Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
CASE<br />
Auktionshuset <strong>Bruun</strong> <strong>Rasmussen</strong><br />
38-årige ALEXA BRUUN RASMUSSEN er PR-ansvarlig og<br />
sølvspecialist hos <strong>Bruun</strong> <strong>Rasmussen</strong> Kunstauktioner. Hun har<br />
egentlig altid vidst, at hun skulle ind i familiens auktionshus,<br />
og da hun havde boet lidt for længe i USA, kom hendes far over<br />
og hentede hende hjem.<br />
HVAD ER DET FOR ET FIRMA, DU ER<br />
TRÅDT IND I?<br />
“På den ene side er <strong>Bruun</strong> <strong>Rasmussen</strong> et gammeldags<br />
og traditionelt auktionshus med kunst,<br />
antikviteter og design. Vi holder traditionerne i<br />
hævd, har bonede gulve og bruger stadig min<br />
farfars gamle elfenbenshammer til auktionerne.<br />
Det er lidt et teaterstykke, men mange<br />
mennesker kan godt lide det med at gå på eftersyn<br />
og få et glas vin. På den anden side er vi<br />
også et moderne auktionshus med netauktioner.<br />
Jeg er både PR-ansvarlig og ansvarlig for<br />
sølv, mens min bror Frederik er ansvarlig for<br />
udenlandske kunder, og min far er auktionsleder.”<br />
HVORNÅR VIDSTE DU, AT DET VAR FAMI-<br />
LIEVIRKSOMHEDEN, DU SKULLE BRUGE<br />
DIT LIV PÅ?<br />
“Det har altid været en selvfølge, at jeg skulle<br />
ind i firmaet, men det var ikke noget, jeg<br />
tænkte over som barn. Da jeg var yngre, var jeg<br />
lidt af en gavtyv, og da jeg kom i gymnasiet,<br />
ville jeg gerne være skuespiller. Jeg rejste rundt<br />
med teatertruppen Up with People i et års tid.<br />
Det talte mine forældre mig dog fra. Der var<br />
ingen tvivl om, at de gerne så mig i kunstens<br />
verden. Da jeg blev lidt ældre, var jeg i praktik<br />
i et tysk og et fransk auktionshus. Senere hen<br />
gik jeg på auktionsskole hos Christie’s i London.<br />
Da jeg var til optagelsesprøve, klokkede<br />
jeg helt rundt i det, og da jeg skulle gå, sagde<br />
de til mig, at jeg måske skulle overveje en anden<br />
karriere. Men jeg kom ind, og jeg elskede<br />
den skole. Mens jeg gik der, besluttede jeg mig<br />
for, at det var den vej, jeg ville. I 2004 flyttede<br />
jeg til San Francisco. På et tidspunkt skulle<br />
min far til eftersyn hos Christie’s i New York,<br />
og vi mødtes. Da sagde han til mig, at der var<br />
brug for sådan en som mig i familiefirmaet, og<br />
det ville være hyggeligt, hvis jeg kom hjem.<br />
Det gjorde jeg så i 2008.”<br />
ER DET EN PLIGT ELLER EN GAVE?<br />
“Jeg synes, det er en gave, fordi det er en mulighed.<br />
Jeg kan jo bare vælge det fra. Men det,<br />
at jeg har fået buddet, er jo positivt. Jeg har aldrig<br />
oplevet det som et pres. Jeg vil snarere<br />
kalde det frivillig tvang, men aldrig en rettighed.<br />
Man er ikke berettiget til noget, ligegyldigt<br />
hvad man laver. Man skal gøre sig fortjent<br />
til det.”<br />
HVAD ER FORDELENE VED AT VÆRE<br />
<strong>DATTER</strong> AF FIRMAET?<br />
“Der er noget hyggeligt ved, at det har været i<br />
familiens eje, siden det blev startet i 1948. Folk<br />
64 || EUROWOMAN.DK<br />
kommer ofte og fortæller mig, at min bedstefar<br />
har solgt dem noget. Mange af firmaets ansatte<br />
har været her altid, og jeg kan huske dem fra<br />
min barndom. Derudover er det en fordel over<br />
for kunderne, fordi de har en forventning om,<br />
at når det er familiens børn, der driver firmaet<br />
videre, er der styr på det. Jeg har nok også lidt<br />
lettere ved at få taletid hos min far. Jeg kan jo<br />
bare ringe til ham søndag aften, hvis jeg gerne<br />
vil diskutere noget. Det ville jeg nok ikke<br />
kunne, hvis jeg var medarbejder i enhver anden<br />
virksomhed.”<br />
HVAD ER ULEMPERNE?<br />
“Det er helt klart en ulempe, hvis der tages beslutninger<br />
i firmaet, som jeg ikke føler, at jeg<br />
kan stå inde for. Det sker heldigvis ikke så tit,<br />
for vi har jo et fælles værdisæt, som vi arbejder<br />
ud fra. Men hvis det sker, rammer det én hårdere,<br />
fordi det er familien. Det er måske lettere<br />
med en medarbejder, hvor der kan komme<br />
konsekvenser såsom afskedigelse, hvis man<br />
ikke er enig i, hvordan de passer deres job. Der<br />
kan følelserne bedre holdes på et professionelt<br />
plan. Det kan man ikke med familien.”<br />
HVORDAN VIL DIN FAMILIE REAGERE,<br />
HVIS DU EN DAG IKKE VIL VÆRE MED<br />
MERE?<br />
“Hvis firmaet en dag tager en drejning, som er<br />
stik imod mine værdier, vil jeg ikke være med<br />
mere. Det kunne jo også være, hvis firmaet<br />
blev solgt og blev trukket i en anden retning.<br />
Det ville mine forældre helt sikkert være kede<br />
af. Min bror og jeg er nu begge blevet en del af<br />
firmaet, men så længe min far er her, er det<br />
ham, der tager beslutningerne. Mit ønske er<br />
blot at være en del af firmaet og helst tæt på<br />
der, hvor beslutningerne bliver taget. Jeg kan<br />
ikke rigtig forestille mig noget andet.”<br />
DISTANCERER DU DIG FRA DIN FAMI-<br />
LIE, NÅR I ER PÅ ARBEJDE?<br />
“Nej, jeg får kindkys af min far hver dag, når<br />
jeg ser ham. Og jeg kalder ham også far, når vi<br />
er på arbejde. Jeg føler ikke behov for på den<br />
måde at tage afstand. Der er en forståelse i firmaet<br />
for, at han er chef, og jeg er hans datter.”<br />
<strong>Bruun</strong> <strong>Rasmussen</strong> Kunstauktioner blev<br />
grundlagt i 1948 i lokalerne i Bredgade i<br />
København. I dag har familievirksomheden<br />
også lokaler i Nordhavn og Aarhus. Repertoiret<br />
er blevet udvidet med onlineauktioner,<br />
hvilket betyder, at også mange unge har fået<br />
smag for antikviteter og hammerslag.<br />
Tekst: xxxxxx. Foto: xxxxxxx. Produktfoto: xxxxxxxxxx.
<strong>FIRMAETS</strong><br />
<strong>DATTER</strong><br />
De este mennesker skal ud og nde et passende<br />
job, når de er færdige med deres uddannelse. Men<br />
for nogle går det lidt mere af sig selv, fordi der er et<br />
familierma, som har brug for dem. Her fortæller 3<br />
kvinder, hvilke udfordringer der er forbundet med at<br />
træde ind i familiens virksomhed.<br />
Tekst: MARIE VARMING. Foto: PERNILLE RINGSING.<br />
“Kunderne har en forventning<br />
om, at når det er familiens<br />
børn, der driver maet videre,<br />
er der styr på det”<br />
EUROWOMAN.DK || 65
“Man kan ikke sige, at vi er kommet nemt<br />
til det, for vi startede jo fra bunden med en<br />
meget lille virksomhed i Randers”<br />
66 || EUROWOMAN.DK
Designvirksomheden Vipp<br />
SOFIE CHRISTENSEN EGELUND, 35 år, blev som<br />
ny uddannet grafisk designer kastet hovedkulds ud i den lille<br />
jyske familievirksomhed Vipp. I dag er hun kommunikationsansvarlig<br />
og medejer, og sammen med sin mor og bror har hun<br />
gjort den klassiske pedalspand verdenskendt.<br />
HVAD ER DET FOR ET FIRMA, DU ER<br />
TRÅDT IND I?<br />
“Vipp er egentlig min morfars virksomhed.<br />
Han skabte i 1939 den første Vipp-skraldespand<br />
til min mormors damefrisørsalon. Men<br />
efterhånden ville hendes kunder også have<br />
dem, og siden producerede og solgte han spandene<br />
til børnehaver, hospitaler og tandlægeklinikker.<br />
Da han døde, besluttede min mor sig<br />
for at overtage virksomheden. Jeg var 20 år og<br />
netop begyndt på min uddannelse som grafisk<br />
designer. Mine forældre var lige blevet skilt, så<br />
jeg og min bror, som er økonom, hjalp min mor,<br />
hvor vi kunne. I dag er jeg primært kommunikationsansvarlig,<br />
men i kraft af min uddannelse<br />
har jeg selvfølgelig meget med designet<br />
og æstetikken omkring virksomheden at gøre.”<br />
HVORNÅR VIDSTE DU, AT DET VAR FAMI-<br />
LIEVIRKSOMHEDEN, DU SKULLE BRUGE<br />
DIT LIV PÅ?<br />
“Da min morfar døde, var der to ansatte på<br />
hans lille fabrik i Randers. Jeg har gået rundt på<br />
den fabrik masser af gange som barn, men har<br />
aldrig tænkt på, at det var noget, jeg skulle<br />
overtage. Der var jo ikke rigtig noget dengang,<br />
og i øvrigt troede man jo, at ens bedsteforældre<br />
var udødelige. Men så besluttede min mor at<br />
overtage den, og det var naturligt for mig at<br />
hjælpe hende. Da jeg blev færdig som grafisk<br />
designer, sad jeg et halvt år på en tegnestue,<br />
men selv på det tidspunkt brugte jeg også<br />
meget tid ved siden af på Vipp. Vi talte ikke<br />
om, at jeg skulle tilbage, og min mor anfægtede<br />
ikke på noget tidspunkt, at jeg lavede noget andet<br />
i en periode, men det var uden tvivl en<br />
sund proces at være væk.”<br />
ER DET EN PLIGT ELLER EN GAVE?<br />
“Da min mor stod alene med det, følte jeg et<br />
ansvar for at hjælpe hende. Men det er aldrig<br />
noget, hun har bedt mig om, eller noget, jeg har<br />
følt som en pligt. Men jeg ser det også som en<br />
gave, for selv om det ikke var et stort firma med<br />
god økonomi, overtog vi et godt produkt, som<br />
vi kunne bygge videre på. Der var ikke penge<br />
til at udbetale løn, så min bror og jeg fik en<br />
tredjedel af firmaet hver. Man kan ikke sige, at<br />
vi er kommet nemt til det, for vi startede jo fra<br />
bunden med en meget lille virksomhed i Randers.<br />
I dag er vi meget privilegerede ved fortsat<br />
CASE<br />
at være en familievirksomhed, fordi vi kan<br />
træffe hurtige beslutninger uden at skulle<br />
spørge en bank eller en bestyrelse om lov.”<br />
HVAD ER FORDELENE VED AT VÆRE<br />
<strong>DATTER</strong> AF FIRMAET?<br />
“Min bror og jeg plejer at joke med, at hvis det<br />
ikke var for vores mor, ville vi ikke have et job.<br />
Jeg synes også, at det har været en kæmpe mulighed<br />
at få denne opgave og det ansvar allerede<br />
som 20-årig. På papiret var jeg jo ikke<br />
specielt kvalificeret som nyuddannet designer<br />
til at være med til at drive en metalvarefabrik.”<br />
HVAD ER ULEMPERNE?<br />
“Selv vores juleaftener handlede engang meget<br />
om Vipp. Min bror og jeg har nu fået børn, så<br />
juleaften er igen kommet til at handle om juletræer<br />
og gaver.”<br />
HVORDAN VIL DIN FAMILIE REAGERE,<br />
HVIS DU EN DAG IKKE VIL VÆRE MED<br />
MERE?<br />
“Min mor har aldrig tvunget eller presset os til<br />
at være i virksomheden, men jeg så det som mit<br />
ansvar at hjælpe hende, da hun overtog det.<br />
Virksomheden har udviklet sig enormt, og vi<br />
har det sjovt, så i dag kan jeg ikke forestille mig<br />
at lave andet. Der opstår nogle specielle bånd,<br />
når man har et fælles projekt, så jeg tror på<br />
mange måder, at hun – ligesom mig – ville føle<br />
sig helt amputeret.”<br />
DISTANCERER DU DIG FRA DIN FAMILIE,<br />
NÅR I ER PÅ ARBEJDE?<br />
“Jeg har faktisk altid været i tvivl, om jeg skulle<br />
sige Jette eller mor, når vi er på arbejde. Nu er<br />
jeg nået frem til at kalde hende Mor-Jette over<br />
for kollegerne. Hun er sådan en, der godt kan<br />
gå og huske de ansatte på cykelhjelm og<br />
regntøj.”<br />
Vipp startede som en metalvarefabrik i<br />
Randers i 1939, grundlagt af Holger Nielsen,<br />
som tegnede den allerførste Vipp-spand. Han<br />
døde i 1992, og hans datter Jette Egelund<br />
overtog forretningen som hun flyttede til<br />
København, hvor den stadig ligger i dag.<br />
Sortimentet er udvidet betragteligt med bl.a.<br />
møbler til køkken og bad.<br />
EUROWOMAN.DK || 67
“Jeg er her for at videreføre noget,<br />
som jeg har fået, til mine egne<br />
børn og deres børn”<br />
68 || EUROWOMAN.DK
HVAD ER DET FOR ET FIRMA, DU ER<br />
TRÅDT IND I?<br />
“Egeløkke er en ejendom med tilhørende landbrug<br />
og skovbrug. Jeg er vokset op her, og det<br />
er planen, at jeg skal bo her fremover med min<br />
mand, så vores børn også kan vokse op her.<br />
Lige nu er ejendommen ved at blive renoveret,<br />
så vi bor der ikke for tiden. For mig er det vigtigt,<br />
at det bliver ved med at være privat beboelse,<br />
men jeg har tænkt mig at åbne parken op<br />
for offentligheden, da det er en del af den danske<br />
kulturarv. Jeg ser mest mig selv som administrator<br />
frem for ejer. Jeg er her for at videreføre<br />
noget, som jeg har fået, til mine egne børn og<br />
deres børn.”<br />
HVORNÅR VIDSTE DU, AT DET VAR FAMI-<br />
LIEVIRKSOMHEDEN, DU SKULLE BRUGE<br />
DIT LIV PÅ?<br />
“Det har jeg altid vidst, for jeg er vokset op<br />
med at skulle overtage. Jeg er enebarn, så jeg<br />
var selvskrevet arving til stedet, men det er<br />
ikke noget, vi har talt meget om. Jeg har selvfølgeligt<br />
spurgt min far en del om, hvordan det<br />
rent praktisk skulle foregå, når jeg en dag<br />
skulle overtage det.”<br />
ER DET EN PLIGT ELLER EN GAVE?<br />
“Jeg ser det kun som en mulighed. Det ligger<br />
også i min opdragelse, at jeg altid har haft muligheden<br />
for at sige nej tak, selv om det aldrig<br />
har været på tale. Jeg så det ikke som en pligt at<br />
overtage stedet, men nu hvor jeg har det, ser<br />
jeg det som min pligt at drive det, så fremtidige<br />
generationer kan overtage det. Jeg kigger hele<br />
tiden 10-20 år frem i tiden eller mere. Jeg synes,<br />
det er interessant, at de træer, som jeg<br />
planter nu, er nogle, som mine børn fælder, når<br />
jeg er død og borte.”<br />
HVAD ER FORDELENE VED AT VÆRE<br />
<strong>DATTER</strong> AF FIRMAET?<br />
“Det er selvfølgelig en fordel, at jeg også overtager<br />
en bolig. Jeg har altid tag over hovedet.<br />
Og så har jeg jo også fået et spændende job.<br />
Det er ikke nogen hemmelighed, at det er udfordrende<br />
at drive landbrug i Danmark, men<br />
jeg ser det som en kæmpe fordel, at jeg kendte<br />
virksomheden så godt i forvejen. Jeg er jo vok-<br />
Godset Egeløkke<br />
Komtessen REGITZE KNUTH på 36 år har siden 2007<br />
forvaltet Egeløkke Gods. Dengang blev hun kaldt hjem fra et liv<br />
i England for at overtage slægtsgården, som har været i hendes<br />
families eje i generationer.<br />
CASE<br />
set op her og med virksomheden på nærmeste<br />
hold.”<br />
HVAD ER ULEMPERNE?<br />
“Jeg har aldrig fri. Jeg kan ikke gå en tur og<br />
nyde naturen uden at bekymre mig, om et<br />
gammelt træ styrter i næste storm og ødelægger<br />
taget. Jeg kan ikke lægge mig på sofaen<br />
uden at få øje på noget træværk, som godt<br />
kunne trænge til at blive ordnet. Det betyder<br />
også, at 98 % af det, som jeg taler med min<br />
mand om, har med ejendommen at gøre.”<br />
HVORDAN VIL DIN FAMILIE REAGERE,<br />
HVIS DU EN DAG IKKE VIL VÆRE MED<br />
MERE?<br />
“Det ville være et kæmpe chok. Min far har<br />
aldrig lagt skjul på, at han helst så, at jeg overtog<br />
stedet, og at jeg derfor ikke rejste alt for<br />
langt væk i for lang tid ad gangen. Alligevel har<br />
jeg altid følt, at jeg havde frihed til at gøre, hvad<br />
jeg ville. Hvis jeg ikke var her, ville jeg gerne<br />
arbejde i et auktionshus i London, som jeg<br />
gjorde, indtil jeg overtog Egeløkke.”<br />
DISTANCERER DU DIG FRA DIN FAMI-<br />
LIE, NÅR I ER PÅ ARBEJDE?<br />
“I starten gjorde jeg rigtig meget for at distancere<br />
mig. Jeg var slet ikke modtagelig over for<br />
gode råd fra den ældre generation. Jeg følte det<br />
som et nederlag, hvis jeg var nødt til at følge<br />
deres anbefalinger. Men i dag har jeg lært at<br />
bruge den erfaring, som ligger i den ældre generation.<br />
Men det er vigtigt, at vi får det til at<br />
fungere, selv om vi kan være uenige. Det vil<br />
være den visse død for stedet, hvis vi ikke kan<br />
samarbejde. Der har da været mange uenigheder<br />
gennem tiden, men det har mest været om<br />
småting. Men vi har også været uenige om,<br />
hvorvidt jorden skulle bortforpagtes. Det ville<br />
jeg gerne have, og det er den også blevet.”<br />
Egeløkke er et gods på Langeland. Godset har<br />
eksisteret siden det 15. århundrede, men<br />
hovedbygningen er fra 1800-tallet. Godset<br />
omfatter også en del jord, som dog har været<br />
bortforpagtet, siden Regitze Knuth overtog<br />
stedet i 2007.<br />
EUROWOMAN.DK || 69