Krudttårnet

Krudttårnet 

Søværnet i Frederikshavn 

Maj 2002 Nr. 2 7. årgang 

Indholdsfortegnelse 

KRUDTTÅRNET 1

Chefen for 3. Eskadre 

byder officerer og 

besætninger i skibene 

i Division 33 velkommen 

til Frederikshavn 

- læs midtersiderne. 

Læs på siderne 18 - 19 om 

nogle af de spændende 

oplevelser, Krudttårnets 

redaktør Erling Nielsen fik 

under sin afspadsering i 

palmernes skygge. 

Der var rekordbesøg, 

da flådestationen 30. 

april inviterede til 

åbent hus for sine 

pensionister - læs side 

14. 

Forside: Division 33 indflytning. Foto: Peter Broen, Nordjyske Stiftstidende. 

Bagside: Foto taget af Fototjenesten, Flyvestation Aalborg under øvelse 

SORBET ROYAL. 

INDHOLD 

Nr. 2 • 2002 

Nye stationsfartøjer 

STRONGE RESOLVE 

2002 

Status på arbejdsmiljøområdet 

Flådestationens 40 års 

jubilæum 

Søværnets Havaritjeneste 

i 50 år 

- skibes og besætningers 

sikkerhed bliver stadig 

videreudviklet 

Velkomst til Division 33 

- hovedparten af 3. Eskadres 

personel er nu samlet i Frederikshavn 

Pensionistdag satte ny rekord 

Stabsledelsen 

- personel og opgaver 

Øvelse SORBET ROYAL 

2002 

Standerhejsning 

Afspadsering i palmernes 

skygge 

Idrætsforeningen får egen 

motorbåd 

En strøtanke 

Personelnyt 

2 KRUDTTÅRNET 

3 

4 

9 

9 

10 

12 

14 

15 

16 

17 

18 

20 

21 

22

Det første af to nye stationsfartøjer er efterhånden begyndt at ligne en rigtig slæbebåd. 

Nye stationsfartøjer 

Af overmekaniker af 1. grad 

Finn Reetz 

Bygningen at de to nye stationsfartøjer 

til søværnet er nu så langt 

fremme, at den første nybygning nr. 

98 fra Hvide Sande Skibs- og Bådbyggeri 

er begyndt at ligne en rigtig 

slæbebåd. Skroget er samlet, hoved- 

3 

og hjælpemotorer er ved at blive klargjort 

for ilægning. 

Dækshus - det vil sige salon, lukaf og 

toilet - er meget langt fremme. Kistebænk 

i ædel træsort og hjørnesofa i 

mørkt læder er ved at blive opsat. 

Køjer og skabe i lukaf er færdige, toilet 

og bad er næsten færdigt. 

I styrehuset er opsætning af instru- 

ment- og betjeningspult påbegyndt. 

Vindueskarme i mahogni er færdige. 

Fartøjerne bliver monteret med trådløs 

hydraulikkran og en stor brandkanon, 

der kan sprøjte mere end 65 

m3. 

Nybygning 98 bliver leveret i uge 36. 

Fartøjets data: 

Længde 16 m, bredde 6,5 m, dybdegang 

3,1 m, deplacement ca. 70 t. 

KRUDTTÅRNET Indholdsfortegnelse 

3

Søværnets terminalhold i Polen - tv. Kurt og th. undertegnede. 

STRONGE RESOLVE 2002 

I forbindelse med øvelse 

STRONGE RESOLVE deltog 

Kattegats Marinedistrikt og 

Marinedistriktselement Korsør 

med terminalhold i både Danmark, 

Polen og Norge. 

Et søværns terminalhold består typisk 

af en officer med rådighedskontrakt 

samt to eller tre MP’ere ligeledes med 

rådighedskontrakt. Et søværns terminalhold 

har kort fortalt til opgave at 

laste og losse materiel og køretøjer i 

skibe, der er chartret til at løse en given 

transportopgave for forsvaret. 

Terminalholdene arbejder herunder 

tæt sammen med skibets besætning og 

selvfølgelig med terminalhold fra hæren, 

der enten modtager eller leverer 

køretøjer og materiel. 

Som sagt stillede Kattegats Marinedistrikt 

og Marinedistriktselement Korsør 

med rådighedspersonel til løsning 

af terminalopgaver i Kalundborg, Fredericia, 

Korsør, Stettin i Polen og 

Trondheim i Norge. 

Marinespecialist Bo Tørslev Jensen 

fortæller her om sine oplevelser 

med søværnets terminalhold under 

øvelsen: 

Terminaltjeneste i Stettin 

Jeg skulle med kaptajnløjtnant Kurt 

Mathiesen til Stettin i Polen. Kurt 

havde i forvejen international erfaring 

med søværts terminaltjeneste, da han 

et par gange havde været udstationeret 

bl.a. i Grækenland og Afrika. 

Vi skulle være under operativ ledelse 

af 12. Host Nation and Rear Support 

Bataljon (12. HNRSBN), hvilket betød, 

at vi skulle have et tæt samarbejde 

med terminalholdene herfra, og 

da disse bestod af gamle erfarne ”rødder”, 

som vi kendte fra national terminaltjeneste 

og nye folk med gå-påmod, 

kunne det kun gå godt. 

Kurt og jeg startede vores tur onsdag 

den 20. februar 2002 med tog til Korsør, 

hvor vi overnattede, og var næste 

dag klar til at pakke bilen med det grej, 

vi skulle have med på turen. Herefter 

forskød vi til Vordingborg Kaserne, 

hvor 12. HNRSBN havde til huse. Vi 

blev vel modtaget og briefet op med 

planen for turen. 

Om morgenen den 22. februar gjorde 

vi klar til at rulle. Vi skulle køre i en 

kolonne på 13 køretøjer, der skulle 

med færgen fra Gedser til Rostock, 

og derfra på landevej med tvungen 

marchvej omkring Berlin, derefter 

Nordøst mod Pommeln grænseovergang, 

en for os uforståelig omvej på 

flere timer. 

Vi nåede grænseovergangen ca. ved 

midnat, hvor polsk militærpoliti var klar 

til at eskortere os de sidste ca. 20 km 

til Stettin. Det tog dog omkring en 

time, før papirerne var ordnet med de 

polske toldere. Kolonnen blev eskorteret 

med fuld udrykning helt ind til Hotel 

Arkona, hvor vi skulle bo - hvilken 

service! 

Nu går det løs 

Selve operationerne ”på” Stettin havn, 

forløb ganske godt, enkelte af de chartrede 

skibe havde problemer med deres 

ramper og trim, hvilket forsinkede 

losningen nogen tid, hvorimod samarbejdet 

mellem 12.HNRSBN’s ledelse, 

hærens terminalhold og søværnets 

terminalhold forløb særdeles tilfredsstillende, 

med god planlægning og hurtig 

indarbejdede procedurer for hvem 

gør hvad, hvornår, og en god styring 

og briefing af de soldater, der ankom 

med passagerskibe, så ingen var i tvivl 

om, hvad de skulle foretage sig. 

Jakob Haugaard, der havde underholdt 

soldaterne på KOS under alle tre 

sejladser, blev mønstret af hæren og 

søværnet. 

4 Indholdsfortegnelse 

KRUDTTÅRNET

Arbejdsdagene var indimellem lange, 

21 timer, så megen nattesøvn måtte 

springes over. At være turist i Polen 

blev der ikke rigtig tid til, men det var 

en rigtig god oplevelse. 

Lange arbejdsdage 

En arbejdsdag kunne se ud som følger: 

Kl. 2200 briefing om ankomster og 

tidspunkter for det næste døgn, derefter 

var der detailbriefing om opgavefordeling, 

til losserampe på havnen, 

opmarchområde og kolonneafsendelsesområde. 

Ved midnatstid ankom vi 

til havneområdet og lavede en kontaktrunde 

til implicerede parter og check 

af marchveje fra rampe til opmarchområde, 

og derfra til afsendelsesområde. 

En time senere ankom King of Scandinavia 

med personel til ombordvæ- 

rende køretøjer og til næste skib Tor 

Maximas køretøjer. King of Scandinavia 

var langs kaj og klar til at losse 

i løbet af en halv time. De polske toldere 

frigav ret hurtigt personel og 

køretøjer, så losning af køretøjer 

kunne starte. Samtidig blev chaufførerne 

til næste skib briefet om forløbet 

af Tor Maximas losning. Losning 

af King of Scandinavia gik langsomt, 

fordi bovrampen ikke var i orden. 

Kl. 0300 var færgen imidlertid losset 

og kunne sejle tilbage til Kalundborg 

for at afhente næste portion. Tor Maxima 

ankom umiddelbar efter men 

stødte på grund 100 meter fra rampen, 

og inden skibet kom fri af grunden 

og langs kaj, gik der nogle timer. 

Igen skulle de polske toldere frigive 

køretøjerne, og de i forvejen ventende 

chauffører sendtes om bord. 

Kl. 0620 startede losningen, men blev 

Lastning af M/S Belard i Surnadal, Norge. 

standset igen af loadmasteren om 

bord, da der var problemer med ballastpumper 

til skibets trim. Efter ca. 

25 minutter kom losningen i gang i 

meget reduceret udgave, og yderligere 

et kvarter senere var problemet tilsyneladende 

løst, og losningen kørtes op 

på maksimum. Pludselig standsede 

losningen fra underlasten og kunne 

ikke fortsætte, grundet nedbrud på en 

lastbil. Vagthavende bjærgningsvogn 

sendtes ind på skibet, og i løbet af 

meget kort tid var den havarerede lastbil 

trukket ud, og losning fra underlasten 

kunne fortsættes. 

Kl. 1000 var losningen slut, og Tor 

Maxima afgik til Kalundborg og afhentede 

næste last. 

Sideløbende med alt dette blev køretøjerne 

opmarcheret, formeret til kolonner 

og afsendt løbende, med udrykningseskorte 

fra polsk politi og mili- 


5

tærpoliti til selve øvelsesområdet. 

Kl. 1000 - 1200 løbende skafning og 

soignering af materiel, chauffører til 

M/S Aurora ankom med bus, blev 

briefet og sat i venteposition. En time 

senere ankom M/S Aurora med køretøjer 

fra Fredericia, og var hurtigt 

langs kaj. De polske toldere frigav 

køretøjerne i løbet af 10 minutter, og 

chaufførerne sendtes om bord. To timer 

senere var losningen slut, og 

Aurora lagde fra kaj. De sidste kolonner 

sendtes af sted. Derefter skafning 

på Hotel Arkona. Kl.1815 debriefing 

af forløbet. Kl. 1900 på køjen 

efter en lang dag, næste briefing var 

først kl. 0300, hvorefter King of 

Scandinavia og Tor Maxima ankom 

igen med endnu en fuld last. 

Efter fem døgn, nogenlunde som 

ovennævnte forløb, lærte storebror 

hæren, at man opererer ”på” en havn 

og ikke ”i” en havn, samt at man ikke 

”læsser” et skib, men ”laster” og ”losser” 

det. Hvis nogen glemte dette og 

påstod, at de opererede ”i” havnen, 

var Kurt altid på pletten og konstaterede 

tørt: „Så bliver I våde“. 

Hjem igen for en kort bemærkning 

Efter ni dage, der gik ufattelig hurtigt, 

var min deltagelse forbi - jeg fik pakket 

og sagt farvel til både gamle og 

nye bekendtskaber. Sammen med hærens 

terminalhold forskød jeg hjem til 

Danmark, hvor familien ventede 

spændt på fortællinger fra ”den store 

M/S Aurora klapper kajen på Stettin havn i Polen. 

verden”, og dermed tilbage til det civile 

arbejde og dagligdagen, i hvert fald 

for en stund. 

Terminaltjenesten i Norge 

Denne stund var nærmere betegnet 

tolv dage, hvorefter jeg skulle på den 

igen. Mens jeg havde været i Polen, 

havde der kørt tilsvarende terminaloperationer 

i Kalundborg, Fredericia 

og Trondheim (Norge), og nu skulle 

jeg med min kollega Knud og premierløjtnant 

Mark Jepsen til Norge for 

at sende de danske styrker hjem. 

Knud var vores guide, da han havde 

været sammen med premierløjtnant 

Peter Ulriksen og min kollega Teis 

Holmfjord under deployeringen til 

Norge. 

I samme åndedrag havde kollegaerne 

Brian Oldhøj og Bo B. Jensen sørget 

for Fredericias andel i denne store 

øvelse, og Allan Jensen for Kalundborg 

. 

Vi skulle flyve fra Kastrup lufthavn 

onsdag den 13. marts kl. 1500, og jeg 

glædede mig til at flyve med SAS i 

jetfly til Trondheim - hvilken nedtur - 

vi blev ganske enkelt sat af ved en 

gammel tomotorers propelmaskine 

med hønsepinde, og vi havde endda 

billetter til businessclass! 

Turen blev derefter - reduceret mulighed 

for samtale, grundet kabinestøj. 

Vi skulle mellemlande i Oslo og håbede 

på, at vi skulle fortsætte til Trondheim 

med jetfly, men nej, vi skiftede 

blot til et andet fly af samme slags. 

Flyselskabet, der var forbundet med 

SAS, havde dog forudset evt. ulemper 

ved deres maskiner, og som kompensation 

var stewarden utrolig frisk 

og snakkesalig, selvom han havde nok 

at se til. Slutteligt havde man sat en 

kvindelig kaptajn til at flyve for os, og 

hun havde stil, charme og et godt udseende, 

hvilket hjalp lidt - og hun fløj 

godt. 


KRUDTTÅRNET

Trondheim 

I lufthavnen Varnæs ved Trondheim 

blev vi hentet af to ”flyvere”, der 

havde lånt vores bil, i mellemperioden 

hvor vi var hjemme og passe vores 

civile arbejde. Hans og Jens, som de 

hed, inviterede os ud på deres hotel, 

hvor resten af besætningerne, til en 

af søværnets Lynx og flyvevåbnets 

Sikorsky, var installeret. Vi blev og 

sludrede nogen timer, hvorefter vi 

kørte til Trondheim og gik på køjen. 

Næste dag blev brugt til kontaktbesøg 

hos civile og militære myndigheder i 

området, hvor vi lagde telefonnumre, 

i så fald vi kunne være dem behjælpelige 

med noget. 

Samme dag fik vi tilbud om luftrecce 

af området fra vore gode venner i flyvevåbnet. 

Det tilbud kunne vi ikke sige 

nej til. 

Jeg havde ikke tidligere fløjet med 

Sikorsky S61, så den oplevelse blev 

jeg også rigere. Piloterne gav os en 

førsteklasses flyvetur, og den øvrige 

besætning fik gode forklaringer på alle 

de spørgsmål, der måtte være, især 

”Flir’en” havde vores store interesse, 

da vi under feltmæssige opgaver også 

arbejder med termisk udstyr (for de 

som ikke kender til termisk udstyr, er 

det populært sagt et varmefølsomt kamera, 

der viser et billede i temperaturforskelle, 

så man kan se både nat 

og dag, f.eks. varme ansigter eller 

kroppe på en kold havoverflade). Efter 

luftreccen tog vi til hotellet i Trondheim 

og fik lidt tid til at lege turist. 

Man skal have en plan 

Fredag var dagen, hvor vi skulle laste 

skibet med danske enheder. Vi stod 

tidligt op, da vi havde 120 km foran 

os, til Surnadal, hvor lastningen skulle 

foregå. Vejen derned er for det første 

snoet og trang, og for det andet 

krydret med hastighedsbegrænsninger 

ned til 40km/t. Vi ankom i god tid og 

nåede da også kontaktrunden, hvorefter 

vi blev kontaktet af ledelsen fra 

den ”lette opklaringseskadron”, her 

stødte vi ind i den (heldigvis snart 

udfasede) holdning om, at søværnets 

terminalholds tilstedeværelse ikke var 

nødvendig, da man var vant til at klare 

sig selv. Den plan, opklaringseskadronen 

havde lavet, kunne vi, med vores 

mangeårige erfaring, hurtigt se bar 

præg af manglende styring, og derfor 

ville personellet sandsynligvis gå i 

”drift” på rampeområdet, sammen 

med en tæt kø af køretøjer, hvilket ville 

forhindre en bjærgning af nedbrudte 

køretøjer på selve rampen, og operationen 

ville gå helt i stå. Samtidig ville 

det kompromittere både person- og 

færdselssikkerheden. 

Planen blev heller ikke sat i værk, da 

Mark og Knud venligt, men bestemt, 

satte vores plan i værk - denne blev 

yderligere forstærket, da fem mand 

fra hærens militærpoliti under ledelse 

af premierløjtnant B. Olsen mødte 

frem og ganske enkelt udviste fremtidsvisionær 

opgavefokus ved at tilbyde 

deres tjeneste til os så klart, at 

det næsten stod skrevet på himlen ”vi 

er ikke hær og søværn med skarpe 

faggrænser, men Det Danske Forsvar, 

der løfter en opgave”! 

Ren rutine 

Så kom der rigtig gang i tingene. Køretøjerne 

blev opmarcheret på havnen, 

opad rampeområdet, delt op i små 

og store, med og uden trailer. Mark, 

der var inde på skibet sammen med 

Loadmasteren, gav løbende grønt lys 

via radio til Knud og jeg om at sende 

flere køretøjer om bord. Hærens 

militærpoliti sørgede for, at det personel 

fra køretøjerne, der ikke skulle 

med skibet hjem, fik deres oppakning 

stuvet ind i de ventende busser og 

herefter blev væk fra selve rampeområdet. 

Hele operationen kunne være gjort på 

40 minutter men tog en time, da én af 

dråberne var forsinket et kvarter. 

Skibet lukkede sin hækrampe og forlod 

kajen, så der blev plads til de øvrige 

Nato-nationers skibe. Det skal i 

den sammenhæng nævnes, at hvis 

dette havde været en skarp situation, 

ville skibschefen sandsynligvis være 

paranoid, i al den tid han ligger ved 

kaj for at laste eller losse militært isenkram, 

da han er utrolig sårbar i en 

havn, og derfor helst vil have en sådan 

operation udført hurtigst muligt. 

En lang tur hjem 

Efter løsning af denne opgave forskød 

vi tilbage til Trondheim. Om aftenen 

aftalte vi næste dags forskydning 

hjemad - Mark skulle med fly ved 

middagstid, Knud og jeg skulle derimod 

køre fra Trondheim til Oslo (525 

km ad samme type veje, som fra 

Trondheim til Surnadal). 

Lørdag formiddag sagde vi farvel og 

tak for denne gang til Mark og begyndte 

vores forskydning over fjeldene 

mod Oslo. 

Da vi kørte op over Dovrefjeldet, var 

jeg mildest talt stum af betagelse - så 

smuk en natur havde jeg aldrig set før, 

her var ægte bjerge, og ikke som derhjemme, 

hvor Himmelbjerget og Ejer 

Bavnehøj er store ting. Nej, mere end 

tusind meter over vandoverfladen, 

med det ene bjerg efter det andet 

dækket af sne, var pludselig en realitet. 


7

Feltkost på Dovrefjeldet - Knud tv. og undertegnede th. 

Vi fandt en rasteplads i ingenmandsland, 

hvor vi fandt vores kogekar frem 

og tilberedte en gang paprikagryde 

med kartoffelmos og som tilbehør en 

varm kop kakao, derefter en god sludder 

over en smøg. 

Vi ankom til Oslo midt på aftenen, jeg 

var utrolig træt, og kunne lige dele to 

øl med Knud, inden sengen kastede 

sig på ryggen af mig. Næste dag skulle 

vi med færgen til Frederikshavn, men 

inden da besøgte vi Akershus slot, hvor 

jeg, fra en øvelse i Oslo år 1986, vidste, 

at der lå en Militærpolitistation. 

Efter at have præsenteret os blev vi 

hjertelig modtaget og budt på kaffe og 

en rundvisning. Efter en afsluttende 

sludder kørte vi til færgen. 

Næste morgen var færgen i Frederikshavn, 

og vort mål her var Kattegats 

Marinedistrikt, hvor vi aflagde midlertidig 

rapport, og forskød videre til Fredericia. 

Her skulle vi losse M/S Aurora, 

der kom fra Stettin i Polen, dette 

skulle foregå i samarbejde med 12. 

HNRSBN’s terminalhold. Premierløjtnant 

Peter Ulriksen, Teis, Knud og 

jeg skulle løfte den søværtsdel, så der 

blev afholdt et lille planmøde med 

12.HNRSBN. Skibet ankom kl. 2400, 

og efter losningen gik vi på køjen og 

sov til næste formiddag, hvorefter tu- 

ren gik hjemad til familien og det civile 

arbejde. 

Gode og lærerige oplevelser 

Denne del af øvelsen har været utroligt 

lærerig og spændende. Selvom 

selve opgaverne ikke er meget anderledes 

end National terminaltjeneste, er 

det en anderledes oplevelse at skulle 

arbejde med udenlandske myndigheder 

på fremmed jord med de forskelle, 

der er forbundet hermed, og det er i 

sig selv en udfordring. Man skal være 

professionel i forhold til f.eks. andre 

nationer på stedet. 

Jeg er sikker på, at når jeg siger ” Vi 

er klar næste gang”, så taler jeg ikke 

kun på egne vegne, men også på de 

kollegaer, der har haft berøring med 

denne øvelse i en eller anden sammenhæng. 

Sideløbende har vi i Marinedistrikternes 

Sømilitære Udrykningsgrupper 

andre opgaver, hvor løsning af disse 

måske kunne have interesse i forbindelse 

med international tjeneste. 

Sluttelig en stor tak til kollegaer, 12. 

HNRSBN, DFDS og implicerede militære 

og civile myndigheder for godt 

og professionelt samarbejde. 


KRUDTTÅRNET

Status på arbejdsmiljøområdet 

Af Verner Frydkjær 

daglig leder af arbejdssikkerhed 

Som det forhåbentlig er de fleste 

bekendt, foretog arbejdstilsynets 

militærinspektion et tilpasset tilsyn på 

flådestationen i november måned 

2001. Resultatet heraf var flot. Vi blev 

kategoriseret som en niveau 1 virksomhed, 

hvilket betyder, at vi fremover 

har kompetence til at udføre 

egenkontrol af arbejdsmiljøet, selvfølgelig 

stadig i god dialog med arbejdstilsynet. 

Vi skal imidlertid ikke hvile på laurbærrene. 

Arbejdsmiljøet skal også 

fremover være i en god og dynamisk 

udvikling. Den stadige forbedring af 

arbejdsmiljøet har høj prioritet og bevågenhed. 

Flådestationen har 

40 års jubilæum 

den 2. oktober 2002 

Det er da noget at fejre - ja, så sandelig. 

Det vil vi også gøre. Spørgsmålet 

er blot 

hvordan? 

De fleste ved, at der lige er foretaget 

en slags forbrugerundersøgelse, da 

alle flådestationens ansatte og pensionister/efterlønnere 

er blevet bedt om 

en forhåndstilkendegivelse af interessen 

for at deltage i arrangementet. 

Tilkendegivelserne vil give de arrangerende 

et fingerpeg om festens størrelse 

- 500 eller 1.200 deltagere. 

Efter en beskæring i ”festbudgettet” 

er det tanken, at jubilæumsarrangementet 

vil blive afholdt ”inden for hegnet”. 

Lad mig her citere resultat- og udviklingsmålsætningen 

for Søværnets Materielkommandos 

myndighedsområde: 

• Der i årets løb optræder færre påbud, 

strakspåbud, forbud eller retslig 

tiltale fra Arbejdstilsynet end i 

2001. 

• Sikkerhedsorganisationen i myndigheden 

er velfungerende. 

• Der i myndigheden findes en 

ajourført arbejdspladsvurdering, og 

at der bliver fulgt op på denne. 

• Samtlige bygnings- og etablissementsmæssige 

arbejdsmiljøforhold 

er bragt i orden. 

• Antallet af skadesanmeldelser halveres 

i forhold til 2001. 

En af hjørnestenene er de netop gennemførte 

arbejdspladsvurderinger. 

Resultaterne heraf er for første gang 

samlet i et fælles edb-system kaldet 

IPL (Identificering Prioritering, Løsning). 

Vi har med dette system fået 

et godt værktøj til sortering og syste- 

Det eneste sted, der kan rumme så 

mange mennesker, som der her forhåbentlig 

bliver tale om, er den nye 

containerhal. 

Sedler i forbindelse med forhåndstilkendegivelse 

af interesse for en jubilæumsfest 

som angivet i det udsendte 

oplæg er nu modtaget på flådestationens 

sekretariat, og her er tilmeldingen 

(læs: interessen) opgjort til: 

376 tilmeldinger, inklusiv 69 pensionister/efterlønnere. 

Dette efterlader os med 307 tilmeldinger, 

hvilket er ca. 150 interesserede 

ansatte. Det svarer til ca. 25 

% af arbejdsstyrken. 

Den udviste interesse sammenholdt 

med de midler, der skal til for af gennemføre 

den skitserede fest, står i klar 

matisering af de mange forskellige 

oplysninger om arbejdsmiljøet hos de 

700 ansatte. Den efterfølgende sagsbehandling 

med henblik på at kategorisere, 

prioritere, prisfastsætte m.m. 

bliver herved hurtigere og lettere. Sidst 

men meget væsentligt, resultatet bliver 

overskueligt. 

Vi ved alle, at de økonomiske ressourcer 

ikke er uanede. Det betyder, at 

ikke alle opgaver løses med det samme, 

men indgår i en prioriteret og synlig 

handlingsplan dækkende en årrække. 

Arbejdsmiljøorganisationen kan og 

skal ikke selvstændigt løse alle disse 

opgaver. Det skal ske i et nært og godt 

samarbejde med linieorganisationen, 

bygningstjenesten, etablissementstjenesten, 

bedriftssundhedstjenesten 

m.fl. og frem for alt hver enkelt medarbejder. 

modsætningsforhold. Der er derfor 

indstillet til chefen for flådestationen, 

at 40 års jubilæet fejres på en anden 

vis, end der først var lagt op til. 

Således er det nu besluttet, at jubilæet 

fejres med en stor reception i containerhallen, 

Christiania, med deltagelse 

af flådestationens samarbejdspartnere 

fra by og land, tidligere ansatte og alle 

nuværende ansatte, der meddeles fri 

til at kunne deltage. 

Dette kan tages som et fingerpeg om 

den retning, vi bevæger os i. 

Invitation og endeligt program vil blive 

offentliggjort i september. 

På ”de der har den’s“ vegne 

Hans Villadsen 


9

Søværnets Havaritjeneste i 50 år 

Det har altid været helt naturligt 

for søfolk at forsøge at redde skib 

og besætning, hvis skibets sikkerhed 

var truet. Brandslukning, lækstopning, 

brug af øse og pumper 

har været aktuelt, lige så længe 

mennesker har faret på havet. 

Bekæmpelse af skader i skibe er 

således på ingen måde noget nyt, 

og skibenes og besætningernes 

sikkerhed er til stadighed blevet 

videreudviklet. 

De seneste års udvikling går i retning 

af at forsøge at forudse, hvilke skader 

et skib og dets besætning kan blive 

udsat for. På grundlag heraf opbygges 

en organisation, som gennem forebyggende 

foranstaltninger samt et 

personel- og materielberedskab skal 

sikre, at skibet længst muligt kan gennemføre 

pålagte opgaver. 

Samtlige krigsførende mariner erfarede 

under anden verdenskrig, at en 

velorganiseret havaritjeneste til bekæmpelse 

af kampskader i høj grad 

kunne medvirke til at reducere tab af 

menneskeliv og skibe. Disse erfaringer 

har andre landes mariner draget 

nytte af, og i alle mariner finder man i 

dag en eller anden form for organiseret 

havaritjeneste. 

Havaritjenesten 

Søværnet oprettede således den 15. 

maj 1952 Søværnets Havaritjeneste. 

Denne tjeneste blev underlagt Kystflåden, 

og tjenestens formål var, gennem 

uddannelse og instruktion af personellet, 

at forberede indførelsen af 

havaritjenesten i søværnets skibe. 

Som det så ofte er tilfældet, når nye 

tanker og ideer søges indført i et bestående 

system, var kårene for Søværnets 

Havaritjeneste i begyndelsen 

meget trange. Havaritjenesten fik kontorer 

agter i kaserneskibet FYEN, der 

dengang lå fortøjet ved Elefanten (kaj- 

plads) på Holmen. Teorilokaler lånte 

man på Fjernkendingsskolen, og et 

jernkar til praktisk undervisning i 

brandslukning blev opstillet på Bradbænken 

(kajplads tæt ved Elefanten). 

Det første materiel til havaritjenesten 

blev anskaffet for midler fra Marshall-hjælpen. 

Det var dengang målet at uddanne ca. 

900 militære og ca. 140 civile elever 

om året. 

Røgen fra karrene på Bradbænken 

blev hurtigt en plage for store dele af 

Nyholm, ligesom elever på de omkringliggende 

skoler blev distraheret 

af slukningsøvelserne. Derfor flyttede 

man i 1956 såvel den teoretiske som 

den praktiske havariuddannelse til 

Margretheholm. 

Havariskolen på Margretheholm 

I forbindelse med omlægningen af 

søværnets organisation i 1959/60 ændredes 

navnet til Søværnets Havariskole. 

Havariskolen fik samtidig status 

som specialskole under Søværnets 

Skibs- og Maskininspektion, som havde 

ansvaret for, at de nødvendige havaritekniske 

installationer indførtes i 

søværnets skibe. 

Med den nye skoles oprettelse steg 

elevtallet hurtigt. I 1960 gennemgik 

1000 militære og 400 civile elever kurser 

ved Søværnets Havariskole. Desuden 

blev 3000 elever dette år undervist 

i brugen af redningsmidler. 

Kort tid inden den nye skoles tilblivelse 

var USA’s Atommonopol blevet brudt. 

USA’s og Sovjetunionens udvikling af 

fremføringsmidler til atomare, biologiske 

og kemiske kampmidler var i 

voldsom udvikling. Den heraf stigende 

risiko for at blive udsat for følgerne 

af et af disse kampmidler resulterede 

i, at søværnet udvidede den oprindelige 

havaritjeneste til også at omfatte 

atomar, biologisk og kemisk forsvar 

med tilhørende uddannelse på disse 

område. 

Søværnets Havariskoles tilhørsforhold 

til Søværnets Skibs- og Maskininspektion 

bestod til 1970, hvor skolen overgik 

til at være et kursus under den 

nyetablerede Søværnets Teknikskole. 

Skolen fik nu betegnelsen ændret til 

Søværnets Teknikskoles ABCD-kursus. 

Søværnets Teknikskole fik snart 

tillagt området ”krigssanitetstjeneste”, 

og det blev besluttet, at uddannelsen i 

krigssanitetstjeneste (SA-tjeneste) 

også skulle finde sted på ABCD-kursus, 

som derefter omdøbtes til ABCD/ 

SA-kursus. Dette navn ændredes i 


KRUDTTÅRNET

1994 til Søværnets Teknikskole, Havarikursus. 

I de 50 år, som er forløbet siden oprettelsen 

af Søværnets Havaritjeneste, 

har en fortsat udvidelse af skolens 

arbejdsområder fundet sted, og 

det omfatter nu indsatsledelse ved, og 

bekæmpelse af store brande, lækstopning, 

kollektiv og personlig beskyttelse 

imod ABC-angreb, olieforureningsbekæmpelse 

og sanitetstjeneste 

til søs samt bedriftværnsuddannelse 

for landtjenestesteders personel. Gennem 

instruktørernes og faggruppeledernes 

deltagelse i specialkurser, i 

såvel ind- som udland, er der gennem 

årene blevet tilført skolen mange værdifulde 

erfaringer til forbedring af undervisningens 

faglige og pædagogiske 

kvalitet. 

Fra civil side er der endvidere i årene 

op til 1995 i stigende grad fremkommet 

ønsker om at måtte afprøve nyt 

materiel og nye produkter af forskellig 

art på Margretheholm, og skolens 

faciliteter har derfor været anvendt til 

flere demonstrationer af nyudviklet 

materiel på det skibssikkerhedsmæssige 

område. Demonstrationerne har 

i flere tilfælde været afholdt for et stort 

og internationalt publikum, hvilket har 

givet skolens personel gode muligheder 

for at diskutere aktuelle problemer 

med fagfolk fra andre lande. 

Mange af de stillede opgaver er kommet 

søværnet til gode i form af erfaringer, 

viden og omdømme, som kan 

nyttiggøres i den generelle uddannelse 

af søværnets personel. 

Flytning til Hvims 

Beslutningen om flådens udflytning fra 

Holmen nødvendiggjorde også en flytning 

af skolen, således at havariskolen 

var beliggende i nærheden af ”kundekredsen”. 

Margretheholm, der oprindelig 

var et fritliggende område, var 

i årenes løb blevet omgivet af civile 

virksomheder og en marina. Dette 

bevirkede et stigende antal klager 

over røggener mv. Alt dette var medvirkende 

til at finde en ny placering 

for skolen. Der blev omkring 1992 

iværksat analyser og undersøgelser 

for at finde den bedste placering for 

en ny havariskole. 

Mange steder blev bragt i forslag: 

Korsør, Sjællands Odde, Auderød og 

Frederikshavn. I november 1994 kunne 

skolens besætning læse i avisen, at 

en ny skole skulle bygges i Hvims. 

Hvims 

Hvor er Hvims? Ja, det var et godt 

spørgsmål. Efterhånden fandt man ud 

af, at det var i Nordjylland. Udflytningsplanlægningen 

gik i gang i januar 

1995, og det første spadestik kunne 

tages i september 1995. Byggeriet 

gennemførtes med Frederikshavn 

Kommune som bygherre og stod klar 

til, at daværende forsvarschef general 

Lyng den 19. januar 1996 kunne 

holde indvielsestalen. På fem måneder 

var en ny havariskole skudt op på 

et stykke bar mark. Nok havde Søværnets 

Havariskole fået nye bygninger, 

men der var stadig langt til at 

kunne virke som en effektiv uddannelsesinstitution. 

Med udflytningen til Hvims blev der 

indgået en samarbejdsaftale med bl.a. 

Nordjysk Brand- og Redningsskole om 

anvendelse af uddannelsesfaciliteter 

i Hvims og fordeling af elever således, 

at Nordjysk Brand- og Redningsskole 

uddanner civile elever, Søværnets 

Havariskole uddanner elever fra 

forsvaret og andre statsinstitutioner. 

Samarbejdet har senere udviklet sig 

til også at omfatte miljøforhold, herunder 

rensning af brandslukningsvand. 

De sidste seks år har været præget af 

stadig fremgang for Havariskolen. 

Dette er kendetegnet ved en stadig 

udbygning af faciliteterne og virksomheden 

i Hvims og en stabil og fagligt 

dygtig medarbejderstab. 

Søværnets Havariskole år 2002 

Skolen har i dag et elevgrundlag på 

ca. 1500 pr. år, fordelt på forskellige 

kursustyper fra 1 til 20 dages varighed. 

I forbindelse med udsendelse af styrker 

til internationale missioner opstod 

et behov for brand- og røgdykker- 

uddannelser til personel fra hæren. 

Disse gives nu ved Søværnets Havariskole, 

som uddanner ca. 120 mand for 

hæren pr. år. 

Den internationale søfartsorganisation 

IMO ændrede i 1995 vilkårene for 

STCW konventionen (Standards of 

Training, Certification and Watchkeeping). 

Samtidig blev der stillet krav 

om, at søfartsuddannelserne blev 

standardiseret. For at sikre dette indførte 

havariskolen et kvalitetsstyringssystem 

udarbejdet efter retningslinier 

fra Søfartsstyrelsen. Efter implementering 

af dette system blev Søværnets 

Havariskole bemyndiget til at udstede 

civilt kompetencegivende beviser i 

brandbekæmpelse. Disse beviser er 

internationalt gældende. 

Et tilbageblik på de forløbne 50 år viser, 

at der på skolen har været en stadig 

stigende aktivitet, som har sigtet 

imod at give såvel militært som civilt 

personel det bedst mulige grundlag for 

at kunne tage del i bekæmpelsen af 

skader i skibe, på virksomheder og 

institutioner i land. 


11

Velkomst til 

Division 33 

Af kommandør Per F. Hansen 

I forbindelse med Division 33 indflytning 

på Flådestation Frederikshavn 

vil jeg gerne byde officerer 

og besætninger i skibene i Division 

33 velkommen til Frederikshavn. 

Jeg vil gerne fortælle om, dengang jeg 

selv oplevede en flytning af basehavn. 

Det var i foråret 1984, da jeg var chef 

for en minestryger i det som var forgængeren 

for Division 33 nemlig MSD 

3. Her modtog jeg en dag et kort signal 

fra Søværnets Operative Kommando, 

som tilkendegav, at divisionen 

ca. 6 uger senere skulle flytte basehavn 

fra Holmen til Flådestation Korsør. 

En smule overrasket over ikke at 

kende noget til denne beslutning på 

forhånd gik jeg derfor over til divisionschefen 

og spurgte ”Hvordan gør 

vi det ?” Efter at have studeret signalet 

og en kort tænkepause svarede han: 

”Tja - vi sejler vel norden om!”. Det 

var præcis, hvad vi gjorde i den anledning. 

Sagen udviklede sig ikke umiddelbart 

til det bedre, for da vi på den planlagte 

dag ud på aftenen ankom til Korsør, 

måtte vi konstatere, at der ikke 

var en levende sjæl på kajen til at 

modtage os, og da havnekaptajnen lidt 

senere personligt mødte op, var det 

med ordene: ”Hvad hulen vil I her, på 

dette tidspunkt af natten?” 

Nuvel, fortids synder er glemt. Forholdene 

ændrede sig naturligvis hurtigt, 

og divisionen har befundet sig vel 

ved Flådestation Korsør i de efterføl- 

Kommandør Per F. Hansen har selv prøvet at flytte basehavn. 

Kommandørkaptajn K.T. Madsen og kommandør A. Fiedler med patruljefartøjet 

HAJEN i baggrunden. Foto: Peter Broen, Nordjyske Stiftstidende. 

gende 18 år. Men denne gang ønskede 

vi, at basehavnsskiftet og modtagelsen 

skulle være lidt bedre forberedt 

og en kende mere højtidelig, og 

jeg håber derfor, I følte jer mere velkommen 

i Frederikshavn. 

I de 10 år og en dag der er gået, siden 

resten af eskadren flyttede fra Holmen 

og hertil, har det været skiftende 

eskadrechefers ønske at få alle eskadrens 

kampenheder hertil. Beslutningen 

blev truffet med det indeværende 

forsvarsforlig, og i snart 2 år har vi nu 

forberedt dens gennemførelse. Jeg er 

glad for, at besætningerne og eskadren 

fik dette lange varsel, selv om jeg 

ikke er 100% overbevist om, at det 

har været lige vel udnyttet af alle. Men 

jeg må konstatere, at vi med de to 

flådestationers hjælp har fået bragt de 

materielle og logistiske forhold omkring 

indflytningen på plads, samtidig 

med at vi har fået bragt forholdene 

på personelsiden i orden, og derved 

har undgået den nedgang i beredskabet, 

som ellers var frygtet. 

En stor del af æren for at dette er lykkedes 

må jeg tilskrive jer fra skibenes 

besætninger. I har ydet en stor indsats 

på begge fronter, samtidig med 

at I som sædvanligt har opretholdt det 

høje professionelle stade og beredskab 

i divisionen på trods af vanskeligheder 

på såvel materielsiden som på 

personelsiden. Jeg skal især påskønne, 

at jeres altid positive holdning til tje- 


KRUDTTÅRNET

Patruljefartøjet MAKRELENs topflag vajede i vinden. Foto: Peter Broen, Nordjyske Stiftstidende. 

nesten også har kendetegnet jeres indstilling 

til dette skift af basehavn, på 

trods af de omvæltninger og ulemper, 

som det uvægerligt medfører at flytte 

med sin arbejdsplads fra den ene ende 

af landet til den anden. 

Lad der heller ikke herske tvivl om, at 

I bliver modtaget af en by, en flådestation 

og en eskadre, som har set 

meget frem til denne dag, og som er 

indstillet på, at I her får de allerbedste 

betingelser for at udføre jeres opgaver. 

De fleste af jer har sikkert allerede 

ved tidligere anløb oplevet, at Flådestation 

Frederikshavn har et meget 

højt serviceniveau. Jeg tror også, at 

jeg kan forsikre jer om, at byen og 

kommunerne i omegnen fortsat vil 

være behjælpelige med - og naturligvis 

meget interesserede i - at give jer 

og jeres familier service på den personlige 

front, såfremt I måtte vælge 

at slå jer ned heroppe. 

Set fra eskadrestabens side må jeg 

konstatere, at med jeres permanente 

tilstedeværelse på flådestationen vil 

meget blive meget nemmere i daglig- 

dagen. Umiddelbart vil I sikkert opleve 

det modsatte, men jeg er overbevist 

om, at I på sigt vil finde jer vel 

tilrette. Vi skal i hvert tilfælde gøre 

vores til, at det sker. 

Som I alle ved, står 3. Eskadre i de 

kommende år over for en række store 

udfordringer. Indfasningen af de fleksible 

støtteskibe i perioden fra 2004 

til 2007 vil formentlig blive den største. 

Herudover må vi forudse, at 

MCM koncepten og hele MCM systemet 

vil skulle underkastes en opdatering 

i årene herefter. Den stigende 

opmærksomhed omkring udviklingen 

på havmiljøområdet vil givet vis også 

få stor indflydelse på eskadrens opgaver 

og udvikling. 

Derfor vil det være bydende nødvendigt, 

at vi kan sætte vores samlede 

kræfter ind på at løse disse opgaver. 

Så meget desto mere glædeligt er det 

derfor, at vi i dag kan samle hovedparten 

af eskadrens personel her i 

Frederikshavn, så vi opnår den bedst 

mulige fleksibilitet på personelsiden og 

langt bedre kan udnytte de fordele, der 

er ved at kunne tilbyde en sammenhængende 

uddannelse og karriere for 

alle i eskadren, på ét og samme sted. 

Jeg vil gerne slutte med at takke alle, 

som har bidraget til planlægningen og 

gennemførelsen af denne indflytning, 

og jeg håber at få et fortsat frugtbart 

samarbejde om vores fælles opgaver. 


13

Pensionistdag satte ny rekord 

115 pensionister valgte at gense den tidligere arbejdsplads, 

da flådestationen inviterede til åbent hus. 

Tekst og fotos: 

Chefsergent Erling Nielsen 

Humøret var højt fra starten, da 

115 tidligere ansatte valgte at 

bruge dagen på at besøge den ”gam- 

le” arbejdsplads. Som traditionen foreskriver, 

fandt begivenheden sted den 

sidste hverdag inden den 1. maj, så 

formalia blev overholdt. 

De tidligere ansatte blev modtaget af 

Kommandør Axel Fiedler gav en fyldig beretning om det passerede siden sidste 

pensionistdag. 

Gamle arbejdskammerater mødtes til hyggeligt samvær. Tv. Richard Pedersen, ny 

som pensionist, der mødte John (Spantebukker) Andersen, som gik på pension for 

20 år siden. 

Forsangere er svære at finde, men 

heldigvis har vi Tage Mikaelsen. Han 

var suveræn god, og næste år håber vi, 

at også et par harmonikaspillere vil 

supplere. 

flådestationen chef, kommandør Axel 

Fiedler, der under morgenkaffen berettede 

om begivenheder og hændelser 

siden den sidste pensionistdag for 

et år siden. Pensionisterne fik også et 

indblik i de store arrangementer, som 

Flådestation Frederikshavn vil være 

vært for det kommende år. 

Efter at have besøgt tidligere kolleger 

rundt omkring på værksteder og 

kontorer, samledes alle til frokost i flådestationens 

cafeteria, der på grund 

af de mange deltagere, nu var fyldt til 

bristepunktet. Frokosten er også en 

tradition, og der blev som altid serveret 

skipperlabskovs med tilbehør. Tilbehøret 

havde flådestationens klubber 

og foreninger sørget for, og det havde 

nok sin del af æren for den gode stemning. 

Efter frokosten var der mulighed for 

at besøge søværnets brandskole i 

Hvims, og rigtig mange tog da også 

imod tilbuddet om at se, hvordan søværnets 

personel lærer at bekæmpe 

brande. 

Resten valgte at hygge sig sammen i 

cafeteriet, og efter stemningen at 

dømme, så er der rigtig mange, der 

glæder sig til, arrangementet finder 

sted igen næste år. 


KRUDTTÅRNET

Stabsledelsen 

Uddelegeringen af vedligeholdelsesopgaverne 

fra Søværnets 

Materielkommando har medført en 

række ændringer i bemanding og organisation 

af Teknisk Afdelings administration. 

Som nævnt i en tidligere 

artikel er der foretaget oprettelse og 

bemanding af Driftsledelsen. 

Administrationen består således af 

følgende komponenter: 

• Chefen for Teknisk Afdeling 

• Driftsledelsen 

• Stabsledelsen 

Stabsledelsen består af: 

• Chef for Stabsledelsen, orlogskaptajn 

Niels C.B. Christensen 

• Planlægningsofficer, næstkommanderende 

for Stabsledelsen, 

ubesat. 

• Daglig Leder Arbejdssikkerhed, 

værkmester Verner Frydkjær 

• Leder af Kontrolpunkt, kontorfuldmægtig 

Elisif R.M. Ruth 

Arbejdsopgaverne er mange og forskellige, 

men kan i hovedtræk samles 

i følgende hovedgrupper: 

• Overordnet økonomi tilrettelæggelse 

og afvikling for Teknisk Afdeling, 

samlet total budget for afdelingen 

er i år ca. 50 mio. kr. 

• Varetagelse af arbejdsmiljøtjenesten 

ved flådestationen samt tilhørende 

depoter, for ca. 700 ansatte. 

• Kontrolpunktsvirksomhed herunder 

registrering af henvendelser 

(skrivelser, signaler, mails), telefonomstilling 

og AV-3 registrering. 

• Overordnet sagsbehandling. 

• Deltagelse i arbejdsgrupper. 

• Ajourføring af afdelingens bestemmelser 

og procedurer. 

• Overordnet koordinering af opgaver 

med de øvrige afdelinger ved 

flådestationen. 

Uddelegeringen af opgaver fra Søværnets 

Materielkommando sammenholdt 

med tilførslen af personel til 

Tre af de fire personer i Stabsledelsen - Niels C.B. Christensen, Elisif R.M. Ruth, 

Verner Frydkjær og chef for Teknisk Afdeling Jørn Ploug. 

Driftsledelsen har i det sidste årstid 

bevirket, at arbejdsmængden støt og 

roligt er øget. Vi har endnu ikke set 

toppen af ”isbjerget”, men trods en til 

tider hektisk hverdag bliver opgaverne 

løst i den rækkefølge, de er prioriteret, 

og med de ressourcer der er til 

rådighed. 


15

Øvelse SORBET ROYAL 2002 

Fra 20. til 31. maj gennemfører NATO 

en stor ubådsredningsøvelse med deltagelse 

af en række NATO lande og 

Partnerskab for Fred lande i farvandet 

ud for Frederikshavn. 

Øvelsen gennemføres med COM- 

SUBEASTLANT som exercise 

director og exercise commander og 

med chefen for 5. Eskadre som OTC. 

Formålet med øvelsen er at demonstrere 

og øve NATO og PfP landenes 

kapaciteter inden for ubådsbjærgning. 

Samtidigt giver det mulighed 

for at demonstrere disse færdigheder 

over for offentligheden, idet der 

vil være en særdeles aktiv pressepolitik 

i forbindelse med selve øvelsen. 

Der vil i skrivende stund være deltagelse 

fra 10 nationer, der på forskellig 

vis bidrager med enheder og/eller 

redningsudstyr til afvikling af øvelsen. 

Ubåde 

Som figuranter deltager i alt tre ubåde 

fra henholdsvis Danmark, Norge og 

Sverige. Fra dansk side er det således 

planlagt, at ubåden SPRINGE- 

REN skal deltage. 

Ubådsredningssystemer 

Af primære ubådsredningssystemer 

deltager Sverige med redningsubåden 

URF. England deltager med LR5, som 

de fleste allerede kender fra redningsoperationen 

i fm. den russiske ubåd 

KURSK forlis. USA deltager med en 

bjærgningsklokke (SRC), og Danmark 

deltager med et ubådsventilationssystem 

fra Søværnets Dykkerskole. 

Dykkerteams mv. 

Under øvelsen vil der deltage dykkerteams 

fra flere nationer. Fra England 

og Italien deltager f.eks. ”Submarine 

Parashute Assistance Groups”, som 

er uddannet til at blive indsat med faldskærm 

fra luften med udstyr til at assistere 

personel fra en sunken ubåd, 

der har gennemført fri udslusning. 

Som supplement vil flere lande deltage 

med undervandsdronesystemer 

eller såkaldte Underwater Remote 

Operated vehicles (UROV’er). 

Moderskibe mv. 

For at gennemføre redningsøvelserne 

deltager tre moderskibe for ubådsredningssystemerne 

samt et antal 

bjærgnings- og dykkerskibe til støtte 

for bl.a. dykkerteams og UROV øvelser. 

Sverige og Danmark vil i tillæg stille 

med helikopterstøtte. Deres opgave 

vil sammen med et antal mindre fartøjer 

være transport af personel og 

udstyr mellem øvelsesområdet og Flådestation 

Frederikshavn. 

Øvelsens indhold 

Øvelsen indeholder samlet mange forskellige 

momenter, bl.a.: 

• Logistik, herunder landevejstransport 

af URF fra Sverige via motorvejsnettet 

til Frederikshavn. Indflyvning 

af SRC fra USA til Flyvestation 

Aalborg og videre landevejstransport 

af SRC til Frederikshavn. 

• Kombinerede momenter hvor forskellige 

lande opererer sammen 

eller med hverandres udstyr, herunder 

forskellige redningsteams 

anvendelse af forskellige modereller 

dykkerskibe. 

• Egentlige redningsøvelser med 

ubådsredningsudstyr. 

• Fri opstigning fra en neddykket 

ubåd, der ligger på bunden. 

• Udholdenhedstest for en neddykket 

ubåd. 

• Tilslutning af ekstern ventilation til 

en havareret ubåd. 

• Overførsel af proviant, medicin 

eller andet til havareret ubåd (POD 

posting). 

• Dykkerøvelser på attrapper, der 

simulerer tilslutning af ventilations- 

eller højtryksluft samt bortskæring 

af materiel, der hindrer brug af 

redningsmidler. 

• Dykkermedicinske serials vil ligeledes 

pågå under hele øvelsen. 

Øvelsesledelse 

Overordnet ledelse sker ved 

COMSUBEASTLANT i samarbejde 

med Søværnets Operative Kommando 

og Flådestation Frederikshavn. 

COMSUBEASTLANT stab og Søværnets 

Operative Kommandos personel 

vil være placeret i land og har 

fokus på medier, observatører, gæster, 

transport og logistik. 

Chefen for 5. Eskadre vil med egen 

stab suppleret med forbindelsesofficerer 

fra de deltagende lande forestå 

øvelsen gennemførelse til søs. 

Søværnets Operative Kommando har 

operativ kontrol over de deltagende 

ubåde, og har herunder ansvaret for 

al kommunikation til ubådene. 

Hvad betyder det for Flådestation 

Frederikshavn og lokalområdet 

Som det fremgår af ovenstående, er 

der tale om en stor øvelse, hvor Danmark 

er vært. Det forventes, at der 

vil være stor mediebevågenhed. Øvelsen 

vil helt givet påvirke lokalområdet 

gennem deltagelse af op til 400 - 500 

personer, og der forventes i tillæg et 

meget stort antal øvrige gæster, observatører 

og mediefolk, som vil være 

i Frederikshavnområdet før og under 

de to uger, øvelsen pågår. 

Fra 5. Eskadre glæder vi os meget til 

øvelsen. Vi er opmærksomme på, at 

øvelsen belaster søværnet, eskadren 

og flådestationen, men vi får også lejlighed 

til at vise omverdenen, at vi kan 

løfte en stor opgave i fællesskab. 


KRUDTTÅRNET

Standerhejsning 

Flådestationens sejlsportsafdeling 

fik nye medlemmer, da 

flaget gik til tops for at markere 

den kommende sejlersæson. 

Tekst og foto: 


Selv om der blæste en kold vind fra 

sydøst, var det en tilfreds formand 

for den lokale sejlklub, der den 29. april 

beordrede flaget hejst for at markere, 

at sejlersæsonen nu er startet. Formanden, 

seniorsergent Preben Olsen, 

konstaterede med glæde, at blandt de 

omkring 25 fremmødte, var der 6 nye 

ansigter med lyst til at lære at sejle. 

Preben Olsen oplyser, at ud over diverse 

jolletyper råder afdelingen over 

to folkebåde samt som noget helt nyt, 

nu også en motorbåd ved navn SIF 

POLARIS, der i øvrigt blev døbt 

samme dag, som standerhejsningen 

fandt sted. Det betyder, at man ud 

over at have mulighed for at erhverve 

et duelighedsbevis til sejlbåd, nu også 

kan få et til motorbåd. 

Medlemmerne glæder sig til den kommende 

sæson, for der er stolte traditioner 

at leve op til. Sidste år fik afdelingen 

bl.a. en 2. og en 3. plads ved 

søværnsmesterskaberne, så det er 

ikke uden grund, at man glæder sig til 

de kommende forsvarsmesterskaber, 

hvor rigtig mange dygtige sejlere er 

med. Preben Olsen fortæller, at begge 

folkebådene deltager i den hårde onsdagskapsejlads 

arrangeret af Frederikshavn 

Sejlklub - for at hævde sig i 

dette selskab, kræves der ”hår på brystet”, 

for de er virkelig professionelle 

derovre i naboklubben, men som formanden 

siger, så er det ved at deltage 

i den form for sejlads, at man bliver 

rigtig god. 

Mindre kan dog også gøre det, for 

klubben arrangerer jævnligt udflugter 

i bådene. Her er det ikke så meget 

farten, der er afgørende, men derimod 

det sociale der er i højsædet, og medvirkende 

til at man har det sjovt, og 

føler sig velkommen i klubben. 

Nye medlemmer er altid velkomne, så 

hvis læserne har fået lyst til at lære at 

sejle, så kontakt Preben Olsen, eller 

klik ind på flådestationens hjemmeside 

under idræt og SIF FRH. 

Billede af standerhejsning: Seniorsergent Preben Olsen, formand for sejlklubben, 

beordrer flaget hejst for at markere, at sejlersæsonen nu er begyndt. 

Heldigt for fotografen, var standerhejsningen et socialt arrangement, hvor 

medlemmerne efterfølgende hyggede sig med grillstegte pølser og sejlerhistorier. 


17

Båden, Erling sejlede med - en MØN 392 ved navn EJA. 

Afspadsering i palmernes skygge 

Tre måneders opsparet frihed blev tilbragt om bord på 40 fods 

sejlbåd i det Caraibiske Hav, omgivet af delfiner og med idylliske 

tropeøer til bagbord. 

Det lyder som den rene ferie, hvilket 

det da også var. Da min chef sendte 

mig hjem for at afspadsere adskillige 

måneders optjent overtid, var gode råd 

dyre, for hvad foretager man sig i 

Danmark om vinteren. Det vidste min 

kone heldigvis, for efter at have hørt 

om min livsdrøm i 20 år, bad hun mig 

nu realisere den - nemlig en sejlerferie 

i Vestindien. 

Jeg er medlem af Langturssejlernes 

Forening og fandt hurtigt et skib, der 

manglede et besætningsmedlem. For 

100 kroner om dagen samt fællesudgifter 

til maden kunne jeg sejle med 

en MØN 392 fra midten af januar til 

midt i april. 

Det var lidt af et kulturchok, da jeg 

landede på øen St. Lucia, hvor jeg 

påmønstrede. I modsætning til herhjemme 

var der solskin hver dag. Om 

dagen var der omkring 35 grader - lidt 

koldere om natten, hvor temperaturen 

gik ned til omkring de 30. 

I begyndelsen var jeg overrasket over 

den disciplin, der herskede på øen. 

Bl.a. var skolebørnene iført uniformer. 

Når de gik hjem fra skole, var de hvide 

skjorter stadig lige kridhvide, og med 

knivskarpe pressefolder. De fleste 

voksne var analfabeter og stolte over, 

at deres børn havde mulighed for at 

gå i skole. Ungerne kunne vist også 

lide det, for ikke en eneste gang hørte 

eller så vi et utilfreds barn, men kun 

deres glade stemmer og store smil. 

Vi var mellem tre og fem personer om 

bord hele tiden. Det var passende, for 

vi var næsten aldrig nede i båden, men 

opholdt os på dækket, hvor vinden 

svalede, så det var til at holde ud. Vi 

havde altid et solsejl spændt ud for at 

beskytte os mod solen, for kun de indfødte 

fiskere kunne opholde sig ubeskyttet 

udendørs. Uanset hvor brune 

vi andre blev, kunne vi højst opholde 

os i solen et par timer om dagen. På 

grund af varmen badede vi ofte - også 

selv om vandet holdt de 27 grader, men 

alligevel føltes det køligt. Ved de fleste 

øer var der koralrev. Efter at have 

investeret i snorkeludstyr tilbragte jeg 

mange timer i vandet ved disse rev, 

hvor jeg svømmede rundt mellem de 

mange farvestrålende fisk - nok én af 

de største oplevelser. 

Den største oplevelse havde jeg dog 

tilgode. Efter at have besøgt uendeligt 

mange øer, kom vi til Grenada, 

hvor vi kaprede en lokal guide, der tog 

os med ind i urskoven. Efter at have 

set sjældne træer og dyr mens vi bevægede 

os gennem skoven og en lille 

flod, som vi passerede flere gange ved 

at springe fra sten til sten, kom vi op 

til et af de berømte vandfald, som 

Grenada er så berømt for. Turen var 

så fantastisk, at det for mig var den 

største oplevelse. 

Vi var også med til karnevallet på Trinidad. 

Den første nat dansede vi selv 

med, men om dagen var vi blot tilskuere, 

der så de flotte optog passere, 

mens de lokale steelbands sendte 

mange tusinde watt musik ud mod 

vores stakkels ører. 

Efter seks uger var det slut med at 

ankre i de små laguner med turkisblåt 

vand - med en tovende bundet fast til 

en palme på stranden, for vi satte kurs 

mod Venezuela. Vi sejlede mod de 

små næsten ubeboede øer Los Testigos, 

der ligger godt 40 mil nord for 

Venezuelas kyst. Få dage før vi afgik, 


KRUDTTÅRNET

var fire både blevet angrebet af pirater inde under 

kysten, hvor en svensk sejler blev dræbt 

under angrebet, da han satte sig til modværge. 

Vi ville undgå sådanne episoder, og sejlede derfor 

langt udenom det pågældende område. 

I Venezuela, specielt på Margarita, var alt billigt. 

Rommen til vores uundværlige sundowner kostede 

14 kr. flasken. Dieselolie kostede 45 øre, 

benzin var dyrere - nemlig op mod 70 øre literen 

- vi købte nu mest rom. . . Eneste minus hernede 

var affaldet, der blev smidt overalt - selvom 

der var masser af skraldespande, var der ingen, 

der brugte dem. 

Da præsident Chaves blev afsat, lå vi i havnen i 

Cumanà, hvor vi havde 10 politisoldater til at 

passe på os. Lederen af styrken havde egenhændigt 

skudt syv forbrydere, fortalte en af soldaterne 

stolt - så vi var i gode hænder. . . 

Det var en fantastisk oplevelse, og jeg har da 

også skrevet et langt rejsebrev, med masser af 

billeder, der fortæller meget mere detaljeret om 

turen. Dette brev bliver lagt ud på flådestationens 

intranet, når det er færdigbehandlet. 

EN 

Karneval i Trinidad. 

Vandfaldene i Grenada er imponerende - vi blev guidet 

gennem regnskoven af en efterkommer af de oprindelige 

vestindere. 


19

Tekst og foto: 


Stort fremmøde ved dåb af ny motorbåd 

til Søværnets Idrætsforening 

ved Flådestation Frederikshavn. 

Medlemmer af sejl- og sportsfiskerne 

har nu vand under egen køl, idet Søværnets 

Materielkommando har foræret 

idrætsforeningen en fin lille motorbåd. 

Båden, der tidligere har tilhørt 

miljøstyrelsen, kan lånes af medlemmer 

i den lokale forening under SIF. 

Æresmedlem Viggo Nielsen døber idrætsforeningens motorbåd i saltvand. 

Idrætsforeningen får egen 

motorbåd 

Dåben blev foretaget af mekaniker 

Viggo Nielsen, nyudnævnt æresmedlem 

i Søværnets Idrætsforening. På 

behørig vis døbte Viggo motorbåden i 

saltvand fra Kattegat, og han gav den 

navnet - SIF POLARIS - et stærkt 

navn til en flot båd. 

For at kunne låne SIF POLARIS kræves 

det, at man er medlem af sejl- eller 

sportsfiskerne ved flådestationen, 

men også at man har aflagt prøve - 

altså udchecket, som det hedder i fagsproget. 

På den måde har foreningen 

sikret sig, at båden kun benyttes af 

erfarne brugere. 


KRUDTTÅRNET

En strøtanke 

… fra én, der af og til kommer på flådestationen 

Når man som udefrakommende er blevet indbudt til en reception eller er blevet indkaldt til møde, er mødestedet nu 

til dags ofte opgivet som Holger Drachmann, Erik Skjoldborg eller noget helt tredje. Eftersom man jo ikke har sin 

vante gang på stedet og ydermere er godt oppe i årene, kan det knibe med at huske fra gang til gang, hvorledes de 

enkelte mødelokaler er placeret. 

Hvis nu hvert enkelt lokale udelukkende havde kunstværker udstillet af den kunstner, som havde lagt navn til stedet, 

ville der for det første være lidt konsekvens i navngivningen, for det næste ville man ved at erindre sig lokalets udsmykning 

tillige kunne erindre sig lokalets navn, og for det tredje, så kunne det være med til at bibringe gæsterne lidt 

kunstkendskab, idet det naturligvis ikke er alle, der kan skelne mellem et værk af Krøyer og ét af Ancher. Ideen hermed 

givet videre til rette instans. 

PS: Jeg ved da godt, at der nu er bygget en fin reception i administrationsbygningen, men det ændrer ikke noget ved det 

smarte i min idé. 

Vinder af februar-opgaven 

og dermed af 2 flasker rødvin blev overassistent Pia 

Christiansen, Forsyningsafdelingen, som kan afhente 

gevinsten ved Kontakt- og Velfærdselementet. 

Løsningen var 136 stillinger. 

Redaktionen ønsker tillykke. 

Annonce set i 

„Gul&Gratis“: 


21 

bkp 

Sælges: 

Lygter, 2 stk., forbord, bagbord, 

kr. 500 pr. stk.

Personelnyt 

Tilgang 

1. februar 

Mekaniker Viggo Pedersen tilgået Havneelementet 

fra Torpedo-, Missil- og Ammunitionsdepot 

Ålbæk. 

4. februar 

Værnepligtig Anders B.L. Elf tilgået 

Infirmerisektionen. 

12. februar 

Oversergent Bo Volke tilgået Militærpolitielementet. 

1. marts 

Kommandørkaptajn Jørn Ploug tilgået 

Teknisk Afdeling fra Forsyningsafdelingen. 

Kommandørkaptajn Kai O. Petersen tilgået 

Forsyningsafdelingen fra 1. Eskadre. 

Marineoverkonstabel Michael K. Sørensen 

tilgået Kørsels- og Transportelementet 

fra 1. Eskadre. 

Reservelæge af 2. grad Mads Primdahl 

tilgået Infirmerisektionen. 

Susanne H. Nielsen ansat ved Etablissementssektionen 

som rengøringsassistent. 

Tommy K. Bager ansat ved Elektronikog 

Elektrosektionen som elektronikmekaniker. 

1. april 

Lasse Christensen ansat ved Elektronikog 

Elektrosektionen til uddannelse som 

elektronikfagtekniker. 

2. april 

Marinespecialist Finn A. Hansen tilgået 

Våbenteknisk Sektion fra 1. Eskadre. 

1. maj 

Arbejdsmand Vibeke Husbond Schjerlund 

tilgået Kattegats Marinedistrikt. 

6. maj 

Sergent Torben L. Nielsen tilgået Militærpolitielementet 

fra 1. Eskadre. 

17. maj 

Marineoverkonstabel Charlotte Stab- 

Nielsen tilgået Kattegats Marinedistrikt. 

27. maj 

Marineoverkonstabel Brian K.B. Larsen 

tilgået Kattegats Marinedistrikt. 

1. juni 

Gerda I. Stouby ansat ved Handelssektionen 

som kontorassistent. 

Erik E. Bøgh ansat ved Lagersektionen 

som arbejdsmand. 

Robert R. Pedersen ansat ved Driftsledelsen 

som værkstedsingeniør. 

Jens C.S. Petersen ansat ved Driftsledelsen 

som skibstypeinspektør. 

Afgang 

1. februar 

Sergent Jesper T.I. Oldenburg, Militærpolitiet, 

afgået. 

16. februar 

Elev Kim R. Jokumsen, Skibs- og Maskinsektionen, 

færdiguddannet skibsmontør. 

28. februar 

Kommandørkaptajn Lars P.N. Mikkelsen, 

Teknisk Afdeling, afgået. 

Elev Jane Løth, Elektronik- og Elektrosektionen, 

færdiguddannet elektronikmekaniker. 

Elev Jørgen S. Gustafson, Elektronik- og 

Elektrosektionen, færdiguddannet elektronikmekaniker. 

31. marts 

Mekaniker Jens Jørgen Jacobsen, Skibsog 

Maskinsektionen, afgået med pension. 

Maler Lene Kolding, Våbenteknisk Sektion, 

afgået. 

Elektronikmekaniker Peter Christensen, 

Elektronik- og Elektrosektionen, afgået 

efter 6 måneders tjenestefrihed uden løn. 

30. april 

Arbejdsmand Christian Andreasen, Kattegats 

Marinedistrikt, afgået med pension. 

14. maj 

Værnepligtig Anders B.L. Elf, Infirmerisektionen, 

afgået. 

27. maj 

Marineoverkonstabel Jan B. Villadsen, 

Kattegats Marinedistrikt, afgået. 


KRUDTTÅRNET 

Andet 

1. februar 

Signaloperatør Inger Sørensen, Operations- 

og Planlægningssektionen - 25 

års jubilæum. 

14. marts 

Mekaniker Tom Krogh, Torpedo-, Missil- 

og Ammunitionsdepot Ålbæk - 25 års 

jubilæum. 

2. april 

Mekaniker Mogens T. Thomsen tildelt 

Fortjenstmedaljen i Sølv. 

Mekaniker Viggo Nielsen, Våbenteknisk 

Sektion, tildelt Fortjenstmedaljen i Sølv. 

9. april 

Marineelev Kent Y. Kristensen, Infirmerisektionen, 

udnævnt til marinekonstabel. 

12. april 

Marinekonstabel Jesper Frandsen, Informatikelementet, 

udnævnt til marineoverkonstabel. 

Marinekonstabel Peter S. Bjarnov, Kattegats 

Marinedistrikt, udnævnt til marineoverkonstabel. 

13. april 

Marinekonstabel Jacob G. Knudsen, 

Infirmerisektionen, udnævnt til marineoverkonstabel. 

19. april 

Marineoverkonstabel Jens Mogensen, 

Kattegats Marinedistrikt, udnævnt til 

marinespecialist. 

25. april 

Overassistent Margot Schuleit, Handelssektionen 

- 25 års jubilæum. 

1. juni 

Marinekonstabel Jesper Andersen, Militærpolitielementet, 

udnævnt til marineoverkonstabel.

Redaktionskomité 

Ansvarshavende redaktør 

Orlogskaptajn Knud Thomsen 

Tlf. 9922 2775 

Flådestation Frederikshavn 

Ledende redaktør 


Tlf. 9922 2040 

Layout 

Overassistent Laila Pilgaard 

Tlf. 9922 2081 • fax 9922 2105 

Email: flsfrh@flsfrh.svn.dk 

Repræsentant for civile 

Rengøringsassistent Mette Lund 

Tlf. 9922 2451 

1. Eskadre 

Seniorsergent Jack M. Plum 

Tlf. 9922 2467 

3. Eskadre 

Chefsergent Kurt Mundt 

Tlf. 9922 2499 

5. Eskadre 

Kaptajnløjtnant Jan Olsen 

Tlf. 9922 2396 

Søværnets Teknikskole, Havarikursus 

Marinespecialist Ivan Østergaard 

Tlf. 9848 9855, lokal 254 

Søværnets Sergent- og 

Reserveofficersskole 

Seniorsergent Hannibal Nielsen 

Tlf. 9922 2914 

Søværnets Taktik- og Våbenskole, 

Kampinformationskursus 

Seniorsergent Jens Munk Nielsen 

Tlf. 9922 3030 

Kattegats Marinedistrikt 

Marinespecialist Bjarne Krogh-Pedersen 

Tlf. 9922 2982 

Redaktionsadresse 

Kontakt- og Velfærdselementet 

Flådestation Frederikshavn 

Postboks 711, 9900 Frederikshavn 

Tryk 

Hærens Materielkommando 

Forsyner Passagen 

Forsvaret er en virksomhed med en 

klart udtrykt målsætning og et godt 

offentligt omdømme, der signalerer 

kvalitet for de skattekroner, vi forvalter. 

Men bedst som man tror, at Forsvarets 

værdier er klart kommunikeret, 

formørkes horisonten af en enkelt 

medarbejder, der på en utilladeligt 

kluntet måde får fokus fjernet fra det 

væsentlige. 

Her tænkes selvfølgeligt på den famøse 

”skiltesag” i Kabul, hvor en 

chefs uheldige optræden over for en 

journalist fra Jyllands-Posten helt fjernede 

interessen fra det, det hele drejede 

sig om - nemlig det ekstremt farlige 

arbejde med at fjerne ammunition 

og miner. Et arbejde, der netop da 

havde kostet 5 unge soldater livet. 

KRUDTTÅRNET udgives 4 gange årligt - i februar, maj, september 

og november måned med et oplag på 1500 eksemplarer. Indlæg til 

bladet skal være redaktionen i hænde senest 4 uger før udgivelsen. 

Næste blad udkommer september 2002 

Eftertryk tilladt med kildeangivelse. 

Års arbejde med at opbygge og skabe 

et godt omdømme er i fare for at blive 

sat over styr på grund af en enkelt 

persons manglende forståelse for, 

hvorledes man omgås repræsentanter 

fra pressen. 

At de berørte soldater fra Kabul lejren 

senere beskylder Jyllands-Posten 

for uredelig journalistik, og selv samme 

chef gør afbigt i form af en forklarende 

undskyldning, gør ikke skaden 

god igen - tværtimod. 

Forsvaret afholder jævnligt kurser for 

presseofficerer, hvor basal viden vedrørende 

omgang med både de skrevne 

og elektroniske medier læres. 

Med de stadig flere internationale opgaver, 

det danske Forsvar får, er det 

vigtigt, at alle officerer der herved 

kommer i berøring med pressen, bibringes 

viden om og forståelse for, 

hvorledes man håndterer og bruger 

medierne. 

Kurset kan varmt anbefales. 

KT 


23

24 KRUDTTÅRNET

Krudttårnet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?