Langtidsledighed rammer også fleksjobbere - Cabi

LANGTIDSLEDIGE LANGTIDSLEDIGE
Mange fleksjobvisiterede
kommer til og går fra
ledighedsydelse
Langtidsledighed
rammer også
fleksjobbere
Langtidsledigheden stiger, og emnet er i løbet af få måneder
rykket i top på den politiske dagsorden. De seneste tal viser,
at heller ikke fleksjobbere går ram forbi.
Tekst af: Konsulent Jean-Pierre Morel,
CABI – Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats
angtidsledigheden i Danmark stiger måned for måned:
Knapt 39.000 fuldtidspersoner var langtidsledige
i november 2009. Niveauet er fortsat relativt
lavt, set i forhold til slutningen af 2003, hvor antallet
passerede de 100.000, men det forventes at stige
markant de kommende måneder.
Ledigheden stiger blandt fleksjobbere
Ledige fleksjobvisiterede indgår imidlertid ikke i
statistikken, og der føres heller ikke særskilt statistik
over deres ledighed. Men der er andre tydelige
tegn på, at også denne gruppe er ramt hårdt
af konjunkturskiftet i 2008:
Det samlede antal fleksjob stiger stadig, men antallet
af fleksjobvisiterede der er ledige, og derfor
modtager ledighedsydelse, stiger markant hurtigere.
Antallet af fuldtidspersoner på ledighedsydelse var
på næsten 14.000 i januar 2010 (jf. fig. 1). Det højeste
niveau nogensinde.
Mange fleksjobvisiterede kommer til og går fra ledighedsydelse
ofte og af mange årsager – fx i forbindelse
med tidsbegrænsede ansættelser, ferie
fra fleksjob eller orlov. Nye fleksjobvisiterede kommer
til fra fx sygedagpenge, mens andre forlader
ydelsen definitivt i forbindelse med fx pensionering.
Alligevel er den aktuelle tendens ikke til at
tage fejl af: Antal modtagere af ledighedsydelse
stiger, fordi der kommer flere personer til, end der
afgår fra ydelsen.
Fra sommeren 2006, hvor de seneste ændringer i
fleksjoblovgivning trådte i kraft, og frem til sommeren
2008 var udviklingen en helt anden: En stadigt
stigende andel fleksjobvisiterede kom i fleksjob.
Æren for den udvikling må sandsynligvis tilskrives
den aktive kurs, som lovændringerne stimulerede
– godt hjulpet på vej af stor interesse for fleksjobbere
på højkonjunkturens rødglødende arbejdsmarked.
At udviklingen er vendt markant det sidste halvandet
år viser, at den aktive kurs ikke gør det alene. Konjunkturskiftet
har skabt et dobbelt pres: Mange af
de personer der har mistet deres fleksjob, har svært
ved at finde et nyt – og samtidig kommer der nye til,
som har svært ved at finde et første fleksjob.
Lokale strategier og modeller
Som følge af lovændringerne fra 2006 skal kommunerne
selv dække hele forsørgelsesudgiften til
langtidsledige fleksjobbere – det vil sige fleksjob-
20 Fleksicurity nr. 11 2010 Fleksicurity nr. 11 2010 21

LANGTIDSLEDIGE LANGTIDSLEDIGE
fakta
Afgang fra ledighedsydelse
Hovedtendenser for personer der afgår fra ledighedsydelse er:
• Jo længere en fleksjobvisiteret har været ledig, jo sjældnere ender den
fleksjobvisiterede med at komme i fleksjob.
• Antallet af langtidsledige (over 18 måneder) fleksjobbere, der overgår til fleksjob, er kraftigt
nedadgående, mens antallet af fleksjobvisiterede, der overgår til fleksjob tidligere i deres
ledighedsforløb (under 18 måneder), er i vækst.
• Markant flere afgår fra ledighedsydelse til et fleksjob i det private end til et fleksjob i det
offentlige, når ledighedsanciennitet er under 18 måneder.
• Et stigende antal personer (næsten 1900 personer i 2009 mod ca. 1600 i 2008) afgår fra
ledighedsydelse til førtidspension. Tendensen gælder uanset anciennitet på ledighedsydelse.
Kilde: Særkørsel ved CABI i Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, 2010.
visiterede der sammenlagt har været ledige i mindst
18 ud af de seneste 24 måneder.
Tabet af statsrefusion kan få betydelige økonomiske
konsekvenser, især for kommuner med mange
fleksjobvisiterede. Man må derfor formode, at kommunerne
prioriterer indsatsen over for fleksjobbere,
der går ledige længe, højt.
Antallet af fleksjobbere, der har været ledige i 18
af de seneste 24 måneder, beregnes ud fra ledighedsperioder
efter den 1. juli 2006, og gruppen er
derfor begyndt at blive synlig i kommunernes regnskaber
fra og med januar 2008 (se fig. 2).
Den seneste måling fra Danmark Statistik vedrører
september 2009, og den angiver, at antallet af
ledighedsydelsesmodtagere, der har været ledige
i mindst 18 ud af de seneste 24 måneder, på det
tidspunkt svarede til 2670 helårspersoner. Det betyder
at cirka hver femte ledighedsydelsesmodtager
kan betegnes som langtidsledig fleksjobber.
Spørgsmålet er, hvilke lokale strategier og modeller
kommunerne anvender i kampen mod langtidsledighed
blandt fleksjobbere. Hvilke håndtag
kan kommunerne dreje på for at begrænse den
stigende langtidsledighed blandt fleksjobbere og
parallelt dermed minimere udgiften i form af tabt
refusion?
Netop dette spørgsmål stillede CABI i efteråret 2009
til udvalgte jobcentre. Flere pegede på at man først
var optaget af at danne sig et erfaringsgrundlag omkring
samarbejdet med andre aktører i fleksjobindsatsen,
og at man var kommet relativt sent i gang
med at udtænke et beredskab i forhold til bestemmelsen
om, at statsrefusionen frafalder efter en
fleksjobbers ledighed i 18 ud af 24 måneder.
Jobcentrene gav også udtryk for, at man forholdt
sig stadig mere aktivt, efterhånden som antallet
af sager uden statsrefusion begyndte at stige. Det
typiske billede er, at jobcentrenes indsats rummer
følgende typer af initiativer:
• Overblik over hvilke ledighedsydelsesforløb der
nærmer sig de kritiske 18 måneder, forsøges
styrket ved hjælp af nøgletal, ledelsesinformation,
statusmøder med videre.
• Indsatsen omkring fleksjob og revalidering samles
i specialiserede team, som varetager både
kontaktforløb, formidling, opfølgning på fleksjob
med mere.
• Inddragelsen af andre aktører kvalificeres ved
at målrette samarbejdet med forskellige aktører
omkring de typer af forløb, som netop de er
gode til.
Ledighedsydelse Fleksjob
nov-06 10.616 42.590
nov-07 10.398 45.781
nov-08 10.794 50.655
nov-09 13.468 52.233
jan-10 13.972 52.031
Fig. 1 - antal fuldtidspersoner Kilde: www.jobindsats.dk
Fig. 2 Kilde: Danmarks Statistik
22 Fleksicurity nr. 11 2010 Fleksicurity nr. 11 2010 23
6.000
5.500
5.000
4.500
4.000
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
dec 07 jan 08 feb 08 mar 08 apr 08 maj 08 jun 08 jul 08 aug 08 sep 08 okt 08 nov 08 dec 08 jan 09 feb 09 mar 09 apr 09 maj 09 jun 09 jul 09 aug 09 sep 09
© Danmarks Statistik
cirka hver femte ledighedsydelsesmodtager
kan betegnes
som langtidsledig fleksjobber
Kontanthjælpsmodtagere efter ydelsesart og tid.
Hele landet. (Antal)
Ledighedsydelse mellem fleksjob Ledighedsydelse i visitationsperioden Ledighedsydelse efter ustøttet beskæftigelse
Ledighedsydelse under ferie Ledighedsydelse under sygdom og barsel Ledighedsydelse uden refusion

LANGTIDSLEDIGE LANGTIDSLEDIGE
fakta
Hvad rummede lovændringerne fra 2006?
Loven om bevilling af fleksjob blev ændret pr. 1. juli 2006. Ændringen medførte:
• Øget fokus på dokumentation for begrænsning af arbejdsevnen
• Et øget økonomisk incitament til kommunerne for at tilvejebringe et tilstrækkeligt
grundlag for at tilkende fleksjob
• Bortfald af refusion fra staten efter ledighed i 18 ud af de seneste 24 måneder.
Lovændringen skulle desuden reducere ventetiden til fleksjob og indebar også,
at tilbuddet til kandidaterne til fleksjob blev udvidet med individuelle kontaktforløb,
ret til seks ugers selvvalgt uddannelse m.m.
Læs mere på www.cabiweb.dk/fleksjob
En række kommuner har desuden truffet politisk
beslutning om at afsætte midler til oprettelsen af
fleksjobpuljer. Puljemidlerne anvendes til at medfinansiere
særlige kommunale fleksjobstillinger,
målrettet langvarige ledige fleksjobvisiterede med
meget begrænset arbejdsevne, som hverken jobcenteret
eller andre aktører har kunnet hjælpe i „ordinære“
fleksjob.
Interviewene andetsteds på disse sider med jobcenterchef
Karen Ellitsgaard og beskæftigelsesdirektør
Frode Fårup giver flere eksempler på, hvordan kommunerne
håndterer denne udfordring.
Forskellige udfordringer
Personerne der i dag modtager ledighedsydelse,
er blevet visiteret til fleksjobordningen på vidt forskellige
tidspunkter og på forskellige præmisser.
Nogle har været ledige meget længe, der kommer
løbende nyvisiterede til, og gruppen af ledige mellem
fleksjob er steget markant i forbindelse med
konjunkturskiftet.
Ændringer i afgangsmønstre fra ledighedsydelse (se
fig. 3 og 4) tegner forskellige tendenser, og varsler
forskellige udfordringer:
På den ene side ser det ud til at den aktive kurs bevirker,
at jobcentrene holder et vedholdende fokus
på at forebygge at fleksjobvisiterede bliver langvarigt
ledige. Et tegn der peger i den retning er, at
afgange fra ledighedsydelse til fleksjob i stigende
grad finder sted blandt personer med mellem seks
og 18 måneders ledighed.
Tallene for 2010 vil afsløre om jobcentrenes indsats
kan opretholde denne udvikling, nu hvor der snart
er gået 18 måneder, siden gruppen af ledige mellem
fleksjobs hurtigt steg med ca. 1500 personer,
mens lavkonjunkturen slog igennem.
På den anden side viser udviklingen, at et stigende
antal personer (knap 1900 i 2009) forlader ledighedsydelse
for at overgå til førtidspension. En udvikling
der måske indirekte kan tilskrives kravet
om at genvurdere, om borgeren fortsat opfylder
fleksjobbetingelserne efter ledighedsperioder på
12 ud af 18 måneder.
Antal personer afgået ledighedsydelse,
fordelt på status v/ seneste afgang i referenceperioden dec. 07–nov. 08 („2008“) og varighed af ledighedsydelsesforløbet
2008 (dec. 07–nov. 08)
Fleksjob, offentlig Fleksjob, privat Fleks-ydelse Førtids-pension Anden afgang I alt
1-8 uger 500 1170 40 44 1032 2786
9-26 uger 702 1306 59 148 754 2969
27-52 uger 367 701 43 286 460 1857
53-78 uger 196 286 29 292 192 995
79-104 uger 137 146 14 207 89 593
105-124 uger 49 76 7 121 38 291
Over 124 uger 245 200 35 501 157 1138
I alt 2196 3885 227 1599 2722 10629
Fig. 3 Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM
Hvad er ledighedsydelse?
24 Fleksicurity nr. 11 2010 Fleksicurity nr. 11 2010 25
fakta
En person der er visiteret til fleksjob, kan ikke få arbejdsløshedsdagpenge.
I stedet får vedkommende som hovedregel ledighedsydelse ved ledighed.
Ledighedsydelsen kan udbetales i forskellige sammenhænge:
• l visitationsperioden forud for første fleksjob,
• i forbindelse med ledighed mellem fleksjob,
• i forbindelse med sygdom eller barsel og
• i forbindelse med ferie eller efter ustøttet beskæftigelse.
Antal personer afgået ledighedsydelse,
fordelt på status v/ seneste afgang i referenceperioden dec. 08–nov. 09 („2009“) og varighed af ledighedsydelsesforløbet
2009 (dec. 08–nov. 09)
Fleksjob, offentlig Fleksjob, privat Fleks-ydelse Førtids-pension Anden afgang I alt
1-8 uger 453 1058 66 46 952 2575
9-26 uger 654 1352 128 214 1123 3471
27-52 uger 440 826 80 354 602 2302
53-78 uger 227 274 42 306 198 1047
79-104 uger 107 96 34 241 62 540
105-124 uger 43 52 16 137 32 280
Over 124 uger 131 105 41 575 75 927
I alt 2055 3763 407 1873 3044 11142
Fig. 4 Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM