Blad 2 2009.indd

Til lykke med de 40 år
Af Leon Lindholm, redaktionen.
Armani, Lacoste, Boss, Burberry og
alle de andre kendte designfi rmaer
leverer varen. Det er design på højt
niveau og kvaliteten er i orden. Men
det holder kun et par år, så skiftes
det ud.
Som modsætning til det kan nævnes
PH lamperne, Nelo stole, Børge Mogensen
sofaerne, hvis design er funktionelt
og evigt ungt. Det er smukt,
kan bruges, har stil og synes ikke at
se gammelt ud. Det bliver ofte en del
af den stue, det befi nder sig i.
Design og udseende kan være kunst,
stil og funktionalitet fl ettet sammen
set med de øjne, der skal bruge det.
Ikke ret meget overlever uændret, fordi
vi på nogen vis også gerne vil have,
at der sker noget nyt. Ikke mindst vil
producenterne gerne sælge mere og
tror derfor ofte, at de vil sælge mere,
hvis de skifter udseende. Det er ikke
altid tilfældet, at det er sandt - igen
PH lamperne har for mange af udgavernes
vedkommende ikke ændret sig
i årtier- hvorimod biler af vesteuropærisk
herkomst ændres lidt hver tredje
år og meget ca. hvert syvende år. De
mere østlige ændres ofte hyppigere.
De gamle kendte fi rkantede Ladaer
fra Sovjetunionen kører i helt samme
udgave som de oprindelige "var skåret"
i 60'erne nemlig en fi at 125.
I forsvaret har vi uniform M/69 som i
år har 40 år på bagen, som vores udgangsuniform.
Paradeuniformen, eller
den der til daglig bruges, hvis skjorten
ikke skal være grøn. Designet er det
samme, kvalitet og stof er det samme,
snittet og farvevalget er aldrig ændret
og man hører aldrig nogen brokke sig
over uniformen. Det nærmeste man
kan komme negative bølger er, når
folk skal have den på og det er mest,
fordi de skal skifte til "pæn" skjorte og
slips. Netop slipset er vel det eneste,
som er skiftet fra at være et datidens
moderne "strikket" slips i 70'erne til
at være et rigtig stofslips i starten af
fi rserne.
Den nu 40 år gamle uniform følges af
en anden ligeså kendt genstand, som
vi alle bruger altid - baret M/69.
Her hører man aldrig, at den skulle
skråne til den anden side, eller at den
måske skulle være lige. Det eneste, vi
som daglige brugere kan være uenige
om, er farven. De forskellige regimenter
m.m. har hver deres baretfarve
og når man er stolt over sin barets
farve, er det et udtryk for korpsånd
og tilhørsforhold.
I den forbindelse kan vi se, at Telegrafregimentet
med deres grønne baretter
måske i fremtiden bliver til føringsstøttetropper,
fordi vores ydelser er
føringsstøtte i alle afskygninger.
En måde for os at markere et skifte
til offi cielt at være føringsstøttetropper
kunne være, at markere et sådan
skifte med, at vi også skiftede baretfraven
til en blå udgave, der associerer
til den signalblå farve, der altid har
været regimentets grundfarve.
2009 er altså året, hvor vi kan fejre
en uniform, der har kunnet bruges
næsten uændret til det formål den
var tiltænkt i 40 år. Kun slipset blev
ændret og måske vi skulle overveje
barettens farve.
Chefen er
en engel
Lederen af Lokalstøtteelement Fredericia,
Morten Tving, er en munter fyr.
Foruden hans store interesse for lækre
biler, kan han også klippe og sy. Ikke alle
troede på det, så hvad gør chefen så?
Han iførte sig sit hjemmelavede englekostume
og gik en tur rundt på kasernen
for at hilse på sine medarbejdere.
Da de efter et par dage igen havde fået
pusten, lavede de dette digt til ham.
En fredag formiddag kl. ca. ni,
en engel pludselig kom forbi,
hva' den ville, ved vi ej,
hvorfor kom den denne vej?
En dragt så fl ot han havde på,
en pudset glorie vi også så,
vinger så store hvad bruges de til?
Mon han fl yve hjem med dem vil?
Vi troede ikke på engle før,
men nu er det noget, vi alle gør,
han stod lige her - vi så ham jo selv,
han var kønnere end englen Gabriel.
Han ønskede alle en dejlig dag,
så tog han hjem, hvor han kommer fra
og vi måtte alle igen i sving
efter besøg af englen Morten Tving.
Redaktionen takker for det sjove bidrag.
Vi har desværre ikke afsendernes
navne.
TELEGRAFEN 19