrliget.
Specielt imødeses det nye regntøj med stor forventning.
Den nye kampvognsdragt.
44

Kampvognsdragt M/96
Dragten er fremstillet i et brandhæmmende stof, Nomex, som svarer til det, som
anvendes inden for motorsport. Stoffet er i normalt dansk sløringsmønster. Ud over at
være brandhæmmende har materialet yderligere den fordel, at det er meget stærkt og
rivfast.
Alle lommer er indvendige, og med en rimelig volumen. Ved sidelommen er der en
åbning, som gør det muligt at komme til lommerne i det underliggende tøj.
Lårlommerne, som det er vanskeligt at komme i når man sidder ned, er flyttet ned på
siden af skinnebenet, hvor der er lettere adgang til lommen. I flere af lommerne er der
mindre lommer til pencils, lighter, cigaretter mv.
Kraven er forholdsvis høj, og med snorelukke, således at den kan lukkes op til
telehjelmen, og dermed mindske kuldebroen omkring halsen.
Unikt for kampvognsdragt M/96 er det nye evakueringssystem, som nu sidder under
skulderstropperne. Det gør det muligt at få fat i løftestropperne, selv om den sårede
har anlagt fragmentationsvest. Ved håndtering af den bevidstløse er det lettere at styre
især hovedet forbi evt. kanter, da det er placeret imellem løftepunkterne. Endelig er
det muligt for to mand at komme til at løfte samtidigt.
Skal beskyttelsen være effektiv, er det nødvendigt med yderligere tiltag når
økonomien rækker hertil. Igen bør motorsporten være forbilledet. Kampvognsdragten
bør suppleres med handsker, »elefanthue«, strømper og undertøj af brandhæmmende
stof - og al brug af kunststoffer, specielt nylon, forbydes.
Evakuation af køreren fra Leopard kampvogn.
45

Indfasning
Det første parti af dragten er - ikke unaturligt - allerede udleveret til enhederne i det
tidligere Jugoslavien. Ny produktion er iværksat, og kampvognsdragt M/96 må
forventes at dukke op på »hylderne« til udlevering i begyndelsen af 1999.
Leopard kampvogn.
46

Oversigt over forkortelser.
ABCO ……………..……………………….. ABC-Officer
ADBM …………………...………………… Administrationsbefalingsmand
AO …………………………………………. Administrationsofficer
BTN ………………………………………... Bataljon
CH …………………………………………. Chef
EC …………………………….……………. Eskadronchef
ENH ……………………………………….. Enhed
ESK ………………………………………... Eskadron
FELTØV …...……………………..……….. Feltøvelse
FN ……………………….…………………. Forenede Nationer
FSL .....……………....................................... Faselinie
GD ……………................…………………. Gelandewagen
HRN ....……….............................................. Hæren
IG ……………………….…………………. Ingeniør
IGDF ……..................................................... Ingeniørdelingsfører
INKA ………………………………………. Infanterikampvogn
JDR ………………………………………… Jydske Dragonregiment
KMP ...........……........................................... Kompagni
KSN ……………………….……………….. Kommandostation
KVG ……………………………………….. Kampvogn
MP …………………………………………. Militærpoliti
MYN ………………...…………………….. Myndighed
NATO ………………………………...……. Den Nordatlantiske Traktatorganisation
NK …………………………………………. Næstkommanderende
OO …………………………………………. Operationsofficer
OVGRP ………………………...………….. Overvågningsgruppe
PNINFGRP ………………………………... Panserinfanterigruppe
RECCE …………………………………….. Rekognoscering
REO/IG …………………...……………….. Rekognosceringsofficer/ingeniør
SANGRP …………………….……..……… Sanitetsgruppe
SPJ …………..................…………………... Spejder
ST ........……….............................................. Stab
STØV .………………...……………..…….. Stabsøvelse
TO ..…………………….………………….. Transportofficer
UAFD ……………………………………… Underafdeling
ØVL ……………….………………………. Øvelsesledelse
47

Dragoner i rytteriuniformer.
Skotter på øvelse ved JDR.
M24 Chaffe kampvogne.
Parade på Dragonkasernen.
Parade i garage.
Deling klar til udrykning.
48

Parade på Dragonkasernen.
Infanteri under fremrykning.
Infanteri i stilling.
Centurion kampvogne.
Træning under hegnstråd.
Røgslør fra M24 Chaffe.
49

Parade på Dragonkasernen.
Centurion kampvogn under fremrykning.
Centurion kampvogn under bjergning.
Centurion besætning ved M24.
Centurion kampvogn i stilling.
Centurion kampvogn forserer forhindring.
50

JYDSKE DRAGONREGIMENT
Udgivet af Jydske Dragonregiment
September 2012
52